Det er nemt at afvise disse dårlige historier som enkeltstående hændelser, forårsaget af brodne kar og lyssky personer. Men mængden af historier hober sig op. Efter min mening har vi en stor udfordring i byggebranchen.
Vi er en branche, hvor det i dag er nemt at snyde på vægten og vende det blinde øje til, når regler og love ikke bliver overholdt. Ansvaret bliver ofte forplumret i en lang række underleverandører og kontraktrelationer, men det må ikke blive en undskyldning. Vi må ikke give op over for de mørke kræfter, som i virkeligheden ikke vil fællesskabets og samfundets bedste, og som tilsidesætter det enkelte menneskes sikkerhed og velbefindende. Vi skal ikke være arnested for et kriminelt parallelsamfund.
Bygherren skal træde i karakter
Jeg mener, at vi skal sætte bygherrerne i en position, hvor de i højere grad kan træde i karakter. Erfaringen fra andre brancher og fra et udviklingsprojekt, vi kørte for nogle år siden om arbejdsmiljø, viser, at det nytter, når bygherren er yderst tydelig og kontant om, hvordan tingene skal fungere på en byggeplads. Bygherrens krav forplanter sig ned igennem leverandørkæden, hvis der bliver fulgt op, og der er konsekvenser.
I foråret udgav vi en social bæredygtighedspolitik, som skal guide vores medlemmer i at spille en større rolle i forhold til social bæredygtighed. Her står bl.a., at bygherrer skal skabe rammerne for ansvarlige arbejdsvilkår på byggepladsen, og at ordentlige arbejdsvilkår bør være en grundpræmis i udbud og aftaler med entreprenører og andre leverandører – og at det modsatte aldrig må blive et konkurrenceparameter. Vi skriver desuden, at bygherrerne i Danmark bør gå foran med en dialogbaseret tilgang, hvor samarbejdspartnere og medarbejdere på pladsen trygt kan rapportere om utilsigtede hændelser uden en uhensigtsmæssig bebrejdelseskultur. Det sidste er naturligvis svært, hvis man befinder sig ulovligt i landet og ikke har en arbejdstilladelse.
Øget opmærksomhed
Min opfordring til vores medlemmer er derfor at opprioritere opmærksomheden på arbejdsmiljø, løn og ansættelsesvilkår hos virksomhederne på byggepladsen. Der er mange ting, man kan gøre. Konkret handler det om at stille og kommunikere præcise krav i form af udbudskrav og -kriterier, der afspejler bygherrens værdier og forventninger til sine leverandører. Man må også bruge de nødvendige ressourcer på at følge op på kravene, være synlig på byggepladsen for at sikre, at de bliver overholdt, og være konsekvent i sine sanktioner, når dette ikke sker. Oplever man decideret snyd, bedrag eller kriminelle handlinger, er det en sag for politiet og retsvæsenet.
Synlig på pladsen
Det handler bl.a. om at være synlig på byggepladsen som bygherre og kommunikere klart, hvad man forventer af sine leverandører. Derudover kan det være en rigtig god idé at oprette en whistleblowerordning, hvor uhensigtsmæssigheder kan indberettes uden konsekvenser for den enkelte.
Jeg synes, at bl.a. Metroselskabet, Odense Kommune og Københavns Kommune går foran med deres særlige kontrolenheder, som dukker uanmeldt op på byggepladserne. Ofte med en dialogbaseret tilgang, hvor man får indsigt i, hvad der sker på pladsen. Det er min erfaring, at de stort set altid finder noget, når de er på besøg. Men omvendt bliver tingene ofte også hurtigt løst.
Men det handler også om, at bygherrerne i Danmark bliver mere oplyste om branchens brodne kar og proaktivt kan fravælge de virksomheder, som ikke har rent mel i posen.
Det ville være en stor hjælp, hvis vi havde et register, hvor tvivlsomme og upålidelige virksomheder kunne registreres og holdes væk fra byggeprojekterne. I dag er det den enkelte bygherre, som selv må foretage denne research og finde argumenter for at udelukke en virksomhed. Det er en tung og svær argumentation, som ofte skal kunne holde til et retsligt efterspil og derfor kan være næsten uoverskuelig for en mindre bygherre at kaste sig ud i.