I de sidste 10 år har kun 20 procent af de unge valgt en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og de seneste tal viser, at omtrent 42 pct. af de elever, der starter op, falder fra deres uddannelse inden den slutter. Tidligere på året råbte både DI, SMVdanmark, Tekniq Arbejdsgiverne og erhvervsskolerne selv vagt i gevær og kaldte udviklingen et bekymrende og alvorligt samfundsproblem, der bør blive undersøgt på forskellige måder.
I Bygherreforeningen har man også oplevet en stigende interesse fra medlemmer, der i forskellige sammenhænge har efterspurgt værktøjer og viden, som kan hjælpe dem i udviklingen af deres erhvervsskolers fysiske rammer.
Nu er der hjælp på vej
Men nu er der hjælp på vej til landets erhvervsskoler. Med støtte fra Tietgenfonden sætter Bygherreforeningen nu gang i et projekt, der i løbet af de næste halvandet år skal udvikle et værktøj, som skal understøtte erhvervsskolernes arbejde med at skabe bedre fysiske rammer. Målet er at gøre skolerne mere attraktive, og at færre springer fra:
“Vi skal udvikle et værktøj, der skal hjælpe bygherrerne med at skabe fysiske rammer, som i højere grad understøtter den praksis, der skal foregå, samtidig med at appellere mere til de elever, der skal bruge det. Vores erfaringer fra et tidligere udviklingsprojekt af skolebyggeri viser, at potentialet er stort, når bygherren stiller sig i spidsen for at sikre bedre ibrugtagning ved at inddrage interessenter på en strategisk måde” udtaler Christine Skovgaard Madsen, kompetencechef i Bygherreforeningen.
Tietgenfonden, hvis primære formål er at fremme dansk erhvervsliv, har ønsket at støtte udviklingen af værktøjet:
”Dansk erhvervsliv hungrer efter nye generationer. Alle tiltag tæller – og særligt gode fysiske rammer har betydning for at samfundet uddanner elever. Derfor håber vi, at værktøjerne kan bidrage til at få enderne til at mødes,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Tietgenfonden.
Dialogværktøjet vil bestå af en håndbog, et sæt dialogkort og en beslutningsskabelon, og vil være egnet til både renovering, nybyggeri og transformation.
Erhvervsskolerne er udfordrede
Simon Sneevang, der er bygningschef på erhvervsskolen EUC Syd, hilser et værktøj velkommen. Han peger på forskellige centrale udfordringer:
”Bygningstjenesten, som er den afdeling jeg sidder i, har til primært formål at sikre en sund og bæredygtig bygningsdrift, som giver optimal understøttelse af skolens kerneforretning, nemlig uddannelse. Men de store udsving i det overordnede elevoptag samt forskellene på, hvilke uddannelser der er mest populære, gør det udfordrende at indrette og drifte læringsrummene på en optimal måde”, fortæller han.
Derudover ser Simon også et uforløst potentiale i forhold til at få den teknologi og de analyser, de har brugt mange ressourcer på i Bygningstjenesten, til i højere grad at komme eleverne til gode i undervisningen, samtidig med at de understøtter en bæredygtig drift af bygningen. Her bliver inddragelsen af eleverne selv også vigtig:
”For at kunne bygge gode læringsmiljøer, har vi brug for at høre, hvad de unge ønsker, og hvordan vi kan understøtte underviserne. Så vi har brug for værktøjer, der kan sætte rammerne og struktur for sådan en inddragelse, og som kan hjælpe os med at styre det” siger han.
Bygherreforeningens projektchef Lars Bertelsen oplever generelt, at de medlemmer, der bygger erhvervsskoler, er pressede.
“Som det er nu, sidder der typisk ganske få personer alene med ansvaret for at udvikle erhvervsskolernes rammer på flere forskellige adresser, til forskellige typer af unge og uddannelser. Det er en stor og vanskelig opgave, som de har brug for hjælp til at løfte. Derfor ser vi frem til et godt forløb og til at hjælpe dem på vej med et nyt værktøj” fortæller Lars Bertelsen.
