Hvordan skal du håndtere igangværende udbud? Kan der foretages ændringer i eksisterende kontrakter? Og hvordan håndterer du akutte indkøb? Det er blot nogle af de spørgsmål, som rejser sig i øjeblikket.

På dette digitale kursus giver partner og advokat Andreas Christensen, fra Horten Advokatpartnerselskab en indføring i, hvor du skal være særlig opmærksom, og hvornår force majeure begrebet kan gøre sig gældende. På kurset har du samtidig mulighed for at stille spørgsmål med udgangspunkt i dit konkrete projekt.

Du tilmelder dig her på siden, og derefter vil du modtage en invitationsmail fra os med link til online-mødet.

 

Program

 

10:00-10:10 Velkomst og introduktion til online-værktøjet Teams

Christine Skovgaard Madsen, kursuschef, Bygherreforeningen

 

10:10-10:50: Udbudsretlige konsekvenser af COVID-19

Andreas Christensen, partner, Horten Advokatpartnerselskab

 

10:50-11:30 Spørgsmål fra mødedeltagerne

Faciliteret af Christine Skovgaard Madsen, Bygherreforeningen

 

Ret til ændringer forbeholdes

NB: Tilmelding til online-arrangementer er bindende

 

 

Forbered gerne spørgsmål på forhånd, så du kan stille dem på mødet via chatfunktionen i Teams. Alternativt kan du sende dem til os på mail inden mødet til info@bygherreforeningen.dk

Oplægsholder

Andreas Christensen, partner, Horten Advokatpartnerselskab
Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder. Andreas har undervist ved blandt andet Syddansk Universitet og været ekstern lektor ved Københavns og Aarhus Universitet samt undervist ved en række udenlandske universiteter.