Nye opgaver til bygherrer som følge af krav om ressourcekortlægning og klimadokumentation

De nye krav udspringer af et ønske om at nedbringe byggeriets klimaaftryk og sikre en mere cirkulær udnyttelse af materialer. Byggeriet står for en væsentlig del af Danmarks samlede ressourceforbrug og CO2-udledning, og med de nye regler lægger myndighederne pres på branchen for at dokumentere og planlægge mere ansvarligt. For bygherrerne betyder det, at nye opgaver skal løftes, og at planlægningen fremover må ske på en ny måde – både når bygninger rives ned, og når der bygges nyt. 

Kortlægning før nedrivning 

Et af de nye krav er, at materialerne i bygningen skal kortlægges detaljeret, inden nedrivningen går i gang. Ifølge bæredygtighedschef Graves Simonsen ligger udfordringen ikke kun i selve kortlægningen, men også i håndteringen af de materialer, der forlader matriklen:  

”Udfordringerne for bygherrerne er principielt beskrevet i bekendtgørelsen for selektiv nedrivning, herunder forpligtelser i form af en miljø- og ressourcekortlægger samt udarbejdelse af en nedrivningsplan. For den ambitiøse bygherre, som ønsker at bruge en nedrivning som anledning til at bringe ressourcerne i spil, ligger udfordringen i at håndtere materialerne, når de skal videre. Lovgivningen betragter i dag ressourcerne som affald, mens der mangler klarere retningslinjer for, hvordan ufarligt affald overgår til at være brugbare ressourcer i ny anvendelse. Det skal der findes en brugbar løsning på, hvis det cirkulære marked skal kunne udvikle sig,” siger Graves Simonsen.  

Chefkonsulent Klaus Kellerman peger supplerende på, at nøglen til at lykkes er tidlig planlægning og tydelig kommunikation om materialernes videre anvendelse: 

”Hvis man som bygherre ønsker at genbruge byggematerialer fra en nedrivning, bør planlægningen af ressourcekortlægningen begynde allerede inden udbuddet – med en vurdering af, hvilke materialer der egner sig til genbrug eller genanvendelse. En tidlig screening er en fordel for hele værdikæden, da bygherren dermed kan kommunikere klart, hvilke materialer der ønskes genbrugt, og hvad der skal ske med dem efter udtagning,” fortæller Klaus og fortsætter: 

”Derfor er det vigtigt fra start at indsamle dokumentation for de enkelte materialer på en systematisk måde og sikre sporbarhed gennem hele processen. Den mest hensigtsmæssige løsning er ofte at lade nedriveren stå for dokumentationen og indarbejde den i afleveringsmaterialet, så fokus på de rigtige materialer er på plads fra begyndelsen.” 

Dokumentation som garanti  

Graves Simonsen peger på, at der også er nye dokumentationskrav for nybyggeri, hvor bygherren skal sikre, at projektet overholder CO2-grænseværdierne. Det kræver, at livscyklusanalysen (LCA) løbende opdateres ved faseskift, så ændringer undervejs i processen ikke bringer byggeriet i konflikt med kravene. For at lykkes med dette, er det nødvendigt at stille krav til samarbejdspartnere om at levere valide og kvalitetssikrede data og beregninger, som kan efterprøves ved kontrol. I hvilket omfang der kræves dokumentation af andre forhold end CO2, og som ikke følger af krav fra Bygningsreglementet, afhænger af bygherrens forpligtelser eller ønsker om fx ESG-rapportering. 

I praksis følger dokumentationen ved nedrivninger af bekendtgørelsen om selektiv nedrivning, hvis der nedrives mere end 250 m² etageareal. Men uanset projekttype er det vigtigt, at dataindsamling og dokumentation ikke ses som en ekstra byrde, der gemmes til sidst. Tværtimod bør det være en naturlig del af processen, som opdateres løbende.  

”Dokumentationen er bygherrens garanti for, at man får det, man har bestilt og betalt for, og at alle regler er overholdt i forbindelse med byggeriet,” understreger Graves Simonsen

Skærpede klimakrav 

Ifølge Graves Simonsen vil kravene på sigt ændre selve byggeskikken:  

”Der vil blive langt større fokus på, hvilke materialer vi anvender, og på måden vi bygger på. Vi kommer til at se flere biogene og regenerative materialer, som kan indgå i cirkulære kredsløb, og på at der kan være fordele ved at genbruge eller genanvende materialer fra nedrivninger. Begge dele kan give nul- eller endda minusudledninger, fordi materialerne binder CO2. Det er endnu for tidligt at sige, hvordan ny praksis præcis vil se ud, men vi er på vej.” 

Allerede nu ser Bygherreforeningen eksempler på medlemmer, der arbejder målrettet med de nye regler. Flere har taget hul på opgaven, både i lille og stor skala.  

”Læringen ligger dels i at lade sig inspirere af de bygherrer, der viser, at det faktisk er muligt at skabe forandringer, og dels i selv at eksperimentere i takt med, at der kommer mere viden om nye materialer og metoder,” siger Graves Simonsen. 

Langsigtede forandringer i byggeriet 

På længere sigt vil kravene ændre både nybyggeri og renoveringsprojekter, vurderer Bygherreforeningen. Bæredygtighedsdagsordenen vil medføre flere og strammere krav, og praksis i byggeriet vil naturligt tilpasse sig efter dem. Erfaringer viser dog, at de største incitamenter til forandringer ofte ligger i de økonomiske gevinster ved mere effektive processer – samt i de udbudskrav, der bliver fulgt op på i praksis. 

Samtidig er der en erkendelse af, at kravene bør differentieres i takt med udviklingen, så de ikke utilsigtet modarbejder renovering og transformation. Hvis kravene bliver for høje, kan det risikere at gøre projekterne urealistiske og i værste fald føre til flere nedrivninger – hvilket går imod intentionen om at forlænge bygningers levetid. 

Bliv en del af netværket for renovering og transformation 

Læs mere og tilmeld dig her