I en verden, hvor TV er noget, vi streamer, og bilejere i stigende grad forventer at kunne lade deres bil op med el derhjemme og ved kontoret, er der nye krav og forventninger til infrastrukturen i ejendomme.

Men der er nogle faldgruber, som kan koste dyrt for alle parter, hvis man ikke tidligt har undersøgt markedet og gjort sig de rette overvejelser. Vi har set på de traditionelle områder: Internet, el og vand. Samt et helt nyt område: Ladestandere til elbiler.

Boligforeninger betaler ekstraudgift for nye kabler

Mange bygherrer er ikke opmærksomme på de nye muligheder, der er for at hente billigere og mere transparente internetløsninger til kommende etagebyggerier. Det betyder, at beboere ofte ender med et for dyrt internet, som de typisk ikke kan opsige.

”I etageejendomme ejer internetudbyderne typisk internetkablerne i den nybyggede ejendom. Det får udbyderne til at skrue op for prisen. Selvom beboerne kan vælge alternative internetleverandører, så betyder ejerskabet af kablerne, at prisen altid vil være høj. Beboerne er så at sige stavnsbundet til den internetløsning, som bygherren har valgt”, fortæller Jakob Frederiksen, administrerende direktør i internetfirmaet Fiberby.

Stil krav til internetudbyderne

Hans bedste råd til bygherrerne og boligudviklerne er, at de skal stille skrappere krav til internetudbyderne, når de forhandler internet til kommende etageboliger. Bygherrerne skal aktivt vælge transparente internetaftaler, så beboerne kan flytte i lejlighed med det bedste og billigste internet til streaming. Når beboerne selv ejer kablerne, står de i en langt gunstigere forhandlingsposition ift. udbyderne – og kan løbende tilpasse deres løsning til markedsudviklingen og egne behov.

Forsyningsselskaberne er til at forhandle med

Det er ikke kun internetløsninger, man kan spare penge på. Sabina Holstein, specialkonsulent, Økonomi og Ejendomme, Roskilde Kommune har erfaring for, at det godt kan betale sig at se nærmere på forsyninger og forbrugsafregning i forbindelse med plejecenterbyggerier.

”Når vi for eksempel ser på elafregning, er det vores erfaring, at udgiften til individuel måling – installation og serviceudgifter til måler – i dag langt overstiger selve elforbruget pr. bolig. Her kan det godt betale sig at overveje, om man som bygherre skal søge en dispensation fra individuel måling, og foretage en fællesafmåling og opdele udgiften efterfølgende til beboerne” siger Sabina Holstein.

Spar på spildevand

Hun fortæller videre, at det også er muligt for plejecentre at etablere boliger uden køkken (hvor beboeren stadig er berettiget til boligstøtte). Det skyldes, at mange plejeboligbeboere får mad fra et central- eller fælleskøkken, og disse funktioner samt selve servicefunktionerne som tøjvask mv. foregår som en del af servicearealernes funktion i et plejecenter.

”Her kan det betale sig at overveje, om det er rimeligt, at en plejebolig pålægges samme spildevandsafgift som en familie i et parcelhus. Man kan muligvis gå i dialog med forsyningsselskabet om, hvorvidt der er mest mening i at spildevandsafgifter påregnes pr. bolig eller som en del af det samlede erhvervsareal, sådan som det gælder for kollegieboliger”, siger Sabina Holstein.

Ladestandere til el-biler – højaktuelt men komplekst

Et tredje område, hvor det i stigende grad vil blive interessant for bygherrer at finde den rigtige løsning for en ejendoms brugere, er ladestandere til elbiler. Der er allerede nu lovkrav om, at der i forbindelse med nogle nybyggerier og væsentlige ombygninger skal klargøres til el-ladestandere. Og markedet for elbiler er i kraftig vækst. I rekordåret 2020 udgjorde elbiler og opladningshybrider over 16 % af det samlede bilsalg, og Semler Gruppen forudser, at 2021 også bliver et rekordår, hvor de to biltyper vil udgøre 30 % af det samlede bilsalg.

Hans Christian Jensen er indehaver af City Tekniq, som giver uvildig rådgivning om el-biler og ladestandere. Han understreger, at det er et komplekst område, og at det kræver grundigt forarbejde og analyse at finde den rigtige løsning. I nogle tilfælde kan den rigtige løsning være den nemmeste: At få en af de store ladeoperatører på markedet til at stå for opsætning af ladestandere mod at brugerne tegner et abonnement hos operatøren. Hvis brugerne kører over 20.000 km. om året, kan det være en god løsning for alle parter.

Flere mulige løsninger

”Mit altoverskyggende gode råd er: Sørg for, at det er ejendommen, der ejer kablerne. Det næste er: Få afklaret, hvordan brugsmønsteret kommer til at se ud. Er der en forretning i at opstille ladestandere her? Og er det i givet fald noget jeg som bygherre vil have besværet med? Måske er pladsen så attraktiv, at der er en lade-operatør, der vil sætte ladestandere op gratis mod at få indtjeningen”, udtaler Hans Christian Jensen.

En anden mulighed er, ifølge hans Christian Jensen, at man anlægger det syn, at man vil bruge tid og ressourcer på at finde den helt rigtige løsning for sine brugere. Her skal man tænke sig lidt mere om:

”Hvad er det egentlig mine brugere har brug for, hvordan kommer de til at køre, hvad er det for nogle biler, hvor længe kan de lade, og hvad har jeg af infrastruktur? Man skal sætte sig ind i det og finde en løsning, hvor man kan skrue på flere parametre og har en høj frihedsgrad”, siger Hans Christian Jensen.

En sidste løsning er den helt simple, at man sætter nogle ladere op og giver strømmen væk, da det er et relativt lille beløb, det drejer sig om.

”Hvis man bare stiller en et-faset lader op, så vil brugeren – selv hvis de lader for fuld kraft – kun forbruge for ca. fem kr. i timen. Det vil virkelig være at sætte brugerens behov i centrum”, afslutter Hans Christian Jensen.

Revisionen af bygningsdirektivet indeholder krav om, at der i tilknytning til visse typer af bygninger skal ske forberedelse til og/eller etablering af ladestandere til elektriske køretøjer. Vejledning til bekendtgørelsen findes her.