Det er ikke småting, som det danske sundhedsvæsen står overfor de næste 10 år. Der bliver flere ældre og færre yngre til at tage sig af dem. Mange hospitaler har et stort vedligeholdelsesefterslæb, som i nogle tilfælde går ud over hygiejnen. Og så har et folketingsflertal ambitiøse mål om at etablere mere hjemmebehandling og sikre et bedre samarbejde mellem det somatiske og det psykiatriske personale.
De mange mål og udfordringer stiller også større krav til bygningsmassen. Derfor har regeringen afsat 22 milliarder kroner i Sundhedsfonden, som skal bruges på at løfte kvaliteten af hospitaler over hele landet. Blandt medlemmerne af det ekspertpanel, der rådgiver regionerne om brug af midlerne, er Helle Gaub, som til daglig er direktør i Koncern Byg i Region Sjælland. Arbejdet indgår i det seminar, som Bygherreforeningen arrangerer i juni.
Helle Gaub fortæller, at et særligt fokus er den type opgaver, som ofte forsømmes i den løbende vedligeholdelse.
”Det kan være nogle af de her lidt mere usexede ting som renovering af kloakker eller faldstammer. For det første ting, som det kan være svært at finde midler til i den daglige drift, fordi der hele tiden er andre ting, som man skal ud at reparere på. Men også større ting. Hvis man har et stort hospital, som er bygget engang i starten af 1980’erne, og alle faldstammerne er gamle. Det er rigtig svært at fikse i den daglige drift, fordi det kan kræve, at man lukker store dele af bygningen og skal finde et andet sted til patienterne. Så det bliver meget nemt til et større projekt, end hvad man kan rumme inden for den almindelige anlægsramme.”
Forsømt vedligeholdelse giver hygiejneproblemer
Det er vigtigt, at der nu bliver gjort noget ved de vedligeholdelsesopgaver, som ofte forsømmes i hverdagen. For det er netop her, at der opstår problemer med hygiejnen på hospitalerne, pointerer Helle Gaub.
”Det er altid nemmere at få opbakning til at bygge noget, der kan varetage patientbehandling på en bedre måde, eller som gør det muligt at tage flere patienter ind, end at finde opbakning til at renovere kloakker. Så vi skal blive bedre til at se vores bygningsmasse som et produktionsapparat Det er ikke specifikke regioner eller specifikke hospitaler. Det gælder hele landet.”
Foruden kloakker er kvaliteten af hospitalernes ventilation og faldstammer også vigtig for at sikre et højt hygiejneniveau. Og så skal bygningsmassen også understøtte en god arbejdsplads for sundhedspersonalet. Et mål, der især er vigtigt i en tid, hvor den demografiske udvikling udfordrer sundhedsvæsenet – og hvor tilgangen af varme hænder er en evig bekymring.
”Man er også nødt til at sikre, at man har en ordentlig arbejdsplads, så medarbejderne har lyst til at være ansat. For vi har ikke en god behandling af patienterne, hvis vi ikke har nogen medarbejdere.”
Tættere samarbejde mellem somatisk og psykiatrisk personale
Sundhedsfondens midler skal også understøtte bedre og mere effektive arbejdsgange på landets hospitaler. ”Strukturreformen fastsætter jo, at man skal sørge for, at sygehusene kan levere ydelser ud til borgerne i deres eget hjem, og at vi skal integrere somatik og psykiatri,” fortsætter Helle Gaub.
Hvis det somatiske personale og det psykiatriske personale får nemmere ved at snakke sammen, kan der være meget at vinde, vurderer Helle Gaub:
”Det kan for eksempel dreje sig om psykiatriske patienter, som jo også kan have somatiske lidelser. De har jo også hjertesygdomme og diabetes og alt det andet, og det kan man nemt overse, hvis man ikke har den faglighed i tæt nærhed. Jeg tænker ikke, at man skal lave sengeafsnit, hvor der ligger både psykiatriske og somatiske patienter, fordi mange af de patientgrupper har også forskellige behov. Det er den faglige nærhed, som er vigtig. For eksempel når akutte patienter kommer ind, så har de jo ikke et klistermærke i panden, hvor der står, hvad de fejler.”
Sundhedsfondens 22 milliarder kroner skal være brugt i 2035. Helle Gaubs håb er, at det lykkes for regionerne at gribe chancen og ruste sig til at levere fremtidens sygehusbehandling.
”Jeg håber, at man kan tænke klogt. Det er ikke den samme løsning, som passer i alle tilfælde. Der er forskel på regionerne og deres behov. Så jeg håber, at den enkelte region får kigget grundigt på, hvad deres behov er, og hvordan de langsigtede planer for hospitalerne ser ud i deres område. Vi skal ikke bare bygge det, vi plejer, fordi det er sådan, vi er vant til det.”
Københavns Kommune
