
Hvad sker der med eleverne, når rummet omkring dem ændres?
Når kommuner og andre professionelle bygherrer udvikler, renoverer eller bygger skoler, træffer de beslutninger, der har direkte betydning for både drift, fleksibilitet og brugen af bygningerne i mange år frem. Den nye publikation SKOLENS RUM samler erfaringer fra 18 skoler og viser, hvordan fysiske rammer kan understøtte forskellige måder at organisere undervisning på og skabe motivation hos eleverne. Den giver konkrete eksempler og greb, som kan bruges som inspiration og beslutningsgrundlag i både planlægning, renovering og nybyggeri.

Det vil partierne med skolerne – og det kan det betyde for byggeriet
Socialdemokratiet, Venstre, SF og Radikale Venstre har i valgkampen fremlagt større udspil på skoleområdet. Udspil, der kan få stor betydning for byggeriet – fra små indretningsgreb til større ombygninger og nybyggeri. Her får du overblik over partiernes skoleudspil og deres betydning for byggeriet.

Skoleliv: Kan vi bygge og indrette os til bedre løsninger?
Hvad nu, hvis det fysiske læringsmiljø i højere grad blev set som en del af løsningen på folkeskolens udfordringer? Hvad nu, hvis vi tog designet af rummet alvorligt, så det kunne støtte op om alle elever? Hør mere på konference den 28. april.
Folkeskolen er et centralt emne i valgkampen, og mange partier er enige om, at der skal flere midler til området. Men her stopper enigheden også. Der er mange idéer i spil: flere voksne, mere tid til det enkelte barn, mere frihed til skolerne og forslag om mindre enheder som lilleskoler.

Nyt Center for Velfærdsbyggeri skal skabe bedre samspil mellem reformer og velfærdsbyggeri
I dag åbner Center for Velfærdsbyggeri. Det er et væsentligt skridt i at udvikle viden og værktøjer, som kan sikre bedre samspil mellem fysiske rammer og de politiske ønsker om fremtidens velfærd i den offentlige sektor. De fysiske rammer kan være med til at sikre trivsel og forandring, men vi mangler fælles viden på området, lyder det fra specialisterne i Bygherreforeningen.
