Kurset udbydes også den 23. marts 2023. Se mere her.

 

Ydelsesbeskrivelserne er vigtige fundamenter for de aftaler, bygherren laver med sine rådgivere. Nu lander en ny version af Ydelsesbeskrivelse for bæredygtigt byggeri, som branchen kan tage afsæt i, når de skal rammesætte de særlige opgaver, der følger med at strukturere og følge op på bæredygtighedsindsatsen i bygge- og anlægsprojekter.

Med dette kursus får du introduktion til tankerne bag den nye ydelsesbeskrivelse, der er et supplement til både Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning og til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab. Du får en gennemgang af nye begrebsdannelser omkring bæredygtighed og i, hvordan du kan strukturere dine aftaler afhængig af jeres ambitionsniveau for bæredygtighed i jeres organisation.

Kurset henvender sig til projektledere, der arbejder med bæredygtighed, udbud og kontrakter i bygherreorganisationer og hos rådgivere. 

 

Program

 

09:00-09:30 Ankomst og morgenbrød
Vi starter dagen med at byde på morgenbrød og kaffe.

 

09:30-09:45 Velkomst og introduktion til dagen
i byder velkommen og rammesætter dagens tema.

Nina Koch-Ørvad, projektchef, Bygherreforeningen & Værdibyg 

 

09:45-10:15 Introduktion til ydelsesbeskrivelsen
Hvad er en ydelsesbeskrivelse? Hvordan er de opbygget, og hvordan anvendes de – og hvad er det for en ny ydelsesbeskrivelse, vi står med nu? Vi starter dagen med en introduktion til strukturen i den nye ydelsesbeskrivelse, herunder også enkeltydelsernes funktion. Vi dykker ned i de mest markante nyskabelser og gennemgår nogle af de nye begrebsdannelser og – selvfølgelig – sammenspillet med de eksisterende ydelsesbeskrivelser.

Nina Koch-Ørvad, projektchef, Bygherreforeningen & Værdibyg 

 

10:15-11:00 Bæredygtighedsrådgivningen (indledende rådgivning)
I den indledende fase skal ambitionsniveau og retning for bæredygtighedsaspekterne fastlægges og integreres i det samlede projekt. Du får en gennemgang af de ydelser, som bygherren kan efterspørge i denne fase og vi diskuterer snitflader mellem aktører.

  • Bæredygtighed i ejendomsstrategien
  • Bæredygtighedsvision
  • Teknisk finansieringsanalyse
  • Bæredygtighedsprogrammet

Nina Koch-Ørvad, projektchef, Bygherreforeningen & Værdibyg 

 

11:00-11:15 Formiddagspause

 

11:15-12:00 Bæredygtighedsplanen i praksis
Hvordan bruger man bæredygtighedsplanen som støtte for de valg, der skal træffes i projekteringen? Vi får et indblik i de mange overvejelser, som sker i praksis og i, hvor mange hensyn der skal balanceres inden for et budget og et program.   

Gitte Gylling Hammershøj Olesen, green transition & sustainability market director, Cowi

 

12:00-13:00 Frokost

 

13:00-13:30 Bæredygtighedsledelse
Efter den indledende fase går projektet naturligt ind i en ny fase, hvor visioner og krav skal omsættes til design og funktion. Bæredygtighedslederen bliver nu den koordinerende funktion, der skal sikre, at projektets ambitioner integreres i beslutningsprocessen. Vi gennemgår de forskellige stadier og mulige ydelser, som følger med.

  • Forslag
  • Dispositionsforslag
  • Projektforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Udbudsprojekt
  • Udførelsesprojekt
  • Udførelse
  • Aflevering

Jesper Ring, CEO, Frame

 

13:30-14:15 Bæredygtighedsprogram (byggeprogram)
Med afsæt i Værdibygs nye vejledninger, dykker vi ned i elementer af bæredygtighedsprocessen. Her ser vi på, hvordan et bæredygtighedsprogram kan bruges i processen, og hvilke overvejelser bygherre bør gøre sig i denne fase.

Stephan P. Sander, seniorprojektleder, Bygherreforeningen & Værdibyg 

 

14:15-14:30 Eftermiddagskaffe

 

14:30-15:15 Enkeltydelser
I det sidste kapitel i ydelsesbeskrivelserne får bygherren mulighed for at lave tilvalg til standardydelserne, alt afhængig af ambitionsniveau. Du får en introduktion til, hvordan du kan indarbejde enkeltydelserne og laver nedslag inden for følgende:

  • Dokumentation
  • Livscyklus
  • Cirkulært byggeri
  • Klima og miljø
  • Social værdiskabelse

Jesper Ring, CEO, Frame

 

15:15-15:45 Ydelsesskemaer
Som støtte til ydelsesbeskrivelserne er der udviklet skabeloner for ydelsesskemaer, hvor bygherren kan fastlægge snitflader og ansvar mellem aktørerne. Skemaerne er eksempler på ydelsesfordeling og det er derfor op til bygherren at fastlægge snitflader i et projektspecifikt ydelsesskema. Vi gennemgår værktøjet kort, og drøfter hvordan bygherre får bedst værdi af ydelsesskemaet.   

Jesper Ring, CEO, Frame

 

15:45-16:00 Afrunding og evaluering

 

16:00 Tak for i dag

 

Ret til ændringer forbeholdes

 

Talere

Nina Koch-Ørvad, projektchef, Bygherreforeningen & Værdibyg 

Jesper Ring, CEO, Frame

Stephan P. Sander, seniorprojektleder, Bygherreforeningen & Værdibyg 

Gitte Gylling Hammershøj Olesen, green transition & sustainability market director, Cowi

Praktisk

Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.

 

Online deltagelse

Du har mulighed for at være med online på dette kursus. Deltager du online på dette kursus, har du kun mulighed for at lytte med. Det er ikke muligt at deltage skriftligt eller mundtligt i debatter eller diskussioner på dagen.
Du får tilsendt oplægsholdernes præsentation efter afholdelse af arrangementet. Prisen ved online deltagelse er 2.200 ekskl. moms for medlemmer og 3.500 ekskl. moms for ikke-medlemmer.

Du er velkommen til at skrive til info@bygherreforeningen.dk, hvis du gerne vil deltage online.

 

Tilmeldingsvilkår

Når du tilmelder dig et arrangement eller uddannelsesforløb fra Bygherreforeningen modtager du en bekræftelse med det samme, og du er herefter tildelt en plads på arrangementet.

Deltagergebyret faktureres tidligst 14 dage før arrangementets start. Ved afbud tidligere end 14 dage før afholdelsesdatoen, vil du ikke blive faktureret. Tilmeldingen er herefter bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted.

Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning.

Internt kursus

Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.