Blog -

02/10/2017

Sæt gang i samarbejdet – mellem lejer og udlejer

Blogindlæg skrevet af: Henrik Bielefeldt Projektleder ProjectZero

 

Når 40% af vores energiforbrug stammer fra boligmassen er det væsentligt at vi får gang i omstillingen og energirenoveringerne. Men på det private udlejerområde går udviklingen ikke hurtigt nok, for med ugennemskuelige regler, manglende viden og et manglende økonomisk incitament er barriere der hæmmer udviklingen.

Derfor bør det blive muligt for lejer at overdrage håndværkerfradraget til sin udlejer i forbindelse med et energirenoveringsprojekt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At give lejer og udlejer mulighed for sammen, at igangsætte energirenoveringer mener jeg er den rigtige vej frem. Vi har i lang tid i Sønderborg arbejdet med de problemstillinger der er på det private udlejermarked og jeg mener, at giver man lejerne mulighed for at overdrage deres håndværkerfradrag kan vi fjerne flere barrierer på en gang.

Tilbagebetalingstiden på flere energirenoveringer bringes ned og dermed bliver det meget mere attraktivt for både lejer og udlejer at indgå i et samarbejde. Et bedre samarbejde imellem lejer og udlejer vil samtidig kunne igangsætte nye renoveringer.

En løsningsmodel kunne være, at koble ”aftalt grøn byfornyelse” sammen med håndværkerfradraget. På den måde sikrer vi vejledning af begge parter ved en renovering. Det er vores erfaring, at netop vejledning er en vigtig del i processen for, at sikre både lejer og udlejer forstår resultater og konsekvenser ved en energirenovering derved forsvinder yderligere en barriere.

 

Samarbejde og information
Vi ser flere gode projekter hvor lejer og udlejer samarbejder om at finde den rigtige løsning ved renoveringsprojekter – derfor tror vi også på, at en model med overdragelsen af håndværkerfradraget vil fungere. For der er en stor lyst fra flere og flere lejere til at betale en højere husleje, hvis deres energiforbrug samtidig falder – men det kan være svært at få økonomien i flere projekter til at hænge sammen og dermed kan huslejen stige for meget i forhold til hvad lejen på lejligheden kan bære.

Skal en ny ordning have en effekt er det vigtigt, at der sættes ind med information til både lejere og udlejere. I Sønderborg har Project Zero gennemført et uddannelsesforløb for de private udlejere og efterfølgende gik 30% i gang med energirenoveringer og 76% ville medtænke energirenoveringer når de fremover istandsætter. Det viser, at interessen er tilstede, men også at det kræver viden for at udviklingen kommer i gang. Derfor arbejder vi i Sønderborg målrettet på, at via cases vise vejen for udlejerne i området – vi ved det virker.

Så det er nu, at politikerne skal vise at de vil den grønne omstilling i hele boligmassen. Det kan blive til en win-win-win for både lejer, udlejer og klimaet – så lad os få brudt barriererne ned og sæt tempoet på omstillingen op.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA