Offentlige bygherrer kan fortsat stille krav om lærlinge i deres udbud

Kort inden danskerne for alvor gik på sommerferie, trådte der en række ændringer i kraft i udbudsloven. En af dem er indførelsen af et såkaldt oplæringskrav, der betyder, at offentlige bygherrer på bygge- og anlægsprojekter over en vis størrelse samt af en vis varighed har en pligt til at stille krav om oplæring i forbindelse med kontrakten. Med personer under oplæring menes der personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen, eller personer under anden oplæring. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen angiver 5 typer af uddannelse til opfyldelse af oplæringskravet i loven, heriblandt erhvervsuddannelser, forberedende grunduddannelse, AMU-kontraktuddannelse, integrationsuddannelse.   

Som ordregiver kan bygherren beslutte, hvilke af ovenstående kategorier, der stilles krav om i det konkrete udbud.  

“Det er en konkret vurdering på det konkrete projekt, hvilke hensyn der skal tages. Det er altså bygherren, der bestemmer, hvilke uddannelser, der efterspørges. Det betyder også, at bygherren derfor kan vælge blandt de fem uddannelseskategorier. Bygherren kan altså godt vælge alene at efterspørge lærlinge til opfyldelse af oplæringskravet, og kan for så vidt også bede om lærlinge inden for specifikke håndværksfag, fx struktørfaget, som der er stor mangel på i det danske samfund” udtaler Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen. 

Bygherren har et samfundsansvar  

For at løse den store samfundsudfordring med for få faglærte i fremtiden, er det afgørende, at bygherren i sit udbud stiller oplæringskravet om at få uddannet lærlinge:  

“Mangel på faglærte svækker byggeriet og rammer centrale samfundsdagsordner, som bl.a. den grønne omstilling. Bygherren har derfor stor interesse i at løse denne udfordring og med den reviderede udbudslov, har almene og offentlige bygherrer ligeledes en lovmæssig forpligtelse. Udbudsloven giver dog en vis grad af fleksibilitet til at beslutte, hvordan det samfundshensyn så varetages bedst muligt i de konkrete udbud” udtaler Henrik L. Bang.  

Foreningen anbefaler desuden at der skelnes mellem krav om uddannelse samt job og beskæftigelsesklausuler ved at bygherre stiller to særskilte krav. Det er af hensyn til opfølgning på kravet, da arbejdsklausuler og job- og beskæftigelsesklausuler skal implementeres og opfølges på andre måder end en uddannelsesklausul. 

Tidligere har der været krav til offentlige udbydere om et ’følg-eller forklarprincip’. Det er nu afløst af nogle enkelte undtagelsesbestemmelser. Det vil sige, at bygherren kun kan fravige kravet, hvis anvendelsen af personer under oplæring medfører en sikkerhedsrisiko, ikke egner sig til gennemførelse af kontrakten eller strider mod anden lovgivning. Det vil altså kun være i helt særlige tilfælde, at et bygge- og anlægsarbejde ikke egner sig til at have fx lærlinge. 

Bygherreforeningen har netop lanceret en guide til, hvordan det kan gribes an i både udbuds- og udførelsesfasen af et byggeri. Den kan hentes her.  

Hent værktøjer, der guider bygherren igennem en systematisk lærlingeindsats her