Ved at tilmelde dig forløbet, er du sikret plads på de forskellige kurser og deltager samtidig til reduceret pris. 

OBS: Startdatoen for uddannelsesforløbet er den 30. marts 2023. Du kan læse mere om forløbet og tilmelde dig på denne side. 

 

Kort om uddannelsesforløbet ‘Styring og økonomi for bygherrer’

Med dette uddannelsesforløb kommer du igennem de centrale discipliner i styring og økonomi i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.  

På forløbet introduceres du til en række metodikker og værktøjer, du kan bruge i dit daglige arbejde. Vi kommer blandt andet omkring, hvordan du som projektleder kan arbejde med at præsentere dit projekts økonomi i de tidlige faser, afdække risikoelementer tidligt og navigere sikkert i den komplekse organisering af samarbejdspartnere og kontraktforhold. 

 

Uddannelsesforløbet indeholder følgende kurser:

  • Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer
    Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt.
    Du kan læse mere om kurset her
  • Byggeriets Business Case
    Få værktøjer til at italesætte dit projekts værdiskabelse. På dette kursus lærer du, hvordan du etablerer et robust fundament for dit byggeri ved at italesætte det som del af en større økonomisk sammenhæng – gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i projekterne, blandt andet gennem overvejelser om formål, scenarieanalyse, gevinstrealisering og følsomhedsanalyse.
    Du kan læse mere om kurset her
  • Økonomistyring og Contract Management for bygherrer
    På dette kursus får du en introduktion til økonomistyring i totaløkonomisk perspektiv. Du bliver klædt på til at overskue og navigere sikkert i den komplekse organisering af samarbejdspartnere og kontraktforhold i byggeprojektet samt råd til effektiv opfølgning undervejs.
    Du kan læse mere om kurset her
  • Robuste projekter og effektiv risikohåndtering
    Effektiv risikostyring kan gøre din økonomi, tidsplan og byggeproces mere robust over for usikkerheder. Dette kursus tager fat i de gode eksempler på, hvordan du kan indarbejde risikostyring både i udbud og processer, så du som bygherre får bedre projekter med færre overraskelser.
    Du kan læse mere om kurset her

 

Hvem henvender uddannelsesforløbet sig til?

Forløbet henvender sig til bygherreorganisationens projektledere på bygge- og anlægsprojekter.

t

Praktisk

Forløbet består af i alt fire kursusdage, som afholdes på datoerne 30. marts, 10. maj, 5. oktober og 16. november 2023.  Alle kurserne i forløbet afholdes i København. Kurserne er alle inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.

Tilmeldingsvilkår

Når du tilmelder dig et arrangement eller uddannelsesforløb fra Bygherreforeningen modtager du en bekræftelse med det samme, og du er herefter tildelt en plads på arrangementet.

Deltagergebyret faktureres tidligst 14 dage før arrangementets start. Ved afbud tidligere end 14 dage før afholdelsesdatoen, vil du ikke blive faktureret. Tilmeldingen er herefter bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted.

Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning.

 

Fotokreditering: Shutterstock