Viden & aktuelt i kategorien:
Lærlinge


Uddannelse af unge er en mærkesag hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Metroselskabet har brugt lærlingeklausuler på alle større kontrakter siden 2015, og har brugt Bygherreforeningens tilgang og værktøjer til at udvikle deres indsats..

Lærlingeklausuler gav klarhed hos KAB

I foråret 2022 indgik KAB et samarbejde med Bygherreforeningen om implementeringen af en lærlingeindsats på nogle af deres store renoveringssager. Det indebærer bl.a. brug af en lærlingeklausul og redskaber til opfølgning, som vicedirektør Michael Nielsen-Elgaard oplever er et succesfuldt og brugbart redskab.

Hovedentreprenøren efterspørger lærlingeklausul

På en byggesag i Bellahøj er man hos hovedentreprenøren Nordstern i fuld gang med at gøre sig erfaringer med Bygherreforeningens systematiske lærlingeindsats. Håbet er, at en lærlingeklausul bliver standarden, så der kan uddannes mere faglært arbejdskraft.

Lærlingeplan styrkede samarbejdet på Boligselskabet Sjællands renovering

På Boligselskabet Sjællands renoveringssag af Ringparken i Roskilde har man brugt lærlingeplanen. Det er et styringsredskab, der bruges til at planlægge og følge op på antal lærlingeårsværk på byggesagen.

Landsdækkende lærlingeindsats skaber 545 lærepladser i byggeriet

Siden 2019 har Bygherreforeningen arbejdet på, at der bliver skabt lærepladser som et bidrag til at imødekomme fremtidens udfordringer med faglært arbejdskraft på 55 af landets største byggepladser. Indsatsen vil skabe lærepladser til omtrent 545 lærlinge rundt om i landet i et marked, der i 2025 vil mangle 17.000 faglærte. På en byggeplads i en afdeling hos en almen bygherre i Aarhus, har indsatsen medvirket til at de er nået et godt stykke over det måltal, de ellers havde stillet krav om.

Unge mennesker søges: Stor rekrutteringsindsats i Herning og omegn vil uddanne unge på almen renoveringssag

I Danmark er der er mangel på faglært arbejdskraft til at bygge bygninger og anlægge veje og pladser, og entreprenørfirmaet Heibæk Murer & Entreprenør ApS står lige nu og mangler struktørlærlinge til renoveringen af de 270 almene boliger hos FællesBo i Holtbjergområdet i Herning. Derfor har de i samarbejde med FællesBo, Bygherreforeningen og den lokale erhvervsskole Herningsholm igangsat en omfattende rekrutteringskampagne på sociale medier, der skal få de lokale unges øjne op for en karriere som bygningsstruktør i byggeriet.
Lærlingeklausul Byggeriets Samfundsansvar Bygherreforeningen udbud

Boligselskab satser på endnu flere lærlinge i kommende udbud

Byggeriets Samfundsansvar lancerer nu en revideret lærlingeklausul, som bygherrer kan bruge i deres udbud for at få flere lærlinge på byggesagen. Den er udarbejdet i samarbejde med Bygherreforeningen og Horten.

Offentlige bygherrer kan fortsat stille krav om lærlinge i deres udbud

1. juli 2022 trådte en række ændringer i kraft i udbudsloven. En af dem er indførelsen af et såkaldt oplæringskrav, der har skabt tvivl og forvirring om, hvorvidt bygherrer fortsat kan stille krav i deres udbud om uddannelse af lærlinge. Som ordregiver kan og bør bygherren stille krav i sit udbud om lærlinge, lyder anbefalingen fra Bygherreforeningen. Det vil bl.a. være væsentligt for at understøtte, at der bliver uddannet flere faglærte til samfundets grønne omstilling.

Skab engagement og tilknytning med en lærlingecafé

Som en del af bygherrens systematiske lærlingeindsats, kan bygherren og entreprenøren samarbejde om en fælles aktivitet for lærlingene på byggepladsen - en lærlingecafé. Bygherren kan stille krav om det i udbuddet. Det skaber fællesskab på tværs og et bedre læringsmiljø, der kan være med til at skabe tilknytning til byggepladsen. Forskellige typer lærlingecafeer bliver løbende afprøvet, og her er et indblik i nogle af de erfaringer, der er blevet gjort.

Samarbejd med lokale kræfter om at vise unge hvad byggeriet kan

Samarbejde mellem bygherre, entreprenør og eventuel boligsocial indsats kan i høj grad være med til at få unges øjne op for de byggefaglige erhvervsuddannelser, viser erfaringerne. Læs her om, hvordan bygherren DAB samarbejdede med sin hovedentreprenør og boligsociale indsats om at invitere unge fra lokale folkeskoler og ungdomsskoler ind på byggepladsen.