Med de nye AB18, ABR18 og YBL18 er der kommet nye regler vedrørende budgettering og styringen af økonomien og nye roller og ansvar. Derfor er det blevet endnu vigtigere for bygherrer at etablere en god form for økonomistyring og risikohåndtering allerede tidligt i processen og kontinuerligt følge op på denne undervejs i byggeprojektet. Bygherrerådgiveren går fra at være en betroet rådgiver til i højere grad at være ”projekteringsentrepreneur” med større økonomisk ansvar og større krav til tidsstyring, budgettering og afrapportering.

På dette seminar tager vi fat på de nye AB18, ABR18 og YBL18, hvor der er kommet nye regler vedrørende budgettering og styringen af økonomien samt nye roller og ansvar. Seminaret er målrettet projektledere i bygherreorganisationer, der skal lede byggeprojekter, og alle andre som gerne vil have indblik i økonomistyring i byggeprojekter under de nye aftalevilkår.

 

Kursusrække om økonomi for bygherrer:

Dette kursus er en del af en række arrangementer, som omhandler temaet økonomi og budgetlægning for bygherrer. Du kan tage kurset enkeltvis, eller du kan med fordel tage det sammen med disse kurser for at få et grundigt indblik i økonomi og budgetplanlægning omkring et byggeprojekt ikke mindst under de nye aftalevilkår i AB 18.


Program

09.30 Ankomst og morgenmad

 

10.00 Velkomst og introduktion til dagen
Hanne Ullum, vicedirektør, Bygherreforeningen

 

10.15 Introduktion til økonomistyring
Hvad er god økonomistyring i et byggeprojekt? Hvad er vigtigt at huske, og hvilke forskellige modeller kan du bruge i forskellige sammenhæng?
Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon

 

11.30 Økonomistyring i en ny kontekst
Hvad betyder de nye regler i AB18 og ABR18 i forhold til budgettering og styring af økonomien i projekteringen, og hvad er bygherres virkemidler? Er der nye roller og ansvar?
Finn Bloch, programchef, Københavns Lufthavne

 

12.15 Frokost

 

13.15 Økonomistyring i et totaløkonomisk perspektiv
Hvordan kan bygherre anvende totaløkonomi i sin budgetlægning og økonomistyring? Her får du en gennemgang af Værdibygs tre nye vejledninger om totaløkonomi.
Karoline Geneser, Corporate Technical Director, MOE

 

14.00 Bygherrens økonomistyring med brug af quantity surveyors og cost control
Med brug af quantity surveyors sættes økonomien først i projektet, det giver både nye udfordringer og muligheder allerede i projektets tidlige faser. Vi skal høre om erfaringer med brug af quantity surveyors og cost control.
Peter Fangel Poulsen, Partner, BAUHERR

 

14.30 Kaffe og kage

 

14.45 Økonomistyring set fra bygherrerådgiverens vinkel
Hvordan ser bygherrerådgiver på økonomistyring og økonomistyringsmodeller. At stabe det gode styringsgrundlag og gode rammebetingelser, suppleret med BIMM i forbindelse med ændringsstyring og økonomisk risikostyring.
Karim Cedric Meaouia, Commercial Client Advisor, CK&CO

 

15.15 Økonomi- og Porteføljestyring i RE-FM praksis
Konkrete eksempler på, hvordan økonomistyringen bliver anvendt i de store offentlige ejendoms- og projektporteføljer.
Uffe Gebauer Thomsen, Vicedirektør Campus Service, Københavns Universitet

 

15.45 Opsamling på dagen og evaluering
Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon

 

16.15 Tak for i dag

 

Facilitator

Mads Blaabjerg, Civilingeniør, Emcon
Mads arbejder med tværfaglig projektstyring og administration af større både danske og internationale byggeprojekter. Det indebærer både kontrahering, aftaleopfølgning, claims management samt energiteknisk indsigt og forståelse. Mads træder typisk ind i projekter, som er i vanskeligheder, for at skabe overblik, fremdrift og fornyet samarbejde.

 

Oplægsholdere

Finn Bloch, programchef, Københavns Lufthavne
Finn har som programchef ansvaret for udvidelsen af Københavns Lufthavne, der skal gå fra ca 25 til 40 mio. passagerer per år. Finn har mange års erfaring inden for projektledelse, forretningsledelse, processer og ikke mindst samarbejder mellem virksomheder i byggeriet.

Karoline Geneser, Corporate Technical Director, MOE

Peter Fangel Poulsen, Partner, BAUHERR

Karim Cedric Meaouia, Commercial Client Advisor, CK&CO

Karim har ca. 20 års erfaring med beslutningsstøtte og projektledelse af komplekse byggerier. Han kombinerer en solid ingeniør-, forretningsmæssig og organisatorisk indsigt, og sikrer dermed at økonomi, risiko og indhold hænger sammen. Karim yder balanceret ledelsesmæssig beslutningsstøtte i alle byggeriets faser, og kan tillige indtræde med ‘turn around’ projektledelse i projekter der er udfordret.

Uffe Gebauer Thomsen, Vicedirektør Campus Service, Københavns Universitet

 

Praktisk
Seminaret afholdes fra kl. 10.00 -16.15. Vi byder på morgenkaffe fra kl. 09.30, ligesom frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet.

Kursus i din virksomhed
Kurset kan afholdes hos medlemmerne. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Pris 22.500 kr. eks moms. Ved deltagerantal over 20 personer aftales nærmere.