Seminar -

25/09/2019

Robuste projekter med økonomi- og risikostyring

På dette kursus tager vi fat i, hvordan du håndterer projektøkonomien gennem byggeprojektet. Kurset giver dig et indblik i, hvordan du kan styre din økonomi og tidsplan samtidig med at du arbejder med risikostyring undervejs i projektet.

Pris

Medlemspris:

2800 kr. ex. moms

Ikke medlemmer:

4100 kr. ex. moms

Tid og sted

Med det nye aftalesystem er der kommet skærpet fokus budgettering og styring af økonomien i byggeprojekter og nye roller og ansvar. Derfor er det blevet endnu vigtigere for bygherrer at etablere en god form for økonomistyring og risikohåndtering allerede tidligt i processen.

På dette kursus tager vi fat på, hvordan kan du som bygherre kan etablere en god form for økonomistyring og risikohåndtering allerede tidligt i processen og følge op på denne undervejs i byggeprojektet.

 

Kurset er målrettet projektledere i bygherreorganisationer, der skal lede byggeprojekter, og alle andre som gerne vil have indblik i økonomistyring i byggeprojekter under de nye aftalevilkår.

 

Program

09:30-10:00 Morgenmad og kaffe

 

10:00-10:10 Velkomst og introduktion

Anne Kristine Busch, Chefkonsulent, Bygherreforeningen

 

10:00-11:00 Entreprenørens risikostyring i byggeprojekter
Hvordan arbejder entreprenøren med risikostyring i projekter, og hvordan kobles det til sagsøkonomien? Fravælger entreprenører nogle gange projekter fra på grund af risikoprofilen? MT Højgaard fortæller om, hvordan de arbejder med projektrisiko som en del af sagsøkonomien fra første kontakt med sagen til nedskrivning af sikkerhedsstillelsen 5 år efter aflevering

Morten Brinkland Færch, Proces- og forretningsudviklingschef, Byggeri & Anlæg, MTH

 

11:00-12:30 Økonomistyring fra budgetplanlægning til aflevering
Hvad er god økonomistyring i et byggeprojekt? Hvad er vigtigt at huske, og hvilke forskellige modeller kan du bruge i forskellige sammenhæng? Hvordan du styrer sikkert gennem projektet? Vi sætter fokus på:

  • Budgetplanlægning: nøgletal og afdækning af risici
  • Honorarmodeller
  • Roller og ansvar

Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon

 

12:30-13:30 Frokost

 

13:30-14:00 Økonomi i udførelsen: fremdrift og ændringer
Som bygherre er der stadig større behov for at have en viden om økonomistyring, særligt i udførelsesfasen, hvor størstedelen af anlægsbudgettet bliver brugt. VI gennemgår blandt andet:

  • Håndtering af ændringer
  • Stadeplaner og claims management
  • Økonomistyring under AB18

Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon

 

14:00-14:15 Kaffe og kage

 

14:15-15:30 Robuste projekter og effektiv risikostyring – hvordan gør man det?
Hvilke resultater kan effektiv risikostyring have for bygherrens projekt? Hvordan kan risikostyring bruges i forhold til at styre mod mål for tid, kvalitet og økonomi/budgetplanlægning? Og hvordan kan du arbejde med at gøre risikostyring til en del af kulturen på dine projekter?

Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon

 

15:30-16:15 Bygherres erfaringer med økonomi, tid og risikostyring

Taler annonceres snarest

 

16:15-16:30 Opsamling og Evaluering

 

16:30 Tak for i dag

 

Underviser

Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon
Mads arbejder med tværfaglig projektstyring og -administration af større både danske og internationale byggeprojekter. Det indebærer både kontrahering, aftaleopfølgning, claims management samt energiteknisk indsigt og forståelse. Mads træder typisk ind i projekter, som er i vanskeligheder, for at skabe overblik, fremdrift og fornyet samarbejde.

 

Arrangementsansvarlig er Christine Skovgaard Madsen csm@bygherreforeningen.dk

Del på sociale medier

Linkedin

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer