Blogindlæg skrevet af: seniorforsker Harpa Birgisdottir, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet København.
Når vi ser på bygningen over en 50 års periode og sammenligner med referenceværdierne for nybyggeri i DGNB-certificeringsordningen, er der langt mindre miljømæssige påvirkninger ved bygningsrenoveringen – helt ned til hvad der svarer til en femtedel af den forventede miljøpåvirkning ved nybyggeri.
Det skyldes primært, at en lang række af de eksisterende konstruktioner genbruges i den renoverede bygning, og der i mindre grad er behov for at fremskaffe nye materialer. Nye materialer koster dyrt i miljøregnskabet, fordi der både skal regnes med udvinding af råstoffer, fremstilling af byggevarer, transport, montering m.v. Resultatet var ikke nødvendigvis overraskende for os, men nu har vi fået konkrete tal at forholde os til, når der spørges, om renovering miljømæssigt kan betale sig.
Læs SBi-rapport 2015:29 ’Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer’
Den forventede samlede miljøpåvirkning af renoveringen af det 15 etager høje Sorgenfrivang II blev beregnet med en livscyklusvurdering efter to forskellige allokeringsmetoder. Resultatet for begge metoder var, at den forventede miljøpåvirkning ved renoveringen var langt mindre sammenlignet med DGNB-referenceværdier for et tilsvarende nybyggeri. Illustration: SBi.
Se på bygningen i et livscyklusperspektiv
Når man kigger på det samlede miljøregnskab kan renoveringer altså være bedre – også selvom driftsenergiforbruget er højere end i tilsvarende nybyggeri. Det afhænger dog bl.a. af, hvor meget og hvilke materialer der kan genbruges. Er det nødvendigt at udskifte bærende konstruktioner, vil miljøregnskabet se anderledes ud, og det kan måske være mere miljømæssigt fordelagtigt at rive ned og bygge nyt.
Det, der er vigtigt for at kunne vurdere, om det kan betale sig miljømæssigt at renovere, er at se på bygningen i et livscyklusperspektiv. Dvs. man ser på det samlede energiforbrug og den samlede miljøpåvirkning ved renoveringsindgrebet og resten af bygningens levetid. Det kan man gøre med metoden livscyklusvurdering, også kendt som Life Cycle Assessment (LCA). En livscyklusvurdering omfatter bl.a. beregninger af, hvor meget CO2 der udledes, når materialer afinstalleres og bortskaffes, eller når nye materialer skal produceres og installeres, og hvad der forventes af ressourceforbrug i driften.
Sidste år lancerede Trafik- og Byggestyrelsen en bæredygtighedspakke med vejledninger til bæredygtigt byggeri samt værktøjerne LCAbyg og LCCbyg, der er udviklet af SBi, til hhv. livscyklusvurderinger og totaløkonomiske analyser.
Læs mere om LCAbyg og LCCbyg
Sorgenfrivang II foto: Mogens Otte for DOMINIA
Renovering er et afgørende miljømæssigt indsatsområde
Der er et øget fokus på miljømæssig bæredygtighed i byggeriet. Man kan få en bygning miljøcertificeret i DGNB, hvor certificeringsprocessen bl.a. indebærer udførelse af en LCA. Vi ser, at Københavns Kommune nu stiller miljøkrav til nybyggeri og dokumentation med LCA-analyser. Den ny udbudslov for offentlige indkøb, der trådte i kraft 1. januar 2016, giver desuden mulighed for at stille nye og flere krav til totaløkonomi og miljø.
De nuværende værktøjer og krav retter sig i dag dog primært mod nybyggeri. Men det er vigtigt at huske, at byggearbejdet på den eksisterende boligmasse udgør en stor andel af branchens samlede økonomiske aktivitet. Og som vores foreløbige analyser peger på, er der et stort miljømæssigt potentiale i renoveringer. Det gør renovering til et afgørende indsatsområde for en miljømæssigt bæredygtig videreudvikling af byggebranchen.
I øjeblikket findes der ikke standarder eller anvisninger for livscyklusvurderinger for renoveringer. Derfor er vi sammen med Teknologisk Institut og med midler fra InnoBYG og GI i øjeblikket i gang med at udvikle en branchevejledning til livscyklusvurderinger af bygningsrenoveringer.
Fakta: Livscyklusvurdering af bygninger
En livscyklusvurdering (LCA) giver et billede af en bygnings forventede samlede miljøpåvirkning, herunder hvor meget bygningen samlet set vil bidrage til global opvarmning, ozonlagsnedbrydning, forsuring og forbrug af brændsler m.m. Livscyklustankegangen indebærer, at samtlige af bygningens faser betragtes: Fra udvinding af råstoffer og fremstilling af byggevarer over transport og byggeproces til driftsfase, nedrivning og bortskaffelse eller genanvendelse af materialer. Metoden kan bidrage til at vælge et mere miljørigtigt design og til dokumentation af en bygnings miljømæssige bæredygtighed.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
