Med EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) blandt byggeriets virksomheder stiger kravet til dokumentation af de tiltag, som virksomhederne tager i anvendelse, og som afviger fra normen og konventionen om, hvordan vi byggeri og anlægger i dag.
Byggeriets parter har principielt altid skullet dokumentere ’as built’ og kvaliteten heraf overfor bygherre og myndigheder. Det har været nøglen til ibrugtagningstilladelser, finansiering og driften af de færdige bygninger og anlæg. Selvom de nye rapporteringskrav i form af ESG i fremtiden ikke vil udgøre hele den nødvendige dokumentation for besluttede og gennemførte bæredygtighedstiltag, vil de være et stort skridt på vejen. Men for at dokumentationen ikke bare blive en papirtiger, skal den skabe faktisk værdi, der som minimum modsvarer indsatsen og omkostningerne.
First movers tager en for holdet
Oplevelsen har indtil nu været, at de virksomheder, der allerede er omfattet af direktivkravene gennem regnskabslovgivningen, har haft deres udfordringer. Det skyldes bl.a. at de nye paradigmer og praksisser skulle udvikles sideløbende med implementeringen af kravene.
First movers har måttet tage en for holdet, men i takt med de indhøstede erfaringer, mere klare paradigmer og vejledninger og en dialog på tværs af værdikæden, er en del af mystikken forduftet. Tilbage står nu spørgsmålet for den enkelte bygherre: Bliver jeg omfattet af rapporteringskravene og i givet fald hvornår? Kan jeg som bygherre opnå værdi af at starte med at rapportere til internt brug, når jeg ikke er omfattet af kravene? Og kan det være en anledning til at få styr på mine data, så det bliver værdifuldt?
Styr på G’et er vigtigt for bygherren
Skal afkastet af indsatsen med ESG høstes – ikke kun i økonomisk forstand, men også i forhold til at sikre nytteværdien på både den korte og lange bane – er vi fremme ved G’et. At få styr på sine data, processer og målsætninger kræver en mere strømlinet governance, end det måske har været praksis i mange bygherreorganisationer – uanset størrelse og kompleksitet.
I dag er det ikke tilstrækkeligt at være en driftig bygherreorganisation og god arbejdsplads, der gennemfører en række projekter – og i mange tilfælde håndterer den tekniske drift. En bæredygtig bygherreorganisation har styr på sine data, miljømæssige aftryk, sociale mekanismer og ledelsesmæssige processer, og har mod til at dokumentere både baseline og progression. Har man som byg- eller anlægsherre styr på dette, er selve rapporteringen håndterbar via egnede værktøjer eller gennem kvalificeret rådgivning.
Bygherreforeningen har igangsat et udviklingsarbejde som bl.a. skal vejlede medlemmerne i, hvordan de arbejder med økonomisk bæredygtighed og G’et i ESGerne. Altså de ledelsesmæssige aspekter. Resultatet bliver bl.a. en økonomisk bæredygtighedspolitik, der skal komplementere de to politikker, foreningen allerede har udviklet for miljømæssige og sociale bæredygtighed. Den nye politik lanceres i forsommeren 2025.
