Case -

10/01/2018

Markedsanalyser giver bedre tilbud hos Vejdirektoratet

Vejdirektoratet opsamler systematisk data og viden fra deres udbud og bruger dem taktisk, når de laver nye udbud. Det gør det muligt at budgettere tættere på markedets aktuelle priser og sikre gode tilbud.

Vejdirektoratet arbejder strategisk med markedsanalyser for at kunne lave udbud, der rammer markedet og være sikker på at få gode tilbudsgivere og tilbud, der matcher deres projekter. Markedsanalyser er derfor de senere år blevet en fast bestandel i udbudsarbejdet. Bl.a. anvendes statistik fra en central database. Den samlet samler informationer på tværs af de mange udbud som organisationen kører hvert år.

Morten Weigand, der er udbudsstrategisk rådgiver i Vejdirektorater forklarer: ”Vi har opbygget en meget brugbar videnbank, fordi vi for hvert eneste udbud bl.a. noterer, hvem der byder, hvem der vinder og hvilke priser der kommer ind. Når vi så skal lave budgetter for kommende projekter går vi ind og ser, hvordan priserne lå sidst og bruger dem til at lave gode overslag.”

Holder øje med entreprenørerne 

Ifølge Morten Weigand analyserer Vejdirektoratet også udbuddene for at tage markedstemperaturen og få føling med interessen for de konkrete opgaver:

”Vi skal sørge for at vi har aktive og interesserede tilbudsgivere. Hvis vi observerer, at der er virksomheder, der ikke byder eller firmaer, der byder meget, men ikke vinder, tager vi kontakt og finder ud af, hvad årsagen er. Vi er interesseret i at kende baggrunden. Måske er det vores udbud, der er noget galt med eller måske der er stor travlhed i markedet”

Vejdirektoratet er ofte i dialog med tilbudsgiverne inden udbuddet kommer, men følger også op hos tilbudsgiverne efter et udbud. Målet er at få input til at gøre de bedre næste gang. Det kan eksempelvis være et spørgsmål om at skære kontrakterne anderledes, så flere har mulighed for at byde og løse opgaverne.

Input til at time udbud

Desuden retter direktoratet opmærksomheden aktivitetsniveauet hos potentielle bydere for at kunne udbyde opgaverne på det rette tidspunkt.

”Vi holder øje med entreprenørernes opgaveporteføljer. Måske har potentielle bydere vundet mange opgaver for nyligt og har de travlt med udførelsen eller måske er de sultne efter nye opgaver. Kunsten er at time vores udbud, så det rammer markedet på et godt tidspunkt”, siger Morten Weigand.

Derfor er det vigtigt, at vejdirektoratet kender til entreprenørernes situation, men også andre bygherrers udbud, da entreprenørerne ikke har ressourcer til at afgive flere store tilbud samtidig.

”Tidligere brugte vi ekstern udbudsstatistik, men det var ikke altid præcist nok. Og da det er nogle få bygherrer som vi ”konkurrerer” med om entreprenørerne, er vi gået over til bare at have en direkte dialog om hvornår vi planlægger udbud.”

Deler viden med markedet

Vejdirektoratet holder også markedet orienteret om deres udbud. På deres åbne leverandørportal offentliggør de alle udbudsmaterialer og tilbudspriser. Tilbudsgivere kan derfor finde både kommende, aktuelle og afsluttede udbud.

”Vi får at vide at det er en god måde at tiltrække nye tilbudsgivere. Ved at kunne se både udbudsmaterialer med vores projekter og vilkår og prisniveauet, giver det dem mulighed for at vurdere om de kan og vil byde på kommende projekter. Leverandørportalen er åben for og opdateres løbende, så der er ajourført ift. datoer for udbud m.v.”

I starten brugte man også data til at rapportere til ledelsen – bl.a. om interessen for udbuddene og hvor mange bydende der var.

”Men med tiden viste det sig, at det grundige forarbejde gjorde, at vi havde et rigtig godt billede af markedet og kunne agere, så der ikke var problemer med for få bydende selvom markedet var travlt. Så nu rapporteres der sjældnere og kun, hvis der observeres noget vigtigt.” slutter Morten Weigand.

 

Besøg Vejdirektoratets leverandørportal her.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA