Kvalitetssikringsspecialist: Manglende forventningsafstemning gør at kvalitetssikring nedprioriteres

Kvalitetssikring er en del af de fleste byggeprojekter og bidrager til at sikre, at de færdige byggerier opfylder de ønskede krav til kvalitet, funktionalitet og sikkerhed.  Kvalitetssikring er overordnet beskrevet i både AB18-systemet og YBL18, men der er ofte forskellige forventningerne mellem rådgivere og bygherrer til, hvad det indebærer. Det resulterer i, at kvalitetssikring ofte bliver nedprioriteret.  

Frederikke Gludsted, fagspecialist i Bygningsstyrelsen mener, at udfordringen ligger i en manglende forventningsafstemning mellem bygherre og rådgiver, og at bygherren i høj grad bør synliggøre forventningerne til kvalitetssikring i udbuddet, således at der bliver sat tilstrækkeligt med ressourcer af til det. Det kommer bag på folk, hvor lang tid det tager at kvalitetssikre, og man undervurderer ofte planlægningen, siger hun bl.a. 

Synliggørelse af kvalitetssikring i udbuddet er afgørende 

Bygningsstyrelsen følger YBL18 i de faser, det er påkrævet. Frederikke Gludsted har mere end 25 års erfaring med kvalitetssikring, og i de seneste 8 år har hun siddet i Bygningsstyrelsens KS-team, der er en supportenhed, som understøtter projektledere i den tekniske dialog med rådgivere og entreprenører   

”Granskningen bidrager til, at vores endelige byggeri lever op til det aftalte kvalitetssikringsniveau, så vi undgår fordyrende arbejder ude på byggepladsen og i stedet fanger problemerne tidligere i processen” siger Frederikke Gludsted. Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor kvalitetssikring ofte bliver nedprioriteret. Ifølge Frederikke, opstår udfordringen i en manglende forventningsafstemning: 

Tegninger og detaljer granskes under byggeriets forløb for at undgå fejl og sikre kvaliteten i projektet. Dette er et billede fra et af Bygningsstyrelsens træbyggerier WoodHub i Odsense. Foto: NXT

”Hvis man sidder alene som bygherre uden så meget erfaring, tror mange at kvalitetssikring automatisk er i aftalen med rådgiverne. Problemet er, at det i YBL18 står overordnet beskrevet, og derfor bliver det på en eller anden måde ofte nedprioriteret. Det er med i aftalen, men for udefineret, og når man har travlt, får man ikke sat tid af i processerne til det. Grundlæggende er der ofte en manglende synlighed omkring kvalitetssikring”, siger Frederikke og fortsætter:

”Det er derfor afgørende, at vi som bygherre helt fra start af synliggør kvalitetssikring, når vi udbyder projektet til rådgivere. Vi skal vise perioderne for kvalitetssikring og granskning i tidsplanen, så er er en tydelig forventning om, at der bliver et godt forløb til det, og at dagene de bruger på det, indgår i deres honorar. Forventningsafstemningen omkring det er helt afgørende.” siger hun og tilføjer, at det i den forbindelse er vigtigt at man i udbuddet også tydeliggør, hvad man forventer af dokumentation fra sin rådgiver og entreprenør.  

Bygherrerne skal også selv sætte tid af 

Som bygherre skal man også selv sætte tid af til kvalitetssikring. I hendes team er der fx afsat 10 dage til bygherregranskning, og det er en forudsætning at rådgiverne selv har kvalitetssikret forud for dette.  

”Tværfagligheden er enormt vigtig, og det kræver god planlægning. Det kommer bag på folk, hvor lang tid det tager, og man undervurderer ofte planlægning. Det er derfor vigtigt, at man også bringer det på dagsordenen på bygherre- og projekteringsmøderne, og husker at følge op på det, der er aftalt”, tilføjer hun.  

God stemning på granskningsmøderne 

Selvom kvalitetssikring er ressourcekrævende, oplever Frederikke Gludsted, at det tjener sig godt ind. Både i forhold til økonomi, tid, og i forhold til at minimere fejl og mangler når bygningen står færdig. Hun peger også på, at det har en positiv afsmitning på samarbejdet med rådgiverne: 

”Der er en god stemning til granskningsmøderne, og de er meget sjældent forbundet med konflikt. Som bygherre gør vi meget ud af at fremhæve, at vi er i samme båd. Det kan godt være irriterende som rådgiver at få en lang liste med 200 kommentarer, men vi sørger for at lægge vægt på, at vi gør det for at få et bedre projekt, der gavner os alle, og ikke for at være fejlfindere. Vi har alle tekniske fagligheder, og vi brænder for vores fag. Vi kan tage den her viden fra faglige diskussioner med videre, og det motiverer alle,” afslutter hun.

Kursus klæder dig på til kvalitetssikring  

Den 2. december sætter Bygherreforeningen fokus på kvalitetssikring som disciplin, og her kan du møde Frederikke Gludsted og andre aktører, der belyser kvalitetssikring fra et bygherreperspektiv. Dagen giver et overblik over de forskellige stadier og opmærksomhedspunkter undervejs, samt indsigt i egne og andres kvalitetssikringsaktiviteter, så du som indkøber har de bedst mulige forudsætninger for at styre processen sikkert i mål. 

Se program og tilmeld dig 

Se bygherreforeningens AB18-guide:

A18-guide

Se Værdibygs vejledninger på området: 

Værdibyg vejledning for kvalitetssikring

Værdibyg vejledning for projektgranskning