I denne uge udkom Bygherreforeningen med sin nye analyse ”Bygherrebarometeret,” der beskriver udviklingen i byggeriet det kommende år. Barometeret viser bl.a. at branchen er på vej mod en historisk høj aktivitet i 2022, men at de optimistiske toner udfordres af høje prisstigninger på en række materiale samt en høj beskæftigelse.
Konkret viser analysen, at pipelinen for store byggeprojekter på over 40 mio. kr. samlet set er på i alt 150 mia. kr. næste år. Det højeste tal siden finanskrisen. Desuden viser tal fra Danmarks Statistik, at 47 pct. af virksomhederne inden for byggeri og anlæg melder om mangel på arbejdskraft og 25 pct. melder om mangel på materialer. En udvikling der ikke er set siden 2007, fortæller Jesper Malm, områdechef i Bygherreforeningen, der er en af ophavsmændene bag Bygherrebarometeret.
Store prisstigninger
”Dykker vi ned i forskellige prisindekser, oplever branchen store prisstigninger. Bl.a. estimerer Danmarks Statistik, at jern og stål er blevet 67 pct dyrere og at prisen på træ er vokset med 24 pct. hen over det seneste år. Priser på fragt er nærmest eksploderet. Desuden oplever vi mangel på arbejdskraft inden for flere fag. Alt dette leder naturligt til prisstigninger”, fortæller Jesper Malm.
Han forventer derfor, at der er byggeprojekter, som vil blive udskudt eller helt annulleret det kommende år fordi det simpelthen bliver for dyrt. I andre byggeprojekter kommer der en stor diskussion om, hvem der skal betale ekstraregninger på materialer.
Ekstraregninger hos HOFOR
Og netop diskussionen om prisstigninger og ekstraregninger er yderst aktuel for HOFOR, der bl.a. er i gang med at opføre en række vandværker rundt om i hovedstadsområdet.
Det fortæller udbudskonsulent Jens Vollertzen:
”Vi bruger rigtig meget rustfrit stål til vores anlæg. Og her er priserne vokset meget, hvilket naturligvis bliver en væsentlig diskussion med vores entreprenører. Sammenlagt kan det dreje sig om 5-10 pct. af den samlede entreprisesum. Det kan ende op i rigtig mange penge,” fortæller udbudskonsulenten.
Han forklarer, at det ifølge AB18 er entreprenørens ansvar at dokumentere prisstigninger i forhold til officielle prislister. Det er ikke nok blot at sammenligne de nye priser med nogle tidligere priser på samme materialer, når entreprenøren skal have bygherren til at dække omkostningerne.
For at være bedst rustet i forhandlinger om prisstigningerne har HOFOR selv været på udkig efter officielle prislister.
”Vi har brug for historiske data. Og vi måtte fx sande, at vi ikke kunne bruge indekstal fra Danmarks Statistik, da rustfrit stål her er i kategori med andre materialer. Vi måtte søge mod internationale tal og fandt ud af at stålvalseværker på verdensplan har nogle officielle priser, som vi kan støtte os op af i forhandlingerne med entreprenøren.”
Tidspunkt er afgørende
Han understreger dog også, at priserne går op og ned og den endelig pris er afhængig af hvilket tidspunkt man regner ud fra. I det hele taget er der mange faldgruber, udfordringer og diskussioner på området. På mange måder er det en ny disciplin. Prisstigninger i den størrelsesorden, er jo ikke noget branchen tidligere har forholdt sig til. I hvert fald ikke inden for det nye AB-system, som det offentlige og det almene skal forholde sig til.
”Det er jo en helt ny øvelse, som vi ikke har prøvet før. Nu er vi startet med rustfrit stål og såkaldt sort stål. Men vi kan jo se frem til tilsvarende øvelser på fx isolering, træ, plast og elkabler”, afslutter Jens Vollertzen.
Ny situation
Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang, nikker genkendende til, at landets bygherrer står overfor en nye problemstilling.
”De prisstigninger, som lige nu ses på en lang række materialer, er ikke noget branchen har oplevet mage til de sidste 50 år. Og det skal jo håndteres i byggeprojektet. For det offentlige giver AB18-systemet nogle retningslinjer for, hvornår, hvordan og hvor meget. Eksempelvis vil de første 10 pct. som regel altid skulle dækkes af entreprenøren. Men derefter handler det om tidspunktet, hvor prisstigningen er registreret. Og det handler også om, hvad der medregnes”, forklarer direktøren.
Han nævner bl.a. spørgsmålet om, hvor hvorvidt entreprenøren kan kræve betaling for prisstigninger på alle materialer indkøbt til byggepladsen, eller kun for materialer der er anvendt byggeriet. Ofte er der spild af fx jern eller isolering på pladsen. Men det kan også være diskussioner om, hvorvidt en hovedentreprenør kan kræve dækningsbidrag på prisstigningerne. Altså få betaling for de ekstra omkostninger, som han eller hun typisk har ved at håndtere prisstigningerne, fordi indkøbene måske er foretaget hos en underentreprenør.
Kontakt hotline
Henrik L. Bang mener, at det er vigtigt at landets bygherrer opsøger juridisk rådgivning, hvis der er i tvivl om, hvordan man står overfor sin entreprenør. Og han henviser til den hjælp, der findes på Bygherreforeningens hjemmeside, hvor det også er muligt at kontakte en AB18-hotline for juridisk hjælp hos Kammeradvokaten.
AB18-hotline
Bygherrebarometeret Stor vækst i boligbyggerier udfordres af prisstigninger – Bygherreforeningen
Sebastian Bill
Kontraframe