Nyhed -

26/05/2025

Palle Adamsen stopper i Bygherreforeningens bestyrelse efter 24 år

Bygherreforeningen tager afsked med et strategisk og politisk fyrtårn med stort fokus på branchens sociale og miljømæssige ansvar.

Administrerende direktør i Lejerbo, Palle Adamsen, sagde i sidste uge farvel til bestyrelsen i Bygherreforeningen efter 24 år. Dermed stopper det længst siddende bestyrelsesmedlem, som har fulgt foreningen helt fra starten. Palle Adamsen var en af de aktive bygherrer, der ønskede at skabe en dansk forening for de professionelle planlæggere og indkøbere af byggeri. 

Med i inderkredsen

Palle var således med i inderkredsen af en halv snes store bygherrer, som ønskede at forme en forening, der kunne fungere som modvægt til rådgivere og entreprenører i branchen. En idé, som blandt andet blev bakket op af daværende boligminister Jytte Andersen. 

Strategisk fyrtårn

Siden dengang har han stået som et strategisk og politisk fyrtårn for Bygherrerforeningens udvikling. Han har blandt andet brugt sine kontakter og sin indsigt fra arbejdet som embedsmand i boligministeriet til at skabe en god platform for bygherrernes politiske indflydelse. Over en årrække har han også været dybt engageret i foreningens politiske virke og stået fast på politiske standpunkter og i høringssvar. 

Herudover har Bygherreforeningen også nydt godt af Palle Adamsens engagement i blandt andet den almene sektor og relationer til blandt andet Realdania og fondsverdenen generelt. Han har over 14 år været formand for BL og stået i spidsen for Almennyttigt, der er den almene sektors udviklingsselskab. Desuden har han siden 2014 siddet i Realdanias bestyrelse. 

Bannerføre på bæredygtighed

Disse relationer har særligt udmøntet sig i et øget fokus på social og miljømæssig bæredygtighed. Palle Adamsen var således en af fødselshjælperne, da blandt andet Realdania, Bygherreforeningen og andre gode kræfter for 11 år siden valgte at oprette Foreningen for Byggeriets Ansvar. Palle var formand for foreningen i de første mange år. 

Bygherreforeningen vil gerne takke Palle Adamsen for hans store indsats. 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA