Blogindlæg skrevet Af: Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania,
seniorrådgiver Michael Reuss, Viegand Maagøe
I Danmark bruger bygninger godt 41% af det samlede endelige energiforbrug og heraf går ca. 83 % af energiforbruget til boligopvarmning og varmt vand. Analyser fra SBI anslår, at i valget mellem udbygning af vedvarende energi og reduktion af energiforbruget er det rentabelt at reducere energiforbruget gennem energieffektivisering af eksisterende bygninger mellem 30 % og 40 %. Da danske bygningers gennemsnitlige energiforbrug for nuværende er 132 kWh/m2/år svarer det til, at det formentlig er rentabelt at gennemsnitsforbruget reduceres til ca. 80 kWh/m2/år hen mod 2050.
Uanset hvor krydset mellem udbygning af vedvarende energi og energieffektivisering ligger er en væsentlig besparelse i varmeforbruget i bygninger en forudsætning for at nå målet om fossilfri el- og varmeforsyning i 2035. I praksis finder en vigtig del af den grønne omstilling sted ude i kommunerne gennem strategisk energiplanlægning – særligt gennem indsatsen for at reducere kommunens samlede varmebehov. Over de seneste 10 år har der været gennemført en række tiltag målrettet bolig- og bygningsejerne. Effekten har været der, vi har reduceret energiforbruget per kvadratmeter men samtidig har vi øget boligarealet således at det samlede energiforbrug stort set er uændret.
Realdania fik i løbet af 2017 udarbejdet en rapport af CONCITO som tog status på energirenoveringsindsatsen i den private boligmasse. Rapporten offentliggøres den 13. december 2017. Konklusionerne er her ligeledes at potentialet er stort, men at reguleringstiltag og andre initiativer har haft begrænset effekt. Samtidig viser analyser fra Dansk Byggeri at boligejerne har tendens til at overvurdere boligens energieffektivitet – særligt for boliger i den absolut mest energiineffektive ende. Ydermere viser Bolius’ Boligejeranalyse at appetitten for energirenoveringer er nedadgående.
Men hvad kan kommunen gøre for at hjælpe med til at reducere varmebehovet i borgernes private boliger? Denne del af indsatsen er stadig uopdyrket land mange steder i landet. Mange kommuner har ydet en indsats gennem f.eks. borgermøder med information om alternativer til oliefyr, besparelsesmuligheder med isolering og andre energiforbedringstiltag. Særligt Energistyrelsens tilbud om at understøtte kommunens kommunikation til borgerne om muligheder og inspiration til energiforbedringer har over de sidste 12-18 måneder vist, at god uvildig rådgivning kan være en solid støtte til den grønne omstilling ude hos boligejerne.
Der er således en erkendelse af, at der mangler nye ideer og værktøjer til dels at identificere potentialet for energibesparelser i boligmassen, dels til at yde en målrettet og effektiv indsats på basis af indsamlet viden. Det er ønsket om effektive redskaber, der har fået fem af landets kommuner til at gå sammen om at udvikle værktøjet Boligplan, som på lidt længere sigt vil blive tilbudt alle landets 98 kommuner. Værktøjet udgøres af en screening, en beregning på baggrund af faktiske data og en præsentation af resultater og muligheder for henholdsvis kommune og boligejeren. Gennem værktøjet findes de boligejere med størst potentiale til at renovere, skifte til ny varmekilde eller skrotte brændeovn etc. Værktøjet har to indgange: en til kommunen og en til boligejeren. Kommunen foretager først screeningen og sender et direkte link ud til e-Boks, der fører boligejeren over til en personaliseret side på servicen. Her er brugerspecifik data hentet, beregnet og præsenteret sammen med konkrete handlemuligheder. Boligejeren gøres på denne enkle måde opmærksom på boligens energimæssige tilstand, potentiale for energirenoveringer og muligheder for gennemførelse – herunder økonomiske forhold.
Boligplan skal gøre det enkelt for kommunernes klimamedarbejdere at bruge både statslige og kommunale datakilder til at analysere bygningstilstand og energiforbrug i bygningsmassen for at kunne identificere og nuancere potentialer. Som en naturlig forlængelse vil brugerne af Boligplan kunne tilbyde handlingsorienteret rådgivning, tilpasset og adresseret til den enkelte boligejer.
Boligplan projektet bygger videre på Middelfarts erfaringer fra at Realdania og Bolius støttede Smart Energi i Hjemmet projektet samt Høje-Taastrups BedreBolig-rådgiver program. Projektet er et interessant bud på hvordan kommunerne via en datadrevet platform omkostningseffektivt kan målrette deres indsats overfor bolig- og bygningsejerne af de boliger med det største potentiale. Det er ligeledes interessant at der er tale om fem kommuner som er gået sammen om projektet og har som mål at udbrede platformen til 30 kommuner allerede i 2018.
For Realdania taler projektet ind i vores dagsorden om bedre indeklima i boligerne og byernes grønne omstilling til et bæredygtigt samfund for de kommende generationer.
Boligplan forventes klar i en første version i efteråret 2018 og det er kommunerne Middelfart, Fredericia, Roskilde, Fredensborg, og Høje-Taastrup som står bag. Værktøjet bliver udviklet med støtte fra Realdania.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
