Når byggeprojekter går over tid eller bliver dyrere end budgetteret, som de jo desværre ofte gør, kan hverken bygherre, brugere eller udførende være tilfredse. Effektiv risikostyring er et vigtigt værktøj i forhold til at sikre robuste projekter, der ikke blot er bygbare, men også holder budget og tidsplan.

På seminaret lægges der vægt på, hvordan bygherrens risikostyring kan være med til at kvalificere både økonomi, tidsplan og beslutninger i de tidlige faser, både i en portefølje og i et projekt. Derudover giver seminaret et sjældent indblik i risikostyringen hos entreprenørerne med deres perspektiver på, hvordan risikostyring kan bruges til at styre leverancer og give bedre beslutningsgrundlag.

Seminaret kommer med konkrete eksempler på risikostyring fra bl.a. projekt og portefølje bl.a. fra mega-organisationen Københavns Lufthavne, men også fra OLP-projektet hos Novo Nordisk i Måløv, hvor en hurtig eksekvering var altafgørende, men projektet stadig skulle leve op til ekstreme kvalitetskrav, hvor effektiv risikostyring spillede en central rolle.

Indhold

Seminaret giver dig et indblik i, hvordan effektiv risikostyring kan gøre din økonomi, tidsplan og byggeproces mere robust over for usikkerheder.

Seminaret henvender sig til projektledere og projektmedvirkende i bygge- og anlægsprojekter.

Program

09.30 Ankomst, morgenmad og kaffe

10.00 Velkomst og præsentation imellem deltagere

10.20 Introduktion til risikostyring
Hvilke resultater kan effektiv risikostyring have for bygherrens projekt? Hvordan kan risikostyring bruges i forhold til at styre mod mål for tid, kvalitet og økonomi/budgetplanlægning? Og hvordan kan du arbejde med at gøre risikostyring til en del af kulturen på dine projekter?
Mads Blaabjerg, Civilingeniør, Emcon

11.15 Risikostyring i Københavns Lufthavne
Hvordan håndteres risikostyring i Københavns lufthavne, når en kompleks portefølje skal eksekveres uden at påvirke driften og lufthavnens virke? Københavns lufthavne har udviklet en effektiv proces for gennemførelse af projekter, med øje for identificering og håndtering af risiko i højsædet.
Finn Bloch, programchef, Københavns Lufthavne

12.15 Opsamling på formiddagen
Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon

12.30 Frokost

13.30 Entreprenørens risikostyring
Hvordan arbejder entreprenøren med risikostyring i projekter? Og hvordan vælger entreprenører nogle gange projekter fra pga. risikoprofilen? Hør, hvordan Aarsleff har udviklet et system til behandling af risici i projekter.
Jannik Iversen, ingeniør, Aarsleff

14.30 Kaffe og kage

14.40 Risikostyring ved Novo Nordisk
Hvordan håndterer du risici i et avanceret byggeri til medicinalindustrien, hvor tiden er det altafgørende parameter, men byggeriet samtidig skal leve op til ekstreme kvalitetskrav?
Lars Eriksen, project director, Novo Nordisk

15.40 Opsamling i plenum, afrunding og evaluering
Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon

16.00 Tak for i dag

Oplægsholdere

Jannik Iversen, ingeniør, Aarsleff
Jannik Iversen er bygningsingeniør med speciale i risikostyring, og har været en central del i udviklingen af et nyt system til risikostyring i Aarsleff. Jannik er involveret i risikostyringen i flere af Aarsleffs megaprojekter.

Finn Bloch, programchef, Københavns Lufthavne
Finn har som programchef ansvaret for udvidelsen af Københavns Lufthavne, der skal gå fra ca 25 til 40 mio. passagerer per år. Finn har mange års erfaring inden for projektledelse, forretningsledelse, processer og ikke mindst samarbejder mellem virksomheder i byggeriet.

Lars Eriksen, project director, Novo Nordisk
Lars har stor erfaring inden for projektledelse og risikostyring, bl.a. fra OLP-projektet for Novo Nordisk i Måløv.

Facilitator

Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon
Mads arbejder med tværfaglig projektstyring og -administration af større både danske og internationale byggeprojekter.

Praktisk

Seminaret afholdes fra kl. 10.00-16.00. Vi byder på morgenkaffe fra kl. 09.30, ligesom frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet.

Kursus i din virksomhed

Seminaret kan afholdes hos medlemmerne. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Ved deltagerantal over 20 personer aftales nærmere. Pris 22.500 kr. eks moms.