Nyhed -

10/12/2021

Lovgivning står i vejen for nytænkning på plejeboligområdet

Danskerne bliver ældre og ældre, og ifølge KL er der behov for 10.000 ekstra plejeboliger i 2030 i forhold til 2018. Mange kommuner og private aktører er derfor i gang med at opføre nye plejeboliger rundt i landet. Nutidens krav til plejeboligerne er imidlertid særdeles komplekse, og den økonomiske støtteramme er ikke fulgt med udviklingen. Derfor lurer der en gevaldig udfordring for de bygherrer, der skal sikre fremtidens hjem til ældre. Bygherreforeningens direktør ønsker større politisk opmærksomhed på problemerne.

Den demografiske udvikling peger i retning af et begyndende ældreboom. Det afføder et stigende behov for plejeboliger, men det er svært at opfylde inden for de lovgivningsmæssige rammer. På flere områder er det svært at indfri de ønsker og ambitioner, som beboere og politikere har til fremtidens plejeboliger. En undersøgelse i Bygherreforeningens plejebolignetværk, peger på, at det særligt er det overordnede rammebeløb jf. bekendtgørelsen om støtte til almene boliger, der står i vejen for nye og bedre rammer til landets ældste borgere. Rammebeløbet er nemlig ikke fulgt med de skærpede lovgivningsmæssige krav, som er med til at gøre det dyrere at bygge plejeboliger.

Økonomisk støtte følger ikke kompleksiteten

Den økonomiske ramme for plejeboliger er i perioden siden 2007, hvor den seneste justering blev foretaget, ikke steget svarende til byggeindekset. I samme periode er de lovgivningsmæssige krav blevet skærpet bl.a. gennem fire nye bygningsreglementer med krav i forbindelse med særligt brandsikkerhed, indeklima og energiforbrug samt øgede krav om dokumentation.

Sagt på godt gammeldags dansk er det altså blevet dyrere at bygge plejeboliger, men den støtte, der gives, er ikke fulgt med. Og det har konsekvenser, fortæller Mette Loiborg fra ALLERUM, der netop har foretaget undersøgelsen i Bygherreforeningens plejebolignetværk:

”Kommunerne må lukke plejeboligprojekter ned på grund af økonomi, fx forårsaget af alt for høje tilbudspriser fra entreprenør. Derudover er det en stor udfordring for de kommunale bygherrer at opfylde de lovmæssige krav og samtidig tænke bæredygtighed, individuelle kommunale behov og politikker samt fremtidssikring af velfærdsløsninger inden for den stramme ramme, som beløbet sætter”.

Lovgivning hæmmer nytænkning

Fra kommunernes side er der et øget fokus på at nytænke plejeboligerne og skabe gode rammer for den enkelte beboer. Fx er der flere, der efterspørger større fællesarealer, der kan rumme wellness-aktiviteter og inventar, der kan understøtte hjemlighed. Men almenboligloven modarbejder dette med sin opdeling af, hvem der skal betale for hvilke kvadratmeter.

”I princippet kan man aflevere et plejeboligbyggeri uden gardiner og inventar i fællesområderne – TV, aptering i køkkenskuffe, græsslåmaskine osv – og så overlade det til beboerforeningen/bestyrelsen at indrette fællesområderne, som i et alment byggeri. Indkøb af inventar i fællesarealerne pålægges med andre ord beboerne. Men det giver jo ikke mening”, siger Mette Loiborg.

Problemet opstår, fordi plejeboligbyggeri er omfattet af almenboligloven. Loven har den fordel, at beboere/lejere har samme rettigheder som andre lejere. Dvs. beboerne kan ikke opsiges fra deres bolig, og de kan forvente et minimum af indretning i boligen – fx køkken. Dette giver god mening i det almene boligmarked, men undersøgelsen i Bygherreforeningens plejebolignetværk viser, at der er stor forskel på det almene boligområde og på plejeboligområdet, da flere generelle bestemmelser omfatter ikke-sammenlignelige boligformer/typologier. Eksempelvis har pleje- og ældreboliger med serviceareal (erhverv) anvendelsesmæssige og økonomiske snitflader til bygningsreglementet og andre lovgivninger. Og er derfor ikke sammenligneligt med anvendelsesmæssige krav til og økonomi i ungdoms- og familieboliger uden erhverv.

Bygherreforeningen vil efterspørge politisk handling

Bygherreforeningens plejebolignetværk, hvor kommunale, private og almene bygherrer samt rådgivere med speciale i plejeboligbyggeri mødes, har været aktivt i fem år, og diskussionerne omkring de lovgivningsmæssige udfordringer er intensiveret over tid. Derfor vil Bygherreforeningens direktør samle konkrete nedslagspunkter ind, som foreningen kan bruge til at efterspørge politisk handling:

”Mange af vores medlemmer er på den ene eller anden måde involveret i plejeboligbyggeri – offentlige, almene, private og bygherrerådgivere. De vil gerne nytænke området, men løber hovedet mod “lovgivningsmuren”. Det kan ingen være tjent med, hverken bygherrerne eller de borgere, som det i sidste ende går ud over. Vi skal tænke langsigtet og bæredygtigt, når vi bygger velfærd. Derfor opfordrer jeg alle, der har gode bud på ændringer til almenboligloven eller eksempler på tiltag, til at kontakte foreningen – særligt også de private og almene aktører, der agerer inden for plejeboligområdet. Med dem i baghånden vil vi opfordre til politisk handling”, udtaler Henrik Lindved Bang, direktør i Bygherreforeningen.

 

Undersøgelsen i Bygherreforeningens plejebolignetværk offentliggøres i starten af 2022.

Derudover afholder Bygherreforeningen konferencen “Hvordan håndterer vi ældreboomet og det øgede plejeboligbehov?” den 17. maj 2022. Her kan du få indblik i, hvordan offentlige og private bygherrer kan samarbejde om fremtidens plejeboliger. Tilmelding her.

Nyheden er skrevet af Lars Bertelsen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev