Blog -

25/11/2022

Leder: Vi skal rykke tættere sammen som branche

Peter Fangel Poulsen og Olli Fischer, formand og næstformand i Bygherreforeningen, har et budskab til branchen.

Efter mange år med vækst og fremgang er byggeriet, ligesom resten af økonomien, ramt af stigende usikkerhed. Vi kom flot igennem coronapandemien, men prisstigninger på energi og materialer samt rentestigninger har det seneste år sat sine spor.  

For nyligt udkom Bygherreforeningen med sit barometer for 2023. Og måske var det overraskende, at der trods krisestemning fortsat er høje byggeambitioner i Danmark. Faktisk rekordhøje. Der er planer om store byggeprojekter for 141 mia. kr. i 2023.  

Men usikkerheden har sneget sig ind som en følgesvend. 38 pct. af vores medlemmer regner allerede nu med, at de kommer til at aflyse eller udskyde projekter det kommende år. Og faktisk svarer hele 26 pct., at de har projekter, som endnu ikke ved, om de kommer til at gennemføre eller aflyse. Situationen er usikker. Betydeligt mere usikker end den plejer at være. Dette på trods af, at meget tyder på, at priserne er begyndt at falde. at priserne er begyndt at falde.   

Vi ved fra tidligere, at usikkerhed ofte har en høj pris. Aktuelt er risikoen, at der i alle lag af et byggeprojekt bliver lagt en ekstra faktor på, som skal dække situationer og omkostninger, som man ikke kunne forudse. Byggeriet bliver dermed ekstra dyrt og svært overhovedet at gennemføre.  

Dialog kan mindske usikkerhed 

Vi står lige nu i en situation, hvor vi skal rykke tættere sammen som branche. Kriser har det med at gå over. Men de valg vi træffer nu på byggeriets vegne, skal de kommende generationer leve med.  

Vi har en forpligtigelse til fortsat at være ambitiøse med de løsninger vi vælger. Særligt i forhold til bæredygtighed. Derfor bør vi bruge lejligheden til i højere grad at søge dialogen med hinanden for at mindske usikkerheden. Projekter, som bliver voldsomt nedgearet, udskudt eller spares helt væk, kan rumme et vist samfundstab. Dette tab har vi alle en interesse i at minimere.  

Ingen vil spilde tiden 

Der er ingen – hverken bygherrer eller tilbudsgivere – der ønsker at spilde tiden på projekter eller udbud, der ikke bliver til noget. Men tidens usikkerhed betyder, at det er svært for bygherrer og rådgivere at forudse og ramme markedet rigtigt med projektbudgetter. Derfor er der brug for dialog om, hvor markedet er p.t., og der er brug for, at vi sammen finder løsninger, der er robuste for markedets udsving. Denne dialog skal ideelt set ligge før udbuddet, hvorefter mange elementer i projektet låses – og det er slet ikke så umuligt at agere, som mange måske tror.    

Nyheden er skrevet af Peter Fangel Poulsen & Ollie Fischer

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

apr
28
Velfærdsbyggeri

Skolens rum – Læringsmiljøer til motiverende undervisning

Hvordan kan arbejdet med skolens rum styrke elevernes motivation? Og hvad sker der, når skolens fysiske læringsrum udvikles i et samspil med pædagogikken? Denne konference tager udgangspunkt i fortællinger fra en række skoler, som har...

apr
29
Bæredygtighed

Selektiv nedrivning i bygherreperspektiv – Århus

Snart træder nye krav om selektiv nedrivning i kraft. Det omfatter flere nye krav til bygherren. Her får du sparring til, hvad du som bygherre skal have styr på, for at leve op til de...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA