Blogindlæg skrevet af: Annette Blegvad, Vicedirektør, Arkitektforeningen
Folketingsvalget er over os – og over Folkemødet. Valget gør både Folkemødet mere intenst – der er stemmer på spil i de mediedækkede debatter, men også mindre velbesøgt af folketingspolitikere, hvoraf nogle har valgt at omlægge deres tilstedeværelse til deres egen valgkreds. Meget godt kan man sige om folkemødet, men man møder for eksempel ikke mange vestjyske vælgere dér.
Det skal dog ikke betyde, at der ikke skal være skarpe debatter om de store spørgsmål. Herunder hvordan vi passer på og forbedrer vores bygninger. Arkitektforeningen er godt repræsenteret på Folkemødet, fordi det gør en forskel: Skal arkitekturen på den politiske dagsorden, starter det i dialogen med andre organisationer og beslutningstagere – og med de helt almindelige mennesker, mødet egentlig er for: Folket.
Der er nok af vigtige vinkler: Renovering kan forbedre læringen i vores folkeskoler, der jo har været genstand for umådelig stor politisk bevågenhed de seneste år. Her er der problemer med indeklimaet, dårligt luftskifte, svingende temperaturforhold og dårligt lydniveau. Alene på folkeskoleområdet vurderes vedligeholdelsesefterslæbet at være på godt 5 mia. kr., ifølge Saint Gobain, der også som eksempel foreslår etablering af nye læringsrum ved at opføre en klimaskærm uden for den eksisterende facade.
Klima er selvfølgelig en anden vigtig vinkel på renovering. Med den danske regerings målsætning om, at Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050, følger der uvilkårligt – selvom politikerne har været lidt sene til at indse det – et behov for at energirenovere, da 30-40 % af energien bruges til opvarmning, ventilation og lys i bygninger, ifølge Energistyrelsen.
Omstillingen til et lavemissionssamfund er en enorm opgave, der lokalt kan betyde danske styrkepositioner og job og globalt spiller ind i kampen for, at klodens klima ikke forandres for meget. En massiv og vigtig dagsorden, som der ikke er politisk enighed om. Tag fx Liberal Alliances miljøordfører, Villum Christensen, der til Information har udtalt, at der ikke er belæg for menneskeskabte klimaforandringer. Mellem de øvrige partier er der også store forskelle på klimapolitikken.
Alt i alt skulle man mene, at klima og energiforbrug – hvoraf op til 40 % altså skyldes bygningsdrift – burde være helt centralt. Klimaet fylder imidlertid ikke hovedscenen i valgkampen. Som arkitekt har man jo en udviklet sans for proportioner, der godt kan blive noget provokeret af politikernes valgtemaer. Man ser da i ny og næ plakater med grønne budskaber, som fx SF’s ”Vi har ikke brug for mere varm luft” og Alternativets grønne plakater, men man kan godt blive lidt forstemt over den generelle mangel på fokus og forslag.
Hvorfor har ingen partier slået sig op på at det offentlige skal gå forrest og forpligte sig på konkrete mål energirenovering, som Arkitektforeningen længe har arbejdet på, og som Dansk Byggeri længe har foreslået?
Hvor er opbakningen til en grøn boligjobordning, der giver energibesparelser hånd i hånd med arkitektonisk kvalitet? Spørger man kandidaterne, som Arkitektforeningen har gjort og som Information har beskrevet, ser man at 66 procent af de røde kandidater og 78 procent af de blå går ind for en boligjobordning, der specifikt retter sig mod energirenovering. Det gør de færreste partier dog imidlertid. Og endnu færre taler om det.
Ej heller på Folkemødets hovedscene kan man forvente det store klimafokus, når nu folketingsvalgets dagsorden også må formodes at gælde her, men Arkitektforeningen bidrager, blandt andre aktører, til at renovering kommer på dagsordenen i nogle af de mindre fora, fx til debatten
Skybrud skaber fremtidens byer
Lørdag d. 13. juni 2015, kl. 17.30-18.30, i DAC’s telt
Arrangeret af Vandplus og Dansk Arkitektur Center (DAC)
Renovering fortjener en større plads på dagsordenen, også selvom – eller faktisk netop fordi – der er valgkamp.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
