Når I vil styrke samarbejdet og skabe fælles retning

Kender du det?

Du sidder til et møde og opdager, at folk rundt om bordet bruger de samme ord, men mener noget helt forskelligt. Det bunder oftest i, at mennesker kommer med forskellige erfaringer, perspektiver og fagligheder.

Derfor kan det være en god ide at samle organisationen og blive klogere sammen.

Måske har I brug for en workshop, der samler folk om en fælles udfordring? Måske et oplæg, der giver nye perspektiver? Eller måske sparring, en studietur eller et længere forløb, der sætter gang i nye tanker og hjælper jer med at komme et spadestik dybere?

Uanset om I ved præcis, hvad I leder efter, eller stadig er ved at finde ud af det, hjælper vi gerne med at sammensætte den løsning, der passer til jer.

Vi bruger hele dagen på at nørde bygherrerollen. Som interesseorganisation for professionelle bygherrer er vi blandt landets førende faglige miljøer på området. Den viden og de erfaringer bringer vi i spil, når vi kommer ud til jer.

Herunder kan du se nogle af de forløb og tilbud, vi ofte hjælper vores medlemmer med. Kan du ikke finde præcis det, du leder efter, så tag fat i os. Vi elsker at tænke med.

Vera Munk
Vera Munk

Er du nysgerrig på mulighederne?
Tag fat i mig, så får vi en snak om, hvad der giver mening for jer.

vmu@bygherreforeningen.dk
Tlf.: 31 37 77 26


“Workshoppen gav os ny viden og konkrete øvelser, der skærpede vores opmærksomhed på både de fysiske rammer og de processer, vi står midt i. Øvelserne var praksisnære og gjorde det tydeligt, hvor vigtigt det er at tænke helhedsorienteret”


Per Gjerrild, skoleleder Bjergmarksolen

Kurser og workshops

Skal flere medarbejdere have den samme viden og det samme afsæt for arbejdet? Et internt kursus giver jer mulighed for at lære sammen og tage udgangspunkt i de udfordringer, projekter og mål, der fylder hos jer.

Kurset skræddersys til jeres organisation, så indholdet matcher netop de spørgsmål og udfordringer, I arbejder med. Er I i tvivl om, hvad kurset skal handle om? Tag et kig på vores åbne kurser. De kan være en god kilde til inspiration og kan ofte tilpasses jeres organisation og behov.

Hvad får I ud af det? 
  • I sparer tid, fordi underviseren kommer ud til jer
  • Indholdet tager udgangspunkt i jeres egne udfordringer og opgaver
  • I får et fælles sprog og en fælles forståelse
  • I lærer af hinandens erfaringer undervejs
  • I får fleksibilitet i både indhold og planlægning
Format 

I bestemmer selv, hvor kurset skal afholdes. De fleste vælger egne lokaler, men I er også meget velkomne hos os eller på et eksternt kursussted. Et internt kursus varer typisk 1 til 2 dage. Vi hjælper med det praktiske, så I kan fokusere på indholdet.

Pris 

Fra 40.000 til 63.000 kr. ekskl. moms pr. kursusdag for op til 25 deltagere i egne lokaler. Prisen afhænger blandt andet af, om kurset allerede findes som on demand-kursus, og hvor meget det skal tilpasses jer.

LCA, DGNB, ESG, EU-taksonomi …. Bæredygtighed kan hurtigt føles som en jungle af krav, certificeringer og forkortelser.

På workshoppen finder I vej gennem junglen. Sammen vender vi de spørgsmål, der fylder hos jer, og ser på, hvordan bæredygtighed kan blive en naturlig del af de beslutninger, I træffer hver dag.

Det får I ud af det 
  • Styr på de vigtigste begreber, krav og forkortelser
  • En bedre forståelse af, hvilke indsatser der giver mening hos jer
  • Et fælles sprog til dialogen med rådgivere, beslutningstagere og brugere
  • Inspiration fra andre bygherrers erfaringer
  • En plan for de næste skridt
Format 

Workshoppen varer én dag og afholdes hos jer. Der er plads til både spørgsmål, diskussioner og de emner, der pludselig dukker op undervejs.

Pris 

25.000 kr. ekskl. moms.

Det er surt at opdage, at jeres nye skole ikke fungerer, når den først står færdig.

Desværre ser vi alt for ofte, at lokalerne ikke passer til den ønskede pædagogik, at medarbejdere og elever ikke føler sig hørt, eller at dyre kvadratmeter ender med at stå tomme.

På workshoppen hjælper vi jer med at tage de vigtige samtaler tidligt i processen. Så får I styr på, hvad skolen skal kunne og behov og ønsker, før gravemaskinerne ruller ind.

Det får I ud af det 
  • Klarhed over, hvad I gerne vil opnå med byggeriet
  • Et fælles billede af, hvordan skolen skal fungere i hverdagen
  • Bedre forståelse af sammenhængen mellem pædagogik og fysiske rammer
  • Mere dialog mellem ledelse, medarbejdere, brugere og beslutningstagere
  • Større tryghed, når de store valg skal træffes

Når dagen er omme, har I fået taget hul på de vigtigste diskussioner og samlet de mennesker, der skal være med på rejsen. Det gør det lettere at komme videre med projektet og giver mere ro i maven, når de første streger skal tegnes.

Format 

Jo tidligere I tager samtalerne, desto lettere er de at handle på. Derfor vælger mange at afholde workshoppen tidligt i projektet. Men den kan også bruges senere, hvis der er brug for at samle folk omkring de vigtigste spørgsmål. Det kan f.eks. være en kickoff-workshop, en strategidag om de fysiske rammer eller et oplæg for medarbejdere, ledelse og beslutningstagere.

Pris 

25.000 kr. ekskl. moms. 

Der er mange ting at holde styr på i et byggeprojekt. Arbejdsmiljøet er én af dem. Og som bygherre har I et ansvar for, at arbejdsmiljøet bliver tænkt ind fra start.

De færreste bliver bygherrer for at nørde arbejdsmiljøkoordinering, bekendtgørelser og ansvarsfordeling. Til gengæld vil de fleste gerne undgå misforståelser, usikkerhed og problemer på byggepladsen.

På arbejdsmiljøsprintet får I styr på roller, ansvar og samarbejde for at sikre det gode arbejdsmiljø. Sammen tager vi udgangspunkt i jeres egne projekter og ser på, hvordan I kan skabe gode rammer for både samarbejde og sikkerhed gennem hele byggeprocessen.

Det får I ud af det 
  • Overblik over jeres ansvar som bygherre
  • Styr på roller, ansvar og krav
  • Færre gråzoner og misforståelser
  • Bedre samarbejde mellem projektets aktører
  • En plan for, hvad der skal ske bagefter

Når dagen er slut, ved I præcis, hvad I skal gøre. Det kan være at udpege en arbejdsmiljøkoordinator, holde opstartsmøder og sørge for, at jeres arbejdsmiljøkrav bliver dokumenteret og fulgt hele vejen gennem projektet. 

Format 

Arbejdsmiljøsprintet varer én dag og afholdes hos jer. Dagen veksler mellem faglige oplæg, diskussioner, øvelser og konkrete eksempler fra byggebranchen. Der er god tid til spørgsmål undervejs, og vi lover, at ingen går hjem med flere spørgsmål end dem, de kom med.

Pris 

25.000 ekskl. moms. 

Bygherrerollen kan være svær at få greb om. For hvad er det egentlig, bygherren gør? Og hvordan hænger økonomi, rådgivere, entreprenører, kontrakter og beslutninger sammen i praksis?

På kurset får I et samlet overblik over byggeprocessen og bygherrens rolle undervejs. Vi tager jer med hele vejen fra de første idéer til det færdige byggeri og ser på, hvordan de forskellige opgaver, ansvar og samarbejder hænger sammen.

Kurset er særligt relevant, hvis I har nye medarbejdere, er førstegangsbygherre eller ønsker et fælles sprog om bygherrerollen på tværs af organisationen.

Det får I ud af det 
  • Overblik over byggeprocessen fra idé til drift
  • Styr på bygherrens ansvar, opgaver og beslutninger
  • Indsigt i kontrakter, aftaler og juridiske forpligtelser
  • Praktiske råd til samarbejdet med rådgivere og entreprenører
  • Mere tryghed i rollen som bygherre
Format 

Kurset varer én dag og afholdes hos jer. Dagen byder på faglige oplæg, konkrete eksempler og masser af mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Der er ingen forventning om, at man kan byggebranchen på forhånd.

Pris 

25.000 kr. ekskl. moms 

I mange organisationer gemmer der sig flere kompetencer, end man lige tror. Samtidig kan det være svært at få øje på, hvor der mangler viden, eller hvilke kompetencer der bliver vigtige i fremtiden.

Måske står I foran en ny strategi? Måske er organisationen vokset, og der er kommet mange nye medarbejdere til på kort tid? Eller måske vil I bare gerne vide, om I har de kompetencer, der skal til for at løse morgendagens opgaver?

Med kompetencekompasset får I et samlet billede af organisationens styrker og udviklingsområder. Det gør det lettere at prioritere efteruddannelse, sammensætte teams og planlægge fremtidige indsatser.

Det får I ud af det 
  • Overblik over de kompetencer, I allerede har i organisationen
  • Indblik i, hvor der er huller, eller hvor I står særligt stærkt
  • Et bedre grundlag for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Bedre mulighed for at sammensætte de rigtige teams
  • Konkrete input til den enkelte medarbejders udvikling
Format 

Vi starter med en workshop hos jer med oplæg, dialog og øvelser.

Derefter får både medarbejdere og ledelse mulighed for at sætte ord på de kompetencer, der allerede findes i organisationen, og dem der bliver brug for fremover.

Til sidst samler vi det hele i en visuel oversigt. Det giver et fælles billede af, hvor I står stærkt, og hvor der kan være plads til at udvikle jer yderligere. Resultaterne gennemgår vi sammen på et opfølgende møde.

Pris 

Gratis for medlemmer af Bygherreforeningen 

Hvis nogen spurgte jeres medarbejdere, samarbejdspartnere og rådgivere, hvad der kendetegner jer som bygherreorganisation. Ville de så give det samme svar?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Bygherresprintet.

Her tager I to dage ud af kalenderen til at zoome ud og se på organisationen som helhed. Hvilke værdier styrer jeres beslutninger? Og hvad vil I gerne være kendt for?

Sprintet er særligt relevant, når organisationen er i forandring. Måske har I fået flere projekter, mange nye kolleger eller nye roller. Eller måske er I bare nået til et punkt, hvor det giver mening at stoppe op og se på, hvem I er som organisation.

I kommer til at arbejde med spørgsmål som: 
  • Hvad vil det sige at være en professionel bygherre?
  • Hvilken rolle vil vi spille i byggeriet og samfundet?
  • Hvad forventer vi af os selv som bygherrer?
  • Hvordan skaber vi bedre samarbejde, både internt og eksternt?
  • Hvordan omsætter vi vores værdier til handling?

Når forløbet er omme, står I med et fælles billede af, hvem I er som organisation, og hvad der samler jer som bygherrer. Samtidig får I nye perspektiver på samarbejde, konkrete idéer til hverdagen og en stærkere forståelse af, hvordan I vil arbejde fremover.

Format

Bygherresprintet foregår over to sammenhængende dage i BLOX. Dagene veksler mellem oplæg, dialog og fælles øvelser, der giver plads til både refleksion og konkrete diskussioner.

Nogle organisationer bruger sprintet til at arbejde med samarbejde. Andre sætter fokus på bæredygtighed, kontraktstyring eller bygherrerollen. Andre igen bruger det til at styrke organisationens fælles identitet.

Pris 

Fra 35.000 kr. ekskl. moms for to dage med fuld forplejning (prisen afhænger af antal deltagere)

Illustration af medlemmer der deltager i et oplæg
Rundvisning med midtjysk netværk

Sparring, rådgivning og inspiration

Ud over kurser og workshops kan I også trække på vores brede faglighed og indgående kendskab til bygherrens hverdag. Vi hjælper jer i mange forskellige situationer, når I har brug for sparring, struktur eller nye perspektiver. Her kan I se nogle af de tilbud, I kan få hjælp til. 

Skal I samle organisationen om en vigtig diskussion, skabe fælles retning eller sætte gang i nye idéer? Overlad trygt planlægning og facilitering til os. Så kan I fokusere på indholdet, dialogen og de beslutninger, der er vigtige for jer.

Vi sikrer, at I får en dag, hvor alle bliver hørt, de gode spørgsmål kommer på bordet, og samtalerne bliver omsat til konkrete resultater.

Det kan være i forbindelse med:
  • En strategi- eller visionsdag 
  • Et internt udviklingsforløb 
  • En personaledag eller temadag 
  • En ny organisering eller nye samarbejdsformer 
Sammen kan vi dykke ned i spørgsmål som
  • Hvilken bygherreorganisation I gerne vil være
  • Vejen til et stærkere samarbejde på tværs af fagligheder
  • Hvordan bæredygtighed bliver en naturlig del af hverdagen
  • Hvad der skal til for at skabe gode rammer for læring, omsorg og trivsel

Har I et emne eller en idé, der ikke står på listen? Så tag endelig fat i os. Vi arbejder med mange forskellige emner inden for byggeri og mødefacilitering og hjælper gerne med at sammensætte et oplæg, en workshop eller en temadag, der passer til netop jer.

Står I over for et byggeprojekt og vil gerne se, hvordan andre har grebet det an? 

En studietur giver jer mulighed for at opleve løsningerne i virkeligheden, stille spørgsmål til dem, der har været igennem processen, og hente inspiration til jeres eget projekt.

Uanset om I arbejder med skoler, daginstitutioner, plejeboliger eller boliger, kan en studietur give nye perspektiver og konkrete erfaringer, som er svære at få gennem rapporter og præsentationer alene.

Derfor skal I tage af sted: 

  • Se, hvordan andre har løst lignende udfordringer 
  • Få nye idéer til indretning, funktioner og brugerinvolvering 
  • Mød de mennesker, der har stået med projekterne i hænderne 
  • Få konkrete input, I kan bruge direkte i jeres eget byggeri 

Vi planlægger dagen fra start til slut og sammensætter et program med besøg, oplæg og god tid til spørgsmål undervejs. I skal blot møde op og være nysgerrige og lade jer inspirere.

Er du i tvivl om næste skridt? Eller har du brug for et hurtigt råd om en konkret udfordring? 

Som medlem af Bygherreforeningen har du altid adgang til sparring. Uanset om det handler om jura, bæredygtighed, organisering eller noget helt fjerde, sidder vores specialister klar til at hjælpe dig videre. 

Du kan f.eks. få hjælp til:

  • Byggeriets aftaler og jura 
  • Bæredygtighed og dokumentation 
  • Udbud og kontrakter 
  • Intern organisering og rolle 
  • Kommunikation og krisehåndtering 
  • Politiske rammer og nye krav 

Som medlem af Bygherreforeningen har du altid adgang til sparring. Nogle gange er det nok med et enkelt opkald for at komme videre. Tøv ikke med at kontakte os, når du har brug for et kvalificeret blik udefra.

Vi svarer hurtigt og med udgangspunkt i din situation – det er en del af dit medlemskab!  

Hvordan fungerer byggeriet egentlig, når hverdagen flytter ind?

Bruger eleverne de nye læringsmiljøer som tænkt? Fungerer arbejdspladserne i praksis? Eller er der noget, der kan justeres og forbedres?

Med en brugerevaluering får I et indblik i, hvordan bygningen opleves af dem, der bruger den hver dag. Det giver jer konkrete erfaringer og nye perspektiver, som kan bruges i både drift, renoveringer og kommende projekter.

Det får I ud af det
  • Indsigt i, hvordan bygningen fungerer i praksis
  • Erfaringer og perspektiver direkte fra brugerne
  • Viden om, hvad der fungerer godt, og hvad der kan forbedres
  • Et stærkere grundlag for fremtidige beslutninger
Format

Vi gennemfører evalueringen gennem observationer, interviews og dialog med brugerne. Resultaterne samles i en overskuelig afrapportering med konkrete anbefalinger og opmærksomhedspunkter.

Fortæl os mere om jeres behov

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
*
Ved du ikke, hvad du søger? Skriv lidt om jeres behov, så kontakter vi dig.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA