Blogindlæg skrevet Af: Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen

Peter Schjørmann Thorsen fra COWI har i et blogindlæg peget på granskning, tilsyn og mockups som veje til at forbedre projektperformance i forhold til den nuværende situation. Men måske det er på tide at tage et grundigere tjek af hele den måde, som kvalitetsarbejdet foregår på i vores byggesager.

Udover de afledte effekter af højkonjunkturen kunne anledningen være, at det nye AB18-aftalesystem på en række punkter lægger op til at pligterne skal tages mere alvorligt. Dette står i skarp kontrast til den opfattelse, man ofte møder blandt stort set af stort set alle parter i byggeriet, nemlig at de nuværende rutiner omkring KS er bureaukratiske og ikke særligt værdiskabende.

Meget tyder på, at KS-processen med fordel kan gentænkes og forbedres, hvis vi vil reducere antallet af fejl og øge kvaliteten i byggeriet. Helst skal KS ses som en værdiskabende del i byggeprocessen – dvs. både ift. at sikre den ønskede kvalitet og som effektiviseringsværktøj. Ved at fejl og svigt opdages i rette tid kan man udbedre, inden det bliver dyrt at skulle spole processen tilbage.

AB18-aftalesystemet fremhæver sikring af kvalitet
Kvalitet er et af de centrale nedslagspunkter i den guide til AB18-aftalesystemet, Bygherreforeningen har udgivet som vejledning til bygherrerne. Her konstateres det, at sikring af kvaliteten er fremhævet i det nye aftalesystem i både AB18 og ABR18 samt ikke mindst i samspillet mellem de to aftaledokumenter.

Kort fortalt fastslår aftalesystemet, at rådgiver og entreprenør hver især skal udføre løbende egenkontrol, og at rådgiver og eventuel projekterende entreprenør skal dokumentere granskning af både eget projekt og grænseflader til andres projekt.

Rådgiverens granskning af eget projekt skal sikre, at det projektmateriale, der skal anvendes til at udbyde et bygge- og anlægsarbejde, er egnet til udbud, og indeholde en rimelig budgetsikkerhed. Rådgivers kvalitetssikring omfatter desuden sikring af, at de tekniske udfalds-/funktionskrav, der er opstillet i projektet, er egnede til at entreprenøren kan udføre projektering, der kan opfylde bygherrens ønsker. Ved delt rådgivning skal projekteringsleder koordinere en tværfaglig granskning af det samlede projekt.

Det skal gøres lettere at stille og følge op på krav
Som udgangspunktforudsættes det, at parterne i deres aftale fastlægger omfanget af eller niveauet for kvalitetssikringen. Hvis parterne ikke har gjort dette, skal udføres en kvalitetssikring, der svarer til, hvad der for det pågældende arbejde er sædvanligt. Hvis bygherren vil have maksimalt udbytte at de seneste regelændringer, er det nødvendigt at stille krav til KS og følge op på disse. Bygherren bør således kunne definere og fastlægge niveau(er) for ønsket kvalitetssikring i sine udbud ud fra egne behov og følsomhed for fejl (forskellige steder i sin bygning).

Problemet er imidlertid, at der mangler definitioner, som kan anvendes til at efterspørge god og værdiskabende praksis samt fastlæggelse af niveauer inkl. krav til den ønskede dokumentation. Der udestår således et arbejde med at formulere disse definitioner.

Tjeklisten til en ny og værdiskabende praksis kunne fx indeholde følgende spørgsmål:

• Hvordan effektivt digitalisere KS-aktiviteten i hele værdikæden?
• Hvordan prioritere og fokusere som led i en risikobaseret KS-indsats?
• Hvordan koble KS tættere med eksisterende værktøjer og værdiskabende processer?
• Hvem har hvilke roller og hvordan er deres samspil ift. KS?

Der vil utvivlsomt kunne inddrages tankegods fra tidligere KS-bekendtgørelser og byggeskadefondenes erfaringer.

Nu tages næste skridt til at gentænke kvalitetssikring
Det er et problem, at kvalitetssikringen ofte halter gevaldigt, at der mangler fyldestgørende materiale og at det, der udarbejdes, ikke anvendes optimalt. Det kræver mere opmærksomhed på KS, og det skal vel at mærke være motiverende for alle parter.

Bygherren skal have bedre muligheder for at stille krav, og der skal et bedre kontrolsystem til. Men det skal utvivlsomt være en mere simpel model, der tager højde for incitamentsstrukturen mellem parterne, og som understøttes af uddannelse.

I regi af Renovering på Dagsordenen vil der blive arbejdet videre med temaet kvalitet i renoveringsprojekter. Det har allerede været diskuteret i partnerkredsen, at nogle af de elementer der skal i spil, er bedre forventningsafstemning, ordentlige forundersøgelser og afklaring i projekteringsfasen samt tidlig inddragelse af entreprenør ift. bygbarhed.

Opgaven må være at gentænke kvalitetssikringsregimet ift., hvordan vi planlægger og bygger i dag, og med større fokus på værdiskabelse i samarbejdsprocesserne. Det fordrer både en bedre kultur omkring kvalitetsledelse (og ikke kun hos dem, der har det formelle ansvar), men også videreudvikling af moderne paradigmer, procedurer og værktøjer.

Bolden er givet op til en ny start. Bygherreforeningen er i gang med at gøre bygherrerne opmærksomme på de nye muligheder i AB18-aftalesystemet, og overvejer hvordan kravstillelsen kan forbedres. Renovering på Dagsordenen tager næste skridt med at sætte fokus på kvalitetsarbejdet i renoveringsprojekterne.

Forhåbentlig vil flere med på rejsen mod byggeri med høj og dokumenteret kvalitet!

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.