Tilmelding: Netværket mødes 2 gange om året, og du tilmelder dig for et år ad gangen. Du får dermed adgang til de kommende 2 netværksmøder ved at melde dig ind nu.

Formål

I dette netværk sætter vi fokus på seniorbofællesskaber og på, hvordan området vil udvikle sig i de kommende år. Her kan du blive inspireret og indhente ny faglig viden om udvikling, byggeri og drift af seniorboliger og seniorbofællesskaber.

Vi drøfter både udfordringer og muligheder for at udvikle både gode eftertragtede boliger og stærke fællesskaber, som ikke altid kommer af sig selv, men ofte skal hjælpes i gang.

Målgruppe

Netværket er for bygherrer, udviklere, rådgivere og arkitekter og andre, som ønsker at blive klogere på og erfaringsudveksle om gode seniorboliger og bofællesskaber.

Som medlem af netværket får du faglige oplæg fra førende eksperter på området, mulighed for at komme på interessante studieture og mulighed for at opbygge et fagligt netværk og have faglige diskussioner om, hvordan vi bedst løser opgaven med seniorboliger og seniorbofællesskaber. Netværket består af almene bygherrer og bygherrerådgivere. I netværket sidder der knapt 20 repræsentanter fra Boligforeningen AAB, COWI, Kuben Management, Pluskontoret Arkitekter A/S, Ældresagen m.fl.

Temaer

Emner for tidligere møder har bl.a. været:

  • Strategi og udvikling af byområder
  • Rammer for godt fællesskab
  • Markedet for seniorboliger
  • Beboersammensætning
  • Økonomiske modeller og nye løsninger
  • Fokus på boligen
  • Gode fællesarealer
  • Sammenhæng med lokalområdet

Tid og sted

Netværket mødes to gange årligt, og der er fuld forplejning på hvert møde.

Datoerne oplyses ved tilmelding, eller du kan kontakte Bygherreforeningen på info@bygherreforeningen.dk for at få oplyst datoer i det kommende år.

Pris for deltagelse

Prisen for et års deltagelse er 3.300 kr. ex. moms for medlemmer af Bygherreforeningen og 4.200 kr. ex moms for ikke-medlemmer af Bygherreforeningen.

Har du spørgsmål til deltagelsen i netværket, kan du sende en mail til info@bygherreforeningen.dk

 

Topfoto: Anders Holm Jensen