Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 (YBL 2018) er en del af byggeriets aftalesystem. På dette kursus bliver du introduceret til YBL18 og får råd til, hvordan du konkret bedst anvender ydelsesbeskrivelsen i dine aftaleforhold. Hvad indeholder ydelsesbeskrivelsen? Hvilken betydning har den for dig som bygherre? Og hvilke beslutninger om supplerende opgaver skal du tage i tilknytning til ydelsesbeskrivelser, herunder afregningsform og aftaleform?

 

Program følger

 

Underviser

Jens Henrik Birkmose, Birkmose Consulting ApS
Jens Henrik Birkmose har stor erfaring gennem mange år som arkitektrådgiver og har i særlig grad arbejdet med branchens aftaleforhold. Jens Henrik er medlem af Danske Arkitektvirksomheders udvalg for Aftaleret og juridiske forhold og har også deltaget i Danske Arkitektvirksomheders følgegruppe ifm. revisionen af AB18/ABR18.

Praktisk

Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.

Internt kursus

Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.

 

Tilmeldingsvilkår

Når du tilmelder dig et arrangement eller uddannelsesforløb fra Bygherreforeningen modtager du en bekræftelse med det samme, og du er herefter tildelt en plads på arrangementet.

Deltagergebyret faktureres tidligst 14 dage før arrangementets start. Ved afbud tidligere end 14 dage før afholdelsesdatoen, vil du ikke blive faktureret. Tilmeldingen er herefter bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted.

Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning.

 

Uddannelsesforløb i ‘Byggeriets aftaler’

I Bygherreakademiet har vi samlet en række af vores kurser og seminarer i egentlige uddannelsesforløb. Her tilmelder du dig flere kurser samtidig, og til reduceret pris, og klædes således godt på til at overskue og håndtere de opgaver, der ligger inden for det pågældende fagområde. Alle kurser kan selvfølgelig også fortsat købes enkeltvist. Ønsker du at følge uddannelsesforløbet i ‘Byggeriets aftaler’, så læs mere og tilmeld dig via siden her.

 

 

 

Topfoto: Charlotte Algreen