Næstformand

Olli Fischer, 1975.

Head of Living, NREP.

Erhvervserfaring og uddannelsesbaggrund

Olli Fischer er Head of Living i NREP med ansvar for bl.a. boliginvestering og -udvikling. Han har særligt fokus på fremtidens boliger, bæredygtige og innovative løsninger samt digitalisering. Olli har en international fortid som ejendomsudvikler og investor i bl.a. Syd- og Mellemamerika, ligesom han har været logistikdirektør i Ferrosan. Han har en baggrund som diplomingeniør, foruden at han som nyuddannet var ansat som managementkonsulent i McKinsey & Company. Olli sidder bl.a. i bestyrelsen for Plushusene Management.

Uddannet: Diplomingeniør B.Sc. fra Københavns Teknikum

Ansættelsessteder

  • Head of Living – NREP
  • Co-founder & Managing Director – Exact Invest Colombia
  • Business Development Manager – Peninsula Investment Group
  • Co-founder & Partner – Vamos Group
  • Logistik Direktør – Ferrosan
  • Management Consultant – McKinsey & Company

Tillidshverv

  • Bestyrelsesmedlem – Plushusene Management

Motivation og mærkesager

Vi mennesker tilbringer op til 90% af vores tid indenfor i bygninger, og byggeriet er ansvarlig for 1/3 af verdens ressourceforbrug. Derfor mener Olli Fischer, at i byggebranchen er der mulighed for at gøre en kæmpe forskel.

Hans motivation for at være en del af bestyrelsen i Bygherreforeningen er at bidrage til, at vi i Danmark kan blive pionerer på en bæredygtig og innovativ ejendomsudvikling, som kommer beboere, brugere, medlemmer, branchen i sin helhed og verden til gode.

Ollis daglige arbejde, hos en af de større private bygherrer, omhandler boliginvestering og -udvikling med fokus på fremtidens boliger, bæredygtige og innovative løsninger samt digitalisering. Han håber derfor at kunne bidrage bredt med perspektiver fra den private bygherre og særligt indenfor boligudvikling. Olli har desuden arbejdet med ejendomsudvikling og byggeri i udlandet i en årrække, og mener, at det er vigtigt, at foreningen er åben overfor og aktivt søger inspiration udefra.

Olli har altid været passioneret omkring kontinuerlig professionel udvikling og er begejstret for de muligheder for netværk, kurser, arrangementer og uddannelse, som Bygherreforeningen tilbyder.

Næstformand
Olli Fischer

Indvalgt i bestyrelsen: 2020

Senest genvalgt: 2022

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev