Blogindlæg skrevet af: Maria Schougaard Berntsen, Økonomisk konsulent, Dansk Byggeri
Foto: Ricky John Molloy
I kampen om at tiltrække borgerne til netop deres område er kommunerne villige til at gå langt – men ser de i virkeligheden de muligheder, der allerede ligger lige foran dem?
Befolkningstallet stiger i Danmark, og demografien ændrer sig, hvilket stiller nye krav til vores boliger. Hver fjerde flytning sker til eller indenfor hovedstadsområdet, og andelen af befolkningen der bor i de reelle landdistrikter er faldet fra 13,2 procent i 2010 til 12,3 procent i 2015. Et enkelt procentpoint lyder måske ikke af meget, men det svarer til 30.000 mennesker, der har forladt landdistrikterne og vendt sig mod bylivet. Der er med andre ord ingen tvivl om, at bystrukturen ændrer sig i vores land i disse år. Og trods mindre strømninger mod centraliseringen og et fortsat stort ønske blandt befolkningen om at bo i parcelhuse, så er der behov for at finde plads og løsninger, så byerne kan rumme de mange tilflyttere.
Den aldrende befolkning og de strukturelle forskydninger giver behov for ca. 120.000 flere boliger frem mod 2020 end hvad vi har i dag. Og det er vel at mærke uden hensynstagen til den normale nedslidning af boligmassen, som også kræver erstatningsbyggeri. Antallet af nybyggede boliger i de største byer følger i dag ikke med boligbehovet. Der er simpelthen for få studieboliger, rækkehus og lejligheder i forhold til de manga mennesker der skal have tag over hovedet. Derfor er der behov for, at vi tænker bredere end blot nye bygninger. Vi udnytter i øjeblikket ikke bygningsmassen til fuldt ud, blandt andet fordi potentialerne for renovering og omdannelse af eksisterende bygninger har tendens til at blive overset. De byer, vi kender i dag, skal fortættes.
En attraktiv by kræver mere end nye bygninger og veje – byen skal levere rammen og sætte en stemning til beboerne, som de kan identificere sig med og tage del i, og her kan omdannelsen af allerede eksisterende bygninger spille en ikke uvæsentlig rolle. De nuværende industri- og lagerbygninger er muligvis funktionstømte, men har været en del af lokalhistorien gennem tiden, hvilket gør den oplevede værdi af bygningen større. Ligeledes har mange af de gamle bygninger arkitektoniske kvaliteter, der gør de holder længere, hvilket også gør det økonomisk rentabelt at renovere dem.
Alternativ brug af bygninger er heldigvis begyndt at fange an også i Danmark, mens det i udlandet længe har været en anvendt løsningsmodel. Når produktionen flytter ud af byerne (eller af landet) efterlader det masser af tomme industribygninger, der kan omdannes. Genanvendelse af disse bygninger er både en god bevaringsstrategi og giver mening i en bæredygtig byudvikling. Her gemmer byområderne omkring den kommende letbane i hovedstaden store muligheder, ligesom Århus har set potentialet ved at omdanne de gamle hospitalsbygninger, når Det Nye Universitetshospital er etableret.
Men omdannelse er ikke blot et stobyfænomen – også udenfor de største byer, ændrer bystrukturen sig, og de gamle bykerner, der var båret oppe af et handelsstrøg, skal gentænkes, så byen finder et nyt samlingspunkt. Her kan man med stor fordel, se på den eksisterende bygningsmasse og retænke brugen, så butikkerne ikke blot stå tomme hen.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
