Som en del af regeringens løft af erhvervsskoleuddannelserne, har den i september 2024 udpeget tre såkaldte klimaerhvervsskoler i Danmark. 2024 til 2028 vil der årligt blive fordelt ca.105 millioner kroner til hver skole. Formål er, at erhvervsskoler og elever i hele landet skal være på forkant med den grønne omstilling, og at der uddannes dygtige faglærte med kompetencer og færdigheder inden for områderne, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse på deres hjemmeside. Skolerne er udvalgt på baggrund af tydelig grøn profil, muligheden for specialisering inden for områder, der vurderes centrale inden for den grønne omstilling, samt fremtidsplaner om at bygge nyt eller renovere.
De tre udvalgte klimaerhvervsskoler er:
- Rybners i Esbjerg, specialisering inden for energiområdet
- Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, specialisering inden for bæredygtigt landbrug og byggeri
- TEC i Hovedstadsområdet, specialisering inden for grøn transport
Fagene skal arbejde bedre sammen
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning er iblandt de udvalgte skoler, hvor der er fokus på bæredygtigt landbrug og byggeri. Skolen har i løbet af de sidste ti år haft fokus på bæredygtighed, og det, som uddannelsesdirektøren Martin Lyhne Holmegaard kalder for ’helhedslæring’:
”Ud fra tanken om at arbejde med bæredygtighed i vores forskellige fag, har vi i de sidste ti år været meget optagede af at nedbryde faggrænser, særligt inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor der er et stort spild. En del af det handler om, at fagene ikke har lært at arbejde tilstrækkelig godt sammen, som man jo skal i den virkelige verden, hvis man vil gøre bygge-og anlægsbranchen mere bæredygtig”, siger han og fortsætter:
”Vi er derfor enormt glade for at være blevet udpeget som klimaerhvervsskole, så vi kan udfolde vores ambitioner og eksperimentere med at afprøve nye ting, fx i forhold til materialer og metoder – men også ved at udvikle fysiske rammer, der gør at vi kan arbejde med helhedslæringen på projekter, ligesom man gør i den virkelige verden”.
| En del af det handler om, at fagene ikke har lært at arbejde tilstrækkelig godt sammen, som man jo skal i den virkelige verden, hvis man vil gøre bygge-og anlægsbranchen mere bæredygtig,” siger Martin Lyhne Holmegaard |
Byggefag på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasie
- Anlægsstruktør
- Bygningssnedker
- Bygningsstruktør
- Maskinsnedker
- Møbelsnedker
- Murer
- Tømrer
Mere faglig identitet
Uddannelsesdirektøren håber på, at de nye tiltag vil styrke elevernes faglige identitet og tilhørsforhold til skolen:
”Vi har at gøre med en ny generation af unge mennesker, der ikke længere vil gå med til at drive rovdrift på naturen. De vil have en ny tilgang. Så de nye tiltag taler rigtig godt ind i den nye generation af elever, og vi håber at det vil være med til at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne”, siger Martin Lyhne Holmegaard.
Han håber også på at kunne sende faglærte afsted ud på arbejdsmarkedet, der er klædt på til at arbejde med den grønne omstilling og gøre branchen mere bæredygtig.
| ”Vi har at gøre med en ny generation af unge mennesker, der ikke længere vil gå med til at drive rovdrift på naturen. De vil have en ny tilgang,” siger Martin Lyhne Holmegaard |
De fysiske rammer følger med
Nye fag og tilgange kræver også nye fysiske rammer, og derfor ligger der lige nu en stor opgave foran erhvervsskolen, der handler om at nytænke både organisationen og de fysiske rammer:
”Vi skal investere i bygninger og teknologi, der gør os til en fyrtårnsskole, der kan vise vejen for andre fremadrettet. Vi er ved at lægge en plan for, hvordan vi organiserer det, og vi skal bl.a. have ansat en klimachef for bæredygtigt byggeri og sørge for, at vi har kræfter, der kan drible med alle projekterne. Og så skal vores fysiske rammer gøre det muligt for os at arbejde med og opbevare genbrugsmaterialer som fx tagsten, glas, mursten, og vi skal kunne arbejde med biogene materialer som hamp, halm, jordsten osv.”, siger han.
Baggrund for Klimaerhvervsskolerne
| Klimaerhvervsskolerne skal være med til at sikre, at erhvervsskoler og elever i hele landet er på forkant med den grønne omstilling, og at der uddannes dygtige faglærte med kompetencer og færdigheder inden for områderne: omlægning af energisektoren, grøn transport, klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri. Skolerne skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og skal sprede ny viden til alle erhvervsskoler i landet. I fremtiden bliver det også muligt for elever på andre skoler at deltage i blandt andet undervisningsforløb udviklet af de tre klimaerhvervsskoler. Det kan enten foregå på elevens egen skole eller på en af klimaerhvervsskolerne. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet |
Konference sætter fokus på erhvervsskolernes læringsmiljøer
Bygherreforeningen stiller i foråret skarpt på fremtidens erhvervsskole med en konference, hvor fokus er rettet mod læringsmiljøerne. I kølvandet på regeringens økonomiske løft til erhvervsskolerne, der bl.a. omfatter midler til opdatering af undervisningsfaciliteterne og de fysiske læringsmiljøer, bliver det relevant at diskutere, hvordan erhvervsskolernes fysiske rum kan udformes, så de skaber identitet omkring fag og faglighed og sikrer tiltrækning og tilknytning af nuværende og kommende elever. Programmet er fyldt op af spændende cases. Du kan bl.a. møde Allan Kortnum, direktør i Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasie og Dorte Dons Isager, rektor på Tietgenskolen.
Overblik over regeringens nylige tiltag for erhvervsskolerne
| Økonomisk løft: Fra 2025 afsættes der 300 millioner kroner årligt, stigende til 400 millioner fra 2030, til at forbedre erhvervsuddannelserne over hele landet. Midlerne skal bruges på områder som moderne udstyr, efteruddannelse af lærere og bedre overgange fra grundskole til erhvervsuddannelse. |
| Fokus på grønne og teknologiske kompetencer: Finansloven for 2024 prioriterer også at styrke erhvervsuddannelsernes rolle i den grønne omstilling og digitalisering ved at integrere nye kompetencer i undervisningen. |
| Nye adgangsveje og øget fleksibilitet: Der lægges vægt på at forbedre overgange mellem forskellige uddannelsesforløb og at gøre det lettere for elever at skifte spor eller kombinere uddannelser, som fx med EUX-uddannelse. Kilde: Regeringen |
Står du overfor at skulle bygge- eller renovere din erhvervsskole? Download Bygherreforeningens dialogværktøj
I efteråret 2023 lancerede Bygherreforeningen et dialogværktøj, der kan hjælpe erhvervsskolerne med at afklare hvad der skal bygges i de indledende faser. Værktøjet tager hånd om nogle af de fælles udfordringer, der er for erhvervsskolebyggeri. Værktøjet er støttet af Tietgenfonden og udviklet med sparring fra en ekspertgruppe.
Download værktøjet
jun
3
Velfærdsbyggeri
På denne konference ser vi nærmere på, hvordan vi kan løse opgaven med plejeboligbyggeri fremadrettet, og hvordan vi gennem plejeboligens fysiske rammer kan øge trivslen og livskvaliteten og dermed skabe optimale løsninger til gavn for...
sep
24
Velfærdsbyggeri
Mange steder arbejder man på at lægge flere funktioner sammen i én bygning. Men hvornår giver det reel værdi for brugerne og bygningsdriften? Og hvilke erfaringer har vi med at bygge og udvikler bygninger til...
okt
7
Velfærdsbyggeri
At bygge idrætsfaciliteter kan ofte være udfordrende at kaste sig ud i. På denne seminardag sætter vi fokus på, hvordan vi kan bygge de bedste idrætsfaciliteter, der også er relevante og værdifulde mødesteder langt ud...
