Nyhed -

15/01/2021

Topledere i byg- og driftsherreorganisationer: Vi skal oparbejde digitale kompetencer

Den digitale transformation er afgørende for byggeriets udvikling og den grønne omstilling. Det slår en taskforce bestående af topledere fra 13 byg- og driftsherreherreorganisationer fast i en ny rapport i denne uge. Men mange indkøbere af byggeri mangler at udvikle deres organisationers kompetencer for at kunne drive den digitale udvikling, siger de også og efterlyser nye kompetencer og mere kompetenceudvikling

Det kræver nye fagligheder både at kunne indtænke en række nye teknologier i byggeprocessen og i administrationen af de færdige bygninger. Men det er lige så udfordrende kompetencemæssigt at kunne sætte de aktive data fra bl.a. brugeradfærd og byggematerialer i spil forretningsmæssigt overfor bl.a. kunder og brugere.

Ledernes kompetenceniveau skal løftes

Henrik L. Bang er direktør i Bygherreforeningen og medforfatter på den rapport, der er udarbejdet på baggrund af de mange workshops, diskussioner og samtaler, som 13 topledere i byg- og driftsherreorganisationer har haft om den digitale udfordring i byggeriet igennem det sidste år.

Han forklarer, at der blandt de 13 topledere i byg- og driftsherreorganisationerne er bred enighed om, at der bør ske kompetenceudvikling på tværs af alle medarbejdertyper i deres egne organisationer.

”Organisationerne skal i højere grad kunne tænke kerneforretningen digitalt og datadrevet. Man skal i sine strategier koble byggeri og drift af bygninger sammen med data og teknologi. Særligt mener toplederne i taskforcen, at det er nødvendigt at højne kompetencerne på ledelsesniveau. Det er med andre ord dem selv, som skal klædes bedre på til at drive udviklingen og agere forandringsagenter i egen organisation.”

Og det er en erkendelse som støttes af tidligere undersøgelser, fortæller Henrik L. Bang.

”Vi kan se fra tidligere undersøgelser, at særligt lederne blandt vores medlemsvirksomheder typisk har en lang byggefaglig karriere bag sig. Fx som rådgiver i en ingeniør- eller arkitektvirksomhed. De har derfor ikke en naturlig digital opmærksomhed og flair. Men i særlig grad efterspørger toplederne i taskforcen strategiske og forretningsmæssige kompetencer, som kan hjælpe dem til at udvikle deres organisationer mod mere digitalisering og bæredygtighed”, fortæller han.

Fokus på kundens behov

Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk, som er en af toplederne bag den nye rapport, er enig:

”Vi skal arbejde langt mere strategisk med digitalisering. Det handler jo om at bruge digitaliseringen til at blive klogere på kundens behov. Vi skal gå fra at have fokus på de produkter, vi leverer, til i højere grad at sætte kunden og slutkunden i centrum. Og det er et nyt fokus, som vi skal til at oparbejde kompetencer og viden inden for”. Det her handler om ændret kultur, adfærd og mindset, som bliver afgørende for, at vi lykkes. Vi kommer alle til at arbejde med os selv og tilføre nye kompetencer, som skal være med til at drive denne vigtige omstilling”.

Thomas Holluf Nielsen har fx for nyligt ansat en ny direktionspartner, der supplerer ham kompetencemæssigt i forhold til den digitale transformation og udvikling i Domea.dk.

 

Læs rapporten her

 

De 13 topledere

De 13 topledere, som har skrevet under på de digitale anbefalinger:

  • Bo Jørgensen, direktør, Boligselskabet Sjælland
  • Christian Høgsbro, adm. direktør, Boligforeningen AAB
  • Christian Poulsen, teknisk direktør, Københavns Lufthavne
  • Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør, DEAS
  • Henrik Schødts, forhenværende projektdirektør, Nyt Hospital Nordsjælland, bestyrelsesformand og strategisk rådgiver
  • Iben Koch, direktør, Rudersdal Kommune
  • Jacob Steen Møller, campusdirektør, DTU
  • Jens Bjarne Hansen, byggedirektør, Jeudan
  • Lars Fuhr Pedersen, teknisk direktør, Sund & Bælt
  • Marius Møller. ejendomsdirektør, Pension Danmark
  • Rasmus Brandt Lassen direktør, Bygningsstyrelsen
  • Sune Schou, direktør, Egedal Kommune
  • Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør, Domea

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
8
Udbud og samarbejde

Det gode samarbejde i byggeri og anlæg

Med opbyggelsen af tillid i samarbejdet kan man komme langt. Derfor bliver flere og flere bygge- og anlægsprojekter realiseret gennem nye typer af samarbejdsformer. På denne konferencedag sætter vi fokus på det gode samarbejde og...

maj
9
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

maj
16
Byggeriets aftaler

Ydelsesbeskrivelse: Tillæg om bæredygtighedsydelser

Her får du indblik i ‘Tillæg om Bæredygtighedsydelser’ herunder processer, begreber, aftaler og særlige opmærksomhedspunkter, så du er klædet på til at navigere sikkert gennem de relevante ydelser og snitflader.  

maj
22
Medlemsmøde

Bygherrefestival 2025

Bygherrefestivalen er dagen, hvor du får inspiration, bliver opdateret på de nyeste tendenser og netværker i en afslappet stemning. Du oplever skarpe debatter, spændende talks og kreative indslag. Når det faglige program slutter, fortsætter festen...

maj
26
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (YBB19) og hør, hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsens indhold og struktur og gode...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev