Nyhed -

28/06/2024

Leder: Flot samarbejde om en mere bæredygtig byggebranche

Byggebranchen kan klappe sig selv på skulderen for at tage den bæredygtige dagsorden til sig. Byggeriet sætter selv ambitiøse klimamål og igangsætter en nødvendig bæredygtig omstilling af sektoren – med hjælp fra kloge penge fra fonde samt via et godt samarbejde også med landets politikere. Det er stærkt og det bør på mange måder kunne inspirere andre brancher i dansk erhvervsliv, lyder det fra Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang.

Vi er glade for, at vi i denne uge kunne annoncere, at Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri fortsætter. Dermed vil byggebranchen kunne videreføre et vigtigt forum for at skabe rammerne for grøn omstilling i vores sektor. Byggebranchen består af mange aktører og lange værdikæder, hvor mange skal gå i samme retning, hvis der skal skabes forandringer. 

I strateginetværket arbejder 120 fageksperter fra 35 forskellige organisationer, virksomheder og forsknings- og udviklingsinstitutioner. Det er afgørende at oprette og pleje sådanne fora, hvis vi vil skabe reelle forandringer i vores branche. Her har vi mulighed for at diskutere udfordringer og igangsætte konkrete udviklingsperspektiver, som peger mod nye løsninger. Og her kan vi blive enige om at gribe forståelser og identificere løsninger som udvikles og implementere dem i branchen. Til branchen og samfundets bedste. 

I en uge, hvor den grønne trepart (igangsat af regeringen med bl.a. erhvervsorganisationer, staten og de grønne organisationer) er blevet enige om at skabe en grøn omstilling af landbruget og vores natur, er det egentligt ret flot, at det i vores branche i høj grad er os selv, som griber fat i vores bæredygtige udfordringer.  

Vi er landets fjerdestørste branche og vi er en af de største ressourceforbrugere og udledere af CO2. Det forpligter. Men faktisk synes jeg også, at vi tager ansvaret på os. Og ofte går bygherrerne foran, hvilket vi som forening animerer til med udgivelser af bæredygtighedspolitikker, som guider både medlemmerne og resten af branchen.  

I de seneste år har vi fået etableret gode samarbejder på tværs af branchen som skal hjælpe os på vej. Vi tror på, at disse samarbejder, skal udvikles og styrkes de kommende år også. Og vi tror på, at vores forening kommer til at spille en vigtig rolle som facilitator og igangsætter af disse samarbejder, overalt hvor det giver mening.  

Vi glæder os derfor til en ny omgang med Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri, som vil køre videre med nye temaer og arbejdsgrupper. Arbejdet skal give indspil til embedsapparatet og landets politikere og klæde dem på til at skabe de bedste rammer for vores fælles bæredygtige fremtid. Og det skal guide branchen i den grønne omstilling. 

Læs mere her.

 

Kurser og arrangementer: Bliv klogere på bæredygtighed

sep
8
Bæredygtighed

Hvad skaber værdi i fremtidens ejendomme?

Hvordan skaber du langsigtet værdi i dine ejendomme? Hvilke projekter bliver attraktive at finansiere? Og hvordan udvikler vi bygninger og byområder, der også er relevante om 30 år og frem? På dette gratis fælles medlemsmøde...

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA