Blog -

22/08/2016

Når genbrugsøkonomi går i sort

Blogindlæg skrevet af: Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

 

Gen_Vindue

 

Imens det meste af Danmark står med blikket fikseret imod en grøn omstilling, er noget gået helt galt i visse kommuner. I Hjørring og Brønderslev sælger kommunerne gamle vinduer, der muligvis indeholder alt fra bly til PCB, som med sikkerhed bryder med en bunke miljøregler, og for i øvrigt konkurrerer med de private virksomheder. Hvad har de egentlig gang i?

Det er tilsyneladende en udbredt misforståelse, at alt genbrug er bæredygtigt. Ideen om genbrug er tiltalende, og langt mindre romantisk er for eksempel nye, energirigtige vinduer fra en moderne fabrik. Til gengæld er det her, vi for alvor kan gøre noget for energibesparelsen og dermed bæredygtigheden – og det uden at komme på kant med gældende lovgivning.

For der er også meget lovgivning at tage fejl af, så måske er det ikke så underligt, at kommunernes grønne tiltag er gået i sort. Genbrugte vinduer bryder med affaldsbekendtgørelsen, EU’s byggevareforordning og dertil forbrugeraftaleloven om købelovens mangelregler og regler for god markedsføringsskik.

De mange eksempler på potentielle lovbrud understreger, at bæredygtigt byggeri forudsætter klare regler. Det er en politisk opgave, som byggeerhvervet må kræve, at politikerne tager op – og erhvervet deltager meget gerne i processen. Samtidig skal byggeerhvervet være til stede og præge den cirkulære dagsorden, for eksempel med tydelige standpunkter om genanvendelse af udtjente byggematerialer i nye konstruktioner. Og så skal vi, nu, hvor genbrugsdillen har greb i landet, minde politikere og boligejere om, at nok ser det yndigt ud med et gammeldags vindue, men hvis der skal renoveres, så skal det gøres bæredygtigt.

Når vi fremover taler cirkulær økonomi, må det vigtigste budskab være, at vi ikke kan gå på kompromis med branchens høje standarder om kvalitet såvel som ansvarlig genanvendelse af byggematerialer. Disse standarder er ikke alene en forudsætning for at udvikle et reelt bæredygtigt byggeri – det er årsagen til, at byggeerhvervet med autoritet kan præge den politiske dagsorden nu og i fremtiden.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

apr
28
Velfærdsbyggeri

Skolens rum – Læringsmiljøer til motiverende undervisning

Hvordan kan arbejdet med skolens rum styrke elevernes motivation? Og hvad sker der, når skolens fysiske læringsrum udvikles i et samspil med pædagogikken? Denne konference tager udgangspunkt i fortællinger fra en række skoler, som har...

apr
29
Bæredygtighed

Selektiv nedrivning i bygherreperspektiv – Århus

Snart træder nye krav om selektiv nedrivning i kraft. Det omfatter flere nye krav til bygherren. Her får du sparring til, hvad du som bygherre skal have styr på, for at leve op til de...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA