Blogindlæg skrevet af: Lotte Thøgersen, Uddannelses- og forskningschef, VIA Engineering, VIA University College
Men måske bør de indre billedserier skiftes ud eller suppleres med billeder af nyanlagte cykelstier, skaterbaner, der kan oversvømmes ved skybrud, køkkenhaver til ejendommens beboere, rodzoneanlæg til rensning af let forurenet spildevand eller helt andre elementer, der ellers normalt ikke indgår i en bygningsrenovering.
Udgangspunktet for en traditionel renovering er en bygning, der skal løftes til en nutidig, eller måske ligefrem fremtidig, boligstandard. Lad os så foretage det tankeeksperiment, at det mål blot er et mål af flere, og at udgangspunktet for renoveringen i virkeligheden er et helt andet end bygningens aktuelle tilstand.
Udgangspunkt i beboerne og deres liv
Hvad nu, hvis udgangspunktet for en renovering er ejendommens beboere? Deres behov for en bedre sundhed, bedre forhold for børnefamilierne, adgang til arbejde, mulighed for fritidsinteresser, bedre kontakt til andre, en stærkere integration eller hvad det nu kunne være, der var relevant for lige den aktuelle beboersammensætning i den pågældende ejendom. Hvordan ville et renoveringsprojekt se ud, hvis dette udgangspunkt blev kombineret med en istandsættelse af selve bygningen?
Eller udgangspunktet kunne være de fremtidige energikrav. Skal vi leve op til den politiske ambition om en fossilfri energiproduktion i Danmark i 2050, skal bygningsmassen forvandles til et energimæssigt aktiv. 40 pct. af vores energiforbrug er knyttet til vores bygninger. En grøn omstilling af den del af energiforbruget handler ikke kun om mere isolering og bedre varmestyring, men om genanvendelse, recirkulering og varmelagring, hvis den andel af energiforbruget for alvor skal bringes ned.
Energikravene kan måske nok nemmere tænkes ind i en traditionel renovering. Men hvad nu, hvis det skulle tænkes sammen med det første projekt og yderligere arbejdes sammen med f.eks. en klimatilpasning? Hvordan kommer det projekt så til at se ud?
.
Foto: Ulrik Jantzen
Fra enkeltprojekter til helhedstænkning
De her overvejelser er faktisk ikke kun ment som rene tankeeksperimenter. Det er et spinkelt forsøg på at se mere samlet på de udfordringer, byerne står, ikke over for, men nærmere midt i. For ser vi overordnet på problemstillinger som renovering, energirenovering, klimatilpasning og en lang række mere sociale opgaver, der alle er tæt forbundet med vores byer, er det tydeligt, at vi ikke kan følge med så længe, vi ser de forskellige indsatsområder som enkeltstående.
Klimasikringen vinder frem i en række byer og kommuner i disse år. Men det sker bl.a. på bekostning af renoveringen, hvor efterslæbet bliver større og større. Ser vi på energirenoveringen i forhold til den grønne omstilling, ligger der her yderligere en kæmpemæssig opgave, vi skal have løst i løbet af de næste 30 år, hvis ideen om det fossilfrie Danmark i 2050 skal fastholdes.
Dertil kommer indsatsen mod de mange sociale problemer, der er knyttet til byerne, og de problemer, vi måske ikke en gang kender endnu eller som kan blive udløst af udefra kommende faktorer. Oveni i byernes fortsatte vækst, der i sig selv er ressourcekrævende.
Akut indsats med perspektiver
Hvert eneste element er en stor og kompliceret udfordring, og at løse dem et ad gangen er umuligt. I stedet skal vi finde modeller for at vedligeholde, udvikle og tilpasse vores byer, så en indsats ét sted kan få betydning i mange andre sammenhænge. Den akutte indsats for at løse et aktuelt problem skal have indbyggede langsigtede perspektiver. Og omvendt.
Kan det overhovedet lade sig gøre? Ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men det kræver, at vi vænner os til at tænke, planlægge og arbejde langsigtet og i helheder og udvikler en langt større forståelse for, hvordan en indsats mod et problemfelt samtidigt kan rettes mod andre områder. Det kan lyde verdensfjernt og teoretisk, men arbejdet med klimasikring er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres.
Klimasikring er grundlæggende et usynligt projekt. Det handler ofte om at forebygge en hændelse, der kan ske på et tidspunkt. Måske i morgen, måske langt ude i fremtiden, måske aldrig. Og den dag, det sker, vil det måske ikke en gang blive bemærket, fordi klimasikringen er på plads og afbøder skadevirkningerne.
Merværdi – teknisk, rekreativt, socialt
Fra at være rent tekniske projekter er nøgleordet i klimaprojekter i dag merværdi. Kernen er stadigvæk det rent tekniske projekt, men i dag skal klimasikringen samtidigt danne grundlag for forandringer og nyskabelser, der er rekreative, sociale, æstetiske, erhvervsfremmende og økonomiske. Og det er vel at mærke disse elementer, der bærer projektet og er synlige for omverdenen.
På længere sigt vil vi måske ikke en gang have egentlige klimasikringsprojekter, men projekter rettet mod andre formål, og hvor klimadelen blot ligger implicit i det pågældende projekt.
Det er dette tankesæt, vi skal have løftet over i renoveringen. Mest oplagt i den offentlige, fordi det her kan bidrage i forhold til de meget omfattende udfordringer, landets kommuner står med. Men også i den private renovering, fordi det netop skaber den merværdi, der gør det enkelte projekt fremtidssikret og langtidsholdbart.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
