På dette online kursus får du en introduktion til  ABT 18 og dermed totalentrepriseformen. Du får indblik i, hvordan du som bygherre får den bedste fordeling af risiko, ansvar, budgetsikkerhed og indflydelse med totalentrepriseformen.

 

09:00-09:10 Velkomst og introduktion til online-værktøjet Microsoft Teams

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

 

09:10-09:30 Anbefalinger til bygherrens rolle og samarbejde med ABT18 – hold snor i byggeriet!
Få Bygherreforeningens anbefalinger til, hvad du skal være opmærksom på og hvilke kompetencer du og din bygherreorganisation skal kunne trække på for at holde snor i processen og sætte rammerne for det gode samarbejde.

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

 

09:30-10:30 ABT og totalentreprise – en introduktion til de relevante modeller, deres krav og risikoperception
De mest anvendte modeller og mellemformer gennemgås, og du får et bud på hvilke krav du som bygherre skal være særligt opmærksom på i forhold til dine samarbejdspartnere herunder at fordele risikoen, så alle arbejder i samme retning.

  • Valg af entrepriseform
  • Totalentreprisens udfordringer
  • Hvilke risici kan med fordel flyttes til totalentreprenøren?
  • En introduktion til to-fasede totalentrepriser (APP Projektudvikling), IPD og Integreret Byggeri

Anders Vestergaard Buch, advokat, Molt Wengel

 

10:30-11.00 Hvordan kan du styre kvalitet og materialevalg i en totalentreprise?
Udbudsreglerne forbyder bygherren at bestemme i udbudsmaterialet, hvilke konkrete materialer totalentreprenøren skal bruge. Men også bygherrer, der ikke er underlagt udbudsreglerne kan have vanskeligt ved at styre kvalitet og materialevalg, fordi byggeriet ikke er projekteret færdig, når totalentreprisekontrakten bliver indgået. Vi taler om, hvordan udfordringerne kan håndteres.

Anders Vestergaard Buch, advokat, Molt Wengel

 

11:00-11:40 10 bestemmelser, du altid bør overveje at have med i din totalentrepriseaftale
Det suverænt vigtigste for en vellykket totalentreprise er en beskrivelse af byggeriet, der rammer den rigtige balance mellem detaljer og frie rammer. Men totalentrepriseaftalen kan hjælpe med at skabe smidige rammer for, hvordan parterne forudser, bliver opmærksomme på og håndterer både muligheder og problemer ved grundlaget for totalentreprisen.

Anders Vestergaard Buch, advokat, Molt Wengel

 

11:40-12:00 Opsamling og afsluttende spørgsmål


Facilitator: Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

 

12:00 Tak for i dag

 

Underviser

Anders Vestergaard Buch, advokat, Molt Wengel

Læs mere om Anders Vestergaard Buch her.

 

Praktisk

Du tilmelder dig her på siden, og derefter vil du modtage en invitationsmail fra os med link til online-mødet. Webinaret afholdes fra kl. 9:00-12:00, og tilmelding er bindende. Læs mere om praktisk information.

 

Internt kursus

Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.

 

Kursusforløb i AB-systemet

Vi har samlet vores kurser i en række kursusforløb, som gør det nemmere for dig at navigere i vores kursusudbud. Du kan som altid vælge blot at deltage i et enkelt kursus, eller du kan vælge at deltage i hele forløbet, så du bliver godt på inden for det enkelte område. Hvis du vil tage et helt kursusforløb eller en del af det, så kontakt om, så hjælper vi med tilmelding. Du kan også opnå rabat ved at købe flere kurser på en gang.