Blogindlæg skrevet af: Jesper Pagh, Direktør Arkitektforeningen
Når renovering skaber værdi og identitet
En bolig eller en by er hvad den er, fordi vi tillægger den værdi og betydning. En bolig bliver vores hjem, fordi vi føler os hjemme der og efter bedste evne og muligheder skaber det i vores eget billede. Vi tillægger et sted værdi, fordi vi har en fortælling om det; minder, erindringer og oplevelser. Det er banalt, men ikke desto mindre af uvurderlig betydning i forhold til værdiskabelsen og vores muligheder for at skabe gode byer og boligområder. Et steds værd skabes igennem den identitet, det tillægges af de mennesker, der bor der i samspil med den fysiske udvikling. Det må vi ikke sidde overhørigt, når vi renoverer. Det er menneskers identitet og faste holdepunkter i verden, vi piller ved. Gamle fortællinger skrives ud og nye ind i en bygningsmasse, som er, og altid vil være, i forandring.
Når boligen bliver for dyr
God renovering skaber værdi. Ikke mindst den slags, der kan mærkes i pengepungen. Og hvem ønsker ikke, at ens bolig bliver mere værd? Der er blot den slagside på det private lejemarked, når der spekuleres i renoveringer for at presse huslejen op, således at lejeboliger bliver FOR dyre, så mange mennesker, fx studerende på SU eller pensionister, ikke længere har råd til at bo i dem. Naturligvis er det nødvendigt at renovere en lejebolig, når behovet er der. Men en god renovering behøver ikke være lig med den dyreste løsning eller den mest gennemgribende. Og slet ikke hvis det resulterer i en huslejeforhøjelse, som presser lejere ud. Fidusen for udlejeren er ofte, at man med boligreguleringslovens §5 stk. 2 i hånden kan slippe for et loft over huslejen, hvis lejligheden renoveres for et tilstrækkeligt beløb. Ulempen er, at det fjerner betalelige boliger fra markedet, så små indkomster ikke længere kan være med. Det konstante fald i antallet af billige boliger bør modsvares af tilsvarende opførelse af nye, billige boliger og andre tiltag, som kan være med til at regulere prisdannelsen på boligmarkedet. Renovering må hele tiden have fokus på totaløkonomien og den langsigtede værdiskabelse, og ikke blot på hurtig profit.
Når strukturel renovering forandrer
Studier i lande som USA og Holland viser, at strukturelle forandringer i udsatte boligområder kan vende en negativ udvikling til en positiv. Renovering og fokuseret nedrivning er imidlertid ikke nok. Det skal ske hånd i hånd med sociale indsatser, men prioriteres begge, så forhøjes chancen for at blive strøget fra ”ghettolisten” og slippe af med det dårlige image markant. Renovering og genanvendelse er imidlertid heller ikke altid den bedste løsning. Det gælder fx i nedslidte bygninger i landdistrikterne. ”Lad falde, hvad ikke kan stå” kan være den bedste tilgang, ikke mindst, hvis man gør det som led i en strategi om at samle beboelsen på strategisk udvalgte strækninger eller landsbysamfund. Netop det er pointen med Hjørrings planstrategi, der modtog Byplanprisen 2015. Desværre kan regeringens forslag til planlovslempelser risikere at stikke en kæp i hjulet for sådanne planer, da den åbner op for anden anvendelse af forladte bygninger i landdistrikter til fx ferieboliger. Dermed kan kommunen ikke længere nægte at give landzonetilladelse til ny anvendelse, og dermed vil realkreditinstituttet ikke have grund til at opgive eventuel gæld i ejendommen, som kommunen i givet fald vil være nødt til at betale fuld pris for, før der kan rives ned.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
