Viden & aktuelt i kategorien:
Økonomisk bæredygtighed


Huse i træKontraframe

Bygherrernes legitimitet og forretningsmæssige handlerum

Byggeri sker i stigende grad der, hvor der bor mennesker i forvejen. Tætheden og relationen til det omkringliggende samfund vil i stigende grad definere det enkelte projekts og bygherrernes mulighedsrum. På baggrund af oplæg fra forskere vil vi diskutere bygherrernes legitimitet og handlerum i det enkelte projekt samt diskutere, hvilke konsekvenser et moderne bæredygtighedssyn inden for byggeriet har for bygherrernes plads i samfundet.
Græs med bygnings i baggrunden

Bygherrerne er forpligtede til at løse samfundsudfordringer

Bygherrernes store indflydelse på byens og samfundets udvikling forpligter. Det kræver blik for de store samfundsudfordringer som fx bæredygtighed og adgang til boliger i byerne. Umiddelbart kan det store ansvar virke besværligt og i øvrigt udfordre de gængse forretningsmodeller. Men det kan vise sig at blive en dårlig forretning, hvis man ikke selv spiller sig aktivt på banen som aktør og som branche i forhold til de udfordringer og problemer, som ens interessenter vægter højt, lyder det fra en af landets fremmeste bæredygtighedseksperter, Susanne Stormer. Hun har erfaring fra ledende stillinger med ansvar for bæredygtig forretning i Novo Nordisk og i PwC.
Regnvandsbede på SigurdsgadeKøbenhavns Kommune

Potentialet er stort – men myndighedsbehandlingen er endnu ikke gearet til genbrugsbeton

Københavns Kommune tester som de første i landet regnvandsbede opført i genbrugsbeton. Det har potentiale til både at håndtere fremtidens regnskyl og reducere CO₂-udledningen markant. Men vejen fra nedrivningsmateriale til nyt anlæg er præget af komplekse regler og skarpe skel mellem affald og ressourcer, fortæller Sigurd Hoffmann Buhl, bæredygtighedsspecialist i Teknik- og Miljøforvaltningen. På Bygherrefestival 2026 deler han og projektleder Ditte Erritsø Sørensen erfaringer og konkrete greb til, hvordan bygherrer kan navigere i systemet og få genbrug til at lykkes.
Grønt område med sø og legepladsJens Lind Gregersen

Bæredygtig jordhåndtering er vigtigere end nogensinde

Opgravet jord fra byggeri og anlæg udgør en stigende udfordring i byggebranchen. Området er blevet dyrere og er omfattet af flere regler. Og det er et område, som desværre har fået en del dårlig omtale fra en række skandalesager, udtaler Bygherreforeningens bæredygtighedschef, Graves Simonsen. Han mener det er afgørende, at alle parter, som skal håndtere overskydende jord, har den nødvendige viden om gældende regler, korrekt håndtering og de potentialer, der ligger i at arbejde bæredygtigt med jorden - uanset om den er ren eller lettere forurenet.
Andreas Leed NyhedLeed

Dårlig risikostyring fører til store økonomiske tab – og spænder ben for den grønne omstilling

Under én procent af store byggeprojekter går helt efter planen. Det skyldes menneskelige biasser, som får os til at være overoptimistiske i planlægningsfasen, fortæller Andreas Leed, som rådgiver og forsker i planlægning af store bygge- og anlægsprojekter. Men med de rette værktøjer kan branchen forbedre planlægningen markant, og vinde på både den sorte og den grønne bundlinje. Andreas Leed bidrager til Bygherreforeningens projekt om en grønbog, der undersøger økonomisk bæredygtighed blandt bygherrer og i branchen.
Huse i træKontraframe

Eksperter: Sådan bliver bæredygtighed en del af regnskabet

Hvorfor er der så lidt fokus på bæredygtighed i økonomisk tænkning, og hvad betyder det for bygherrens businesscase? Hør de spændende oplæg fra Bygherreforeningens webinar, der handler om de dominerende økonomiske paradigmer som præger byggeriets udvikling. Det er oplæg fra Mikkel Thomassen, partner i Smith Innovation samt Jacob Rask, program director i BLOXHUB, ekstern lektor i økonomi ved RUC.
Frederik Noltenius Busck

Små boliger og høj livskvalitet er ikke en modsætning hos CPH Village

Vejen til et mere bæredygtigt samfund er også, at befolkningen bor på færre kvadretmeter. Folk har dog ikke altid store forventninger og glæde med udsigt til en bolig som skrumper. I CPH Village driver man mikroboliger til studerende i København og har erfaret, at stor beboerinddragelse kan kombinere små boliger og livstilfredshed – og desuden spare penge i byggeprocessen. Det fortæller medstifter og co-CEO af CPH Village Frederik Noltenius Busck. Knap 12 år er der gået, siden CPH Village så dagens lys. Fra start var ambitionen at sikre en høj miljømæssig bæredygtighed med boliger på få kvadratmeter – men uden at gå på kompromis med hverken den sociale bæredygtighed eller livstilfredsheden for beboerne i de midlertidige landsbyer, som er skudt op rundt om i København.
Bæredygtighed og verdensmål

Folkelig modstand spænder ben for mere byggeri 

Byudviklingen, og særligt adgangen til betalbare boliger i de store byer, er et af kommunalvalgkampens hotteste emner. Men til trods for ønsket om flere boliger, er det ikke så nemt at bygge flere beboelsesejendomme i de store byer, fortæller Martin Vinæs Larsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har forsket i modstand mod byggeri og kan fortælle, at politikere, udviklere, bygherrer og branchen generelt ofte støder på en række udfordringer, som er kontraproduktive i forhold til de gængse politiske ønsker om at bygge mere. Desuden kan denne modstand ende med at koste på klimakontoen, fortæller han i dette interview.