Sankt Hans i Roskilde har i mere end 150 år været hospital for Københavnerne. De flotte og ikoniske bygninger ligger naturskønt ud til fjorden, og da hospitalet skulle nedlægges købte kommunen stedet af Region Hovedstaden. To af de flotte bygninger skulle transformeres almene boliger og det blev Boligselskabet Sjælland som skulle kaste sig over opgaven, fortæller bolig- og projektudvikler i Boligselskabet Sjælland, Tommy Novland.
Eksempel på transformation
Men udfordringerne meldte sig hurtigt, da der er krav om at renoverede bygninger skal føres op til nutidige standarder ifølge bygningsreglementet. Men mange gamle bygninger kan ikke tåle efterisolering uden risiko for fugtophobning, ændret fugttransport eller skimmel, og der findes ofte ingen reelt velfungerende løsninger, der kan leve op til nybyggerikrav. Det var også gældende i Roskilde, fortæller Tommy Novland.
Heldigvis udviste kommunen pragmatisme.
”Vi har faktisk været heldige på Sankt Hans, fordi kommunen ikke stillede krav om efterisolering. De vurderede, at bygningerne allerede havde været anvendt til beboelse, og derfor fik projektet ikke udløst de tunge krav, der normalt følger med en ændret anvendelse. Det betød, at vi kunne bevare konstruktionerne, som har stået i mere end 150 år, i stedet for at presse en isoleringsløsning igennem, som hverken er teknisk forsvarlig eller realistisk i så gamle bygninger,” fortæller bolig- og projektudvikleren fra Boligselskabet Sjælland. Han forklarer videre:
Stammer fra energikrise
”Krav til efterisolering udspringer historisk af en energikrise, hvor enhver ekstra centimeter isolering var afgørende, mens vi i dag bevæger os mod en energiforsyning baseret på vedvarende energi og elektrificering. Når energisituationen ændrer sig, bør vores tilgang til renovering følge med. Her bliver helhedsvurderinger et vigtigt redskab, fordi de gør det muligt at vælge teknisk bæredygtige løsninger, der faktisk forbedrer bygningen, i stedet for blot at opfylde et isoleret krav,” fortæller bolig- og projektudvikleren fra Roskilde.
For ham står Sankt Hans casen som et godt eksempel på, hvordan han mener, man skal behandle renoveringssager i fremtiden. Stærk faglighed og helhedstænkning giver bedre resultater end stive krav. Og mange af bygningsreglementets krav er formet af en tid med andre energiforudsætninger.
Eksempel på pragmatisme
Og det lykkedes at transformere en god gammel bygning fra hospitalsbrug til beboelsesejendom, fordi kommunen havde en fagligt begrundet og pragmatisk tilgang til, hvordan bygningens anvendelseshistorik skulle tolkes. Da Sankt Hans tidligere har været hospital, hvor psykisk syge boede, kunne man karakterisere det som beboelse. Kommunen vurderede derfor, at omdannelsen ikke udløste krav om fuld efterisolering. Det betød, at man undgik at gennemføre tekniske indgreb, der enten ikke var mulige eller ville have skabt nye problemer i konstruktionen.
Enig i tolkning
Bæredygtighedsmedarbejder i Bygherreforeningen, Klaus Kellermann er glad for casen fra Roskilde. For ham viser Sankt Hans projektet, at det kan lade sig gøre, når kommunen anvender faglige vurderinger frem for at følge kravene mekanisk.
“Men den viser også, at praksis i dag er uensartet. En anden kommune kunne meget vel have truffet en anden afgørelse, og resultatet kunne være blevet et langt dyrere, mere risikabelt og klimamæssigt dårligere projekt. Netop derfor har vi som branche brug for, at helhedsvurderinger skrives tydeligt ind i et revideret bygningsreglement som en legitim, standardiseret og sikker metode,” uddyber Klaus Kellermann, der er projektleder for Bygherreforeningens arbejde med det nye helhedsorienterede bygningsreglement.
Han mener, det er afgørende, at når det kommende bygningsreglement skal understøtte fremtidens renovering og transformation, må det tage udgangspunkt i de eksisterende bygningers potentiale og give plads til løsninger, der samlet set løfter kvaliteten i den eksisterende bygningsmasse. Kravene bør kunne vurderes i deres helhed, frem for at blive opfyldt som enkeltstående standarder udviklet til nybyggeri.
”Muligheden for at foretage sagligt funderede helhedsvurderinger kan være vejen til et mere proportionalt og fleksibelt reglement, der fastholder sikkerhed og sundhed. Det fremmer samtidig klimamæssigt ansvarlige valg og gør det muligt at bevare og udvikle eksisterende bygninger på en måde, der giver mening både i dag og i morgen,” slutter Klaus Kellermann.
