Blogindlæg skrevet af: Finn Bo Frandsen, Chefanalytiker, cand.polit., Dansk Byggeri
Markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger er det største segment på hele bygge- og anlægsmarkedet. I 2014 var den samlede produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed 204 mia. kr. Heraf tegnede renoveringsmarkedet sig for 104 mia. kr. eller 51 %.
Der er tale om mange forskellige typer af aktivitet. Det er lige fra almindelig reparation og vedligeholdelse over opretninger og udbedringer til forbedringer, ombygninger og sammenlægninger.
Danmarks Statistik opdeler renoveringsmarkedet i hovedreparation og vedligeholdelse samt i et par ikke professionelle segmenter.
I 2014 var den professionelle produktionsværdi af hovedreparation på 43 mia. kr., som var fordelt med 34 mia. kr. på boliger, 6 mia. kr. på erhvervsbygninger og 3 mia. kr. på offentlige bygninger.
Den professionelle løbende vedligeholdelse af boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger var i alt godt 29 mia. kr. i 2014.
Det betyder, at den samlede professionelle renoveringsaktivitet i 2014 var på 73 mia. kr.
Men Danmarks Statistik beregner altså ikke alene omfanget af den renoveringsaktivitet, der bliver udført af de professionelle og momsregistrerede byggevirksomheder. Statistikfabrikken beregner også omfanget af det såkaldte ”gør-det-selv arbejde”. Konkret er det værdien af indkøb af byggematerialer som led i ”gør-det-selv-arbejdet”, altså når man som privatperson køber ind hos den lokale byggevareforhandler. Her er det værd at bemærke, at arbejdsløn ikke indgår i beregningen.
For så vidt angår hovedreparation af boliger beløb ”gør-det-selv” sig til 8 mia. kr. i 2014, mens ”gør-det-selv” vedligeholdelse af boliger beløb sig til 20 mia. kr.
Når vi herefter lægger størrelsen af de enkelte segmenter på renoveringsmarkedet sammen, så får vi 100 mia. kr. De resterende 4 mia. kr. er sort arbejde. Danmarks Statistik har opgjort sort hovedreparation af boliger til knap 1 mia. kr. og sort vedligeholdelse af boliger og private erhvervsbygninger til godt 3 mia. kr.
Aktiviteten på renoveringsmarkedet er afhængig af vidt forskellige faktorer. En del er udbedringsarbejder efter ødelæggelser som følge af storme eller oversvømmelser. Og når man alligevel skal i gang med at skifte nogle tagsten efter en storm, kan det være at man i stedet vælger at forny hele taget, og også at isolere loftet, så boligen eller bygningen bliver bragt i en energimæssig bedre stand.
Foruden vejrguderne er der først og fremmest de private boligejere, som reparerer og forbedrer deres hjem afhængigt af udviklingen i familiernes økonomi og lånevilkår. Faldet i ejendomspriserne under finanskrisen og de strammere vilkår for at opnå kredit har medført en reduktion i boligejernes renoveringsaktivitet.
Når man skal flytte ind i en bolig, vil der ofte forinden blive istandsat og malet. Antallet af handlede boliger – og dermed de afledte flytninger, er faldet fra 60.000 i 2006 til 40.000 i de senere år, og denne udvikling har også bidraget til en reduktion i renoveringsaktiviteten.
Mange mener nu, at vi er ved begyndelsen af et opsving, og det betyder, at der igen bliver behov for at tilpasse erhvervsbygninger, så det private erhvervsliv igen begynder at bruge penge på at renovere.
Øget aktivitet giver sikkerhed i ansættelse, og der er derfor også god grund til at forvente, at kreditvilkårene for private boligejere bliver lempet, så også boligejerne begynder at bruge penge på at renovere.
Spørgsmålet er så, hvordan det offentlige marked vil reagere. Der er et stort vedligeholdelsesefterslæb på mange offentlige bygninger. Vil der blive plads i økonomien og på arbejdsmarkedet til at gå i gang med at renovere eller har politikerne så godt fat i konjunkturhåndtagene, så de igen tør at lade være?
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
