
Bygherreportræt: Med ansvar for hotelprojekter, gæsteoplevelser og langsigtet værdi
I månedens medlemsportræt kan du møde Emilie Karlsbad, senior projektudviklingschef hos AKF Holding. Hun har de seneste år været med til at udvikle Kirkebjerg Søpark i Brøndby med omkring 500 boliger og kultur- og aktivitetshuset Kernen. Aktuelt arbejder hun med udviklingen af et større transformationsprojekt til hotel, hvor gæsteoplevelse, projektøkonomi og langsigtet ejendomsværdi skal hænge sammen. Emilie er valgt ind som suppleant til bestyrelsen med fokus på at styrke bygherrerollen gennem relationer og vidensdeling.

Bygherreportræt: Bygherre for kritisk energi-infrastruktur i den grønne omstilling
I månedens medlemsportræt kan du møde Lone Edelbo, der har arbejdet som bygherre det meste af sin karriere – både i Københavns Lufthavne og i dag i Energinet Gastransmission. Her arbejder hun med kritisk infrastruktur og står centralt i udviklingen af fremtidens energisystemer, herunder etableringen af Danmarks første brintinfrastruktur.

Bygherreportræt: Med ansvar for Danmarks nye fængselsbyggerier
I dette medlemsportræt møder du Mai Alexandra Bogø, som er souschef i Kontoret for Byggeri i Danmarks Fængsler, hvor de varetager bygherrerollen på de større kapacitetsudvidelser, som følger af den nye strafreform. Hun har ansvar for en enhed med projektledere på konkrete byggeprojekter, herunder nye pladser i Sdr. Omme Fængsel og en ny arrest i Slagelse, og udviklingskonsulenter, der arbejder tværgående med at professionalisere bygherreorganisationen. Læs med i portrættet, hvor Mai Alexandra Bogø deler sine erfaringer med kapacitetsudvidelser og arbejdet med at skabe stærkere samarbejde og fælles retning i Danmarks Fængsler.

Bygherreportræt: Pædagogisk leder i ny rolle som bygherre
I månedens medlemsportræt kan du møde Eline Høgh, som har arbejdet i en kommune i 14 år, både som konsulent og leder, primært inden for dagtilbudsområdet. Nu har hun indtaget en ny rolle som projektleder på byggeprojekter inden for uddannelsessektoren, som er et område i forandring. Uddannelseslandskabet er ved at blive omstruktureret, men det er endnu ikke afklaret, hvilke aktører der skal udbyde de nye uddannelser. Eline er helt ny i bygherrerollen og ser frem til at opleve, hvordan det fungerer i praksis.

Bygherreportræt: Direktør på sporet af hovedstadens infrastruktur
I dette medlemsportræt kan du møde Mikkel Kjær Jensen, han har været en del af Metroselskabet i over 15 år og har sat sit præg på nogle af hovedstadens største anlægsprojekter. Han har ledet Cityringen, M4 mod Nordhavn og Sydhavn og står nu i spidsen for åbningen af Hovedstadens Letbane samt planlægningen af metrolinje M5. Mens den første strækning af letbanen snart tages i brug, arbejder teamet allerede på næste etape mod nord. Her koordineres alt fra design og anlæg til driftsklar overlevering og Mikkel Kjær Jensen bruger sin erfaring til at sikre, at projekterne bevæger sig på rette spor. Læs med i portrættet, hvor han fortæller om udfordringer, stoltheder og de projekter, der fylder hans hverdag.

Bygherreportræt: Bygherren bag mange af Region Hovedstadens hospitalsbyggerier
I månedens medlemsportræt kan du møde Lillian Rasch Madsen, hun startede som rådgiver og arbejdede i næsten 25 år i det kommunale. Siden 2016 har hun været bygherre og er i dag en af vicedirektørerne i Center for Ejendomme i Region Hovedstaden. Her arbejder hun med drift, renovering og opførelse af komplekse hospitalsbyggerier. Midt i alt det står hun også med én af byggeriets helt store udfordringer – et generationsskifte der presser på.

Bygherreportræt: “Vi bygger på et fundament, der hele tiden flytter sig”
I dette medlemsportræt kan du møde Henrik De Gier, der er projektchef i Skanska. Som bygherre navigerer Henrik De Gier i hastige ændringer i krav, certificeringer og markedsforhold. Han fortæller om udfordringen ved at planlægge projekter, når spillereglerne hele tiden ændres – og om, hvordan det alligevel er muligt at skabe byggerier og funktioner, som brugerne får reel glæde af. For Henrik er det netop den værdi, der gør arbejdet som bygherre meningsfuldt.

Bygherreportræt: Jeg driver en afdeling med andre værdier end de klassiske
I dette medlemsportræt kan du møde Christine Collin, der er afdelingsleder i SWECO og en del af Bygherreforeningens Young Advisory Board. Christine er den yngste leder i SWECO og har ansvar for en afdeling på 45 personer på tværs af Danmark. I en branche med få kvinder er Christine stolt af at have bygget en afdeling op med en moderne tilgang til arbejdsforholdene, der i højere grad tilgodeser den yngre generation af medarbejdere, selvom det kan være dilemmafyldt. Og så er hun drevet af at være med til at skabe byggeprojekter, hvor bæredygtighed er i med i de tidlige designfaser og skaber gode byggeprojekter.

Bygherreportræt: Bygherren bag Børsen – Den forårsmorgen i april gik arbejdet som bygherre for alvor i gang
I dette medlemsportræt kan du møde Lars Daugaard Jepsen, han er underdirektør for økonomi i Dansk Erhverv og programleder for genopførelsen af Børsen. Den 16. april ændrede hans arbejdsliv sig radikalt, da han på morgenløbeturen blev ringet op og fortalt, at Børsen stod i flammer. Hvad der var et stort restaureringsprojekt på 200 mio. kr. blev nu en signifikant større og anderledes opgave. Børsen skulle bygges op igen, ’no matter what’, og så gik arbejdet som bygherre for alvor i gang for Lars og hans kollegaer.

Bygherreportræt: Vi gør en forskel, der rækker ud over det at rapportere
I dette medlemsportræt kan du møde Hassan Walid Chaachouh, bæredygtighedsansvarlig i Lærernes Pension Ejendomme. Han er uddannet ingeniør, og har i hele sin karriere beskæftiget sig med bæredygtighed i forskellige afskygninger. Hans hjerte banker for social bæredygtighed, og med sin ledelses opbakning, har han fået implementeret flere tiltag, der taler ind i denne dagsorden. Foruden at være bygherre, er Hassan en aktiv stemme i diversitetsdagsordenen i byggebranchen, hvor han jævnligt bliver inviteret ind af både medier, brancheorganisationer og virksomheder for at dele sit perspektiv på behovet for at gøre byggebranchen mere inkluderende overfor fx mennesker med minoritetsetnisk baggrund.
