Med AB18-systemet fra 2018 kom også en revision af Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 (YBL 2018). På dette online kursus tager vi udgangspunkt i YBL18 og sætter fokus på, hvordan du bedst anvender ydelsesbeskrivelsen i dine aftaleforhold. For eksempel: Hvad indeholder ydelsesbeskrivelsen? Hvilken betydning har den for dig som bygherre og rådgiver? Og hvilke beslutninger om supplerende opgaver skal bygherren tage i tilknytning til ydelsesbeskrivelser, herunder afregningsform og aftaleform?

Da det ikke var alle Bygherreforeningens ønsker, der blev imødekommet under udarbejdelsen til YBL18, besluttede Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg at formulere forslag til afvigelser. På dette kursus gennemgår vi også foreningens forslag til afvigelser.

 

Program


09:00-09:10 Velkomst og introduktion til online-værktøjet Teams

Mette Skouenborg, projektleder, Bygherreforeningen

 

09:10-09:40 Introduktion til Ydelsesbeskrivelsen YBL18
Her får du et kort overblik over YBL18. Vi gennemgår, hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig som bygherre

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI

 

09:40-10:20 Projekteringsledelse og projektgennemgang
Hvordan arbejder du med YBL18 i projekteringsledelse og projektgennemgang?

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI

 

10:20-10:30 Pause

 

10:30-11:15 Fokus på relationen mellem bygherre og rådgiver
Vi sætter fokus på relationen mellem bygherre og rådgiver i forhold til  leverandørprojektering, digitalisering og risiko- og budgetstyring

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI
Bjarne Bæk, Senior Legal Counsel, Københavns Lufthavne A/S og formand for Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg

 

11:15-11:45 Bygherreforeningens forslag til afvigelser
Ikke alle Bygherreforeningens ønsker blev imødekommet i arbejdet med YBL 18. Derfor besluttede Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg at formulere forslag til afvigelser fra YBL18, som du hører baggrunden for her.

Bjarne Bæk, Senior Legal Counsel, Københavns Lufthavne A/S og formand for Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg

 

11:45-12:00 Spørgsmål fra mødedeltagerne

Faciliteret af Bygherreforeningen

 

Ret til ændringer forbeholdes

 

Undervisere

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI
Niels Christian Toppenberg er akademiingeniør fra Aalborg Ingeniørakademi og har en lang erfaring som bygherrerådgiver. Derudover deltager han i en række organisationer og udvalg, herunder udvalg i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Niels Christian var med til at formulere de tidligere ydelsesbeskrivelser, ligesom han har været hovedforfatter i den seneste revision af Ydelsesbeskrivelser for “Byggeri og Landskab”, “Bygherrerådgivning” og “Anlæg”.

Bjarne Bæk, Senior Legal Counsel, Københavns Lufthavne A/S og formand for Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg
Bjarne har ansvaret for udarbejdelsen af Københavns Lufthavnes udbud og kontrakter og har i sin egenskab af formand for Rammebetingelsesudvalget været med til at formulere Bygherreforeningens forslag til afvigelser fra YBL18

 

Praktisk

Du tilmelder dig her på siden, og derefter vil du modtage en invitationsmail fra os med link til online-mødet. Webinaret afholdes fra kl. 09:00-12:00, og tilmelding er bindende. Læs mere om praktisk information.

 

Internt kursus

Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.

 

Kursusforløb i AB-systemet

Vi har samlet vores kurser i en række kursusforløb, som gør det nemmere for dig at navigere i vores kursusudbud. Du kan som altid vælge blot at deltage i et enkelt kursus, eller du kan vælge at deltage i hele forløbet, så du bliver godt på inden for det enkelte område. Hvis du vil tage et helt kursusforløb eller en del af det, så kontakt om, så hjælper vi med tilmelding. Du kan også opnå rabat ved at købe flere kurser på en gang.