Blogindlæg skrevet af: Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri
Vi opholder os i bygninger 90 procent af tiden. I vores boliger eller på arbejdspladsen. Indeklima er en væsentlig betingelse for, at vi har det godt og er i stand til at være effektive og yde det, vi skal.
Hele 40 procent af den energi, vi forbruger i Danmark, bliver brugt inden dørs i vores bygninger. Primært til at varme op eller køle. Det betyder, at bygningerne er en vigtig brik i ambitionerne om at bringe energiforbruget ned og få gennemført en omkostningseffektiv omstilling til en fremtid, hvor energiforsyningen skal være grøn og fri af fossile brændsler.
Bygge- og anlægsbranchen tegner sig derudover for mere end en tredjedel af alt det affald, der produceres – ikke mindst når der renoveres og fornyes. Branchen er med andre ord central, når vi skal omstille vores brug af ressourcer til en langt mere cirkulær retning, hvor genbrug af affald bliver en ny ressource.
Mange af de danske bygninger er gamle. Knap 65 procent af Danmarks bygningsareal er opført før 1980, inden der blev stillet krav til bygningers isoleringsevne og energiforbrug. I mange bygninger siver varmen derfor stadig ud, selv om vi har mange gode teknologier, som kan gøre bygningerne i bedre energimæssig stand. Isolering af loft og vægge, nye vinduer og døre, eller nye systemer til at styre energiforbruget er blot få eksempler på løsninger, som kan nedsætte forbruget af energi i vores bygninger. En vigtig sidegevinst er, at bygningerne bliver rarere at bo i og lettere at vedligeholde.
Renovering af vores bygninger tjener altså flere formål end blot at forny en bygning. Det skal vi være klar over, når politikerne indgår aftaler for fremtiden. Vi skal spille aktivt ind med vores bidrag og løsninger. Det gælder for eksempel den netop indgåede energiaftale som skal sikre en grøn energiforsyning og den klimaaftale om reduktion af CO2 som skal forhandles på Christiansborg i efteråret. På samme måde har byggebranchen centrale svar, når det gælder udvikling af cirkulær økonomi, hvor affald skifter fra at være et problem til at blive en ny ressource.
At bygningsrenovering på den måde bidrager til at løse centrale udfordringer i vores samfund gør bare markedsområdet langt mere interessant – men det gør det også til et marked, hvor kravene til, hvilke kompetencer aktørerne har, vil blive skærpet de kommende år.
Et eksempel på det er, at bygherrerne i fremtiden vil stille større og større krav til, at renoveringsprocesserne skal være effektive. Kravet om øget produktivitet vinder med andre ord i stigende grad indpas i renoveringsbranchen. Det skal vi finde helt konkrete løsninger på.
Branchen er heldigvis på forkant på mange områder. Udviklingsprojekter som for eksempel REBUS og ReVALUE ser på, hvordan renoveringsprocesser kan effektiviseres. Og her er der fokus på både processerne og produktet. Det gælder eksempelvis den måde, vi udbyder på, måden vi tilrettelægger og koordinere arbejdet på og spørgsmålet om, hvordan øget industrialisering og ny teknologi kan bidrage med løsninger.
Der er ingen tvivl om at renoveringsmarkedet vil gennemgå store forandringer i de kommende år. Den interesse, der er fra mange sider i samfundet og behovet for, at opgaverne løbende bliver projekteret og udført mere effektivt, tilsiger det.
Fakta:
- Markedet for renoveringer er mere stabilt end for eksempel nybyggeri. Det udgør ca. 60 procent af produktionsværdien i bygge- og anlægsbranchen på godt 200 mia. kr.
- Der er bundet mere end 3.700 mia. kr. i vores bygningsmasse.
- Der er beskæftiget 61.000 personer med bygningsrenovering
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
