Suppleant
Lillian Rasch Madsen, 1967
Vicedirektør, Center for Ejendomme, Region Hovedstaden
Erhvervserfaring og uddannelsesbaggrund
Lillian arbejder som vicedirektør i Region Hovedstadens Center for Ejendomme med ansvar for drift samt bygge- og renoveringsprojekter på regionens hospitaler. Gennem mange år har hun arbejdet med bygherreopgaven fra flere vinkler – fra myndighed og planlægning til ledelse af større organisationer og ejendomsporteføljer, herunder også på direktionsniveau.
Uddannelse
Civilingeniør fra DTU, Bygningsretningen.
Ansættelser
- Vicedirektør i Center for Ejendomme, Region Hovedstaden. Ansvarlig for byggeri og drift af regionens bygninger.
- Direktør i Bornholms Regionskommune. Ansvarlig for de tekniske områder, kultur- og fritidsområdet samt arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet.
- Afdelingschef for By, Byggeri og Ejendomme, Frederiksberg Kommune. Ansvarlig for: Byudvikling (Fysisk planlægning, byfornyelsesprojekter)
- Konstitueret afdelingschef for Bygge, Plan- og Miljøafdelingen, Frederiksberg Kommune
- Kontorchef for Byggeri og Arkitektur i Frederiksberg Kommune
- Leder af Teknik- og Miljøsekretariatet i Bornholms Regionskommune
- Chefkonsulent i Teknik- og Miljøsekretariatet i Bornholms Regionskommune
- Miljøsagsbehandler i Rønne Kommune, Teknisk Forvaltning
- COWI, afd. For Industrimiljø, sagsingeniør
- DEMEX Rådgivende Ingeniører A/S, Kbh. NV.
Motivation og mærkesager
I dag sidder hun midt i den virkelighed, hvor byggeri, drift og udvikling skal hænge sammen – og hvor beslutninger får betydning i mange år frem. Hun har ansvar for en samlet ejendomsportefølje og den tilhørende økonomi og styring, og arbejder i samspillet mellem politiske beslutninger og den konkrete gennemførelse, hvor prioritering, styring og risikohåndtering er afgørende.
Det er netop i spændet mellem politiske ambitioner, økonomiske rammer og krav til kvalitet og bæredygtighed, at bygherreopgaven bliver både kompleks og vigtig – og også der, jeg selv finder den mest meningsfuld.
Lillian ser Bygherreforeningen som et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi kan lære af hinanden og løfte niveauet for bygherrearbejdet. Hun vil gerne bidrage aktivt – både med hendes erfaringer fra den offentlige sektor og med et fokus på, hvordan vi i praksis kan skabe bedre styring, større gennemsigtighed og mere langsigtet værdi.
suppleant
Lillian Rasch Madsen
Indvalgt i bestyrelsen: 2026


