Nyhed -

20/12/2024

Sådan er bygherrerne i Danmark

Har du nogensinde overvejet, hvem der står bag opførelsen af boligejendomme, skoler, veje, broer og lufthavne i Danmark? Det er landets bygherreorganisationer og de mennesker, der er ansat her. Det er dem, der former de strategiske tanker bag ethvert stort byggeprojekt og finder de rette rådgivere og entreprenører til at realisere projekterne.

I 2024 samlede vi en række nøgletal for vores medlemskreds, hvilket giver et spændende indblik i de mennesker, der står bag nogle af de vigtigste beslutninger i bygge- og anlægsbranchen og de mange aktiviteter, som bliver igangsat rundt om i landet. Nøgletallene bygger på en medlemsundersøgelse, vi gennemførte tidligere på året, og resultaterne kan ses her 

Lige kønsfordeling 

Generelt er der en nogenlunde lige fordeling mellem mænd og kvinder i vores medlemskreds. Dette er i kontrast til store dele af den øvrige byggebranche, hvor mænd udgør langt størstedelen. For eksempel er kun 4 % af alle håndværkere kvinder. 

Kønsfordeling er følgende: 

  • 41 % kvinder 
  • 59 % mænd 

Erfarne folk 

Der findes ingen formel uddannelse til rollen som bygherre, udover hvad du kan finde i Bygherreakademiet. Det er et erhverv, man vokser ind i gennem erfaring og udveksling af viden. Bygherrerne er derfor en yderst erfaren gruppe: 

  • 72 % af alle medlemsorganisationernes medarbejdere er over 46 år. 
  • 54 % har mere end 20 års erhvervserfaring inden for byggebranchen. 

Superprojektledere 

Rollen som bygherre er ofte projektdefinerende og indebærer at igangsætte, gennemføre og afslutte byggerier og anlægsprojekter. Gruppen består generelt af ledere af store og komplekse projekter, hvilket også afspejler sig i deres titler: 

  • 52 % er ansat som projektledere, projektchefer eller projektdirektører. 

Veluddannede 

Rollen som bygherre er kompleks med mange udfordringer og dilemmaer. Det kræver en høj analytisk kapacitet, metodisk forståelse og ikke mindst proces- og ledelsesmæssig indsigt. Dette afspejler sig i det høje uddannelsesniveau blandt medlemmerne: 

  • 90 % har en professionsbacheloruddannelse eller højere. 
  • 53 % har en kandidatuddannelse. 

Byggefaglig baggrund 

Bygherrerne har ofte en byggefaglig uddannelse som baggrund: 

  • 33 % har en ingeniøruddannelse. 
  • 20 % er arkitekter. 
  • 22 % er uddannet bygningskonstruktør. 

Bliver længe i jobbet 

Mange medarbejdere udviser stor kontinuitet i rollen som bygherre. Når man først har prøvet at sidde for bordenden i et byggeprojekt, bliver man ofte i rollen. Det afspejler sig i, at: 

  • 55 % har mere end 10 års erfaring som bygherre eller bygherrerådgiver. 

 

Læs hele medlemsundersøgelsen her

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA