Blog -

18/12/2015

Øg produktiviteten ved at lytte til medarbejderne

Blogindlæg skrevet af: Sidse Buch, konsulent i BAT

 

Med en samlet produktionsværdi i byggeriet på ca. 160 mia. kr. årligt kan der hentes store beløb hjem til virksomhederne ved blot at sænke antallet af fejl og mangler med nogle få procentpoint. Over halvdelen af produktionsværdien bruges til renovering, så det er ikke småpenge, der er på spil.

Erfaringer fra Værdibyg, Lean Construction-DK og Bedre bundlinje-projektet mellem 3F og Dansk Byggeri viser, at produktivitetsforbedringer især skal findes i byggeriets processer: et godt samarbejde mellem bygningsarbejdere og ledelse samt bygningsarbejderne imellem, tillid til hinanden og inddragelse af bygningsarbejdernes kompetencer til at udvikle nye, smarte løsninger har vist sig som en effektiv recept i kampen mod fejl, mangler og overskridelser af tids- og budgetrammer.

 

 

Det er bygningsarbejderne og sjakkene, der er tættest på selve produktionen og som ved, hvordan arbejdet bedst kan udføres. De står med den praktiske og konkrete viden om byggeprojektet og er dem, der skaber konkret værdi for kunden. Med andre ord: Når medarbejderne tages med på råd bliver resultatet bedre og kvaliteten højere.

Derfor er det også sund fornuft at inddrage de udførende bygningsarbejdere i koordineringen og planlægningen af en byggesag. Der er masser af resultater der viser, at ved at inddrage bygningsarbejderne og lade sjakkene styre pladsen, fungerer alt meget bedre. Der bliver ryddet op, fleksibiliteten råder og planlægningen optimeres. Sagen er, at det er nemmere at tage ejerskab og føle et ansvar for en opgave, når man har medbestemmelse og bliver hørt.

Selvom et forbedret samarbejde kræver mere tid til møder og dialog, vil investeringen oftest vise sig at være godt givet ud. Løbende afstemning af forventninger, kommunikation og dialog er vigtige redskaber i kampen mod misforståelser og fejltagelser. Det er mennesker, og ikke maskiner, der bygger!

Læs mere på www.vaerdibyg.dkwww.leanconstruction.dk og www.bedrebundlinje.dk.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA