Aktuelt
Nyhed
Bygherreportræt: “Det er mig, der sætter retningen”
Charlotte Veiss-Pedersen fra Vejdirektoratet har næsten hele sit arbejdsliv udviklet veje og infrastrukturprojekter. Lige nu står hun i...
Blog -
14/05/2020
Blogindlæg skrevet af: Henrik Bielefeldt, Projektudvikler , Sustainutions
I øjeblikket forhandler folketingets partier om at sætte 30. mia. af lejernes egne penge fri til at renovere for. De 18.4 mia. skal fjerne køen på 453 renoveringsprojekter og yderligere 11,6 mia. skal over 6 år bruges på nye renoveringsprojekter.
Ifølge regeringen og BL er der tale om grønne renoveringer, der kan spare 50.000 tons CO2, hvorfor de lanceres som både en grøn genstart af byggebranchen, og et vigtigt bidrag til at nå målene om CO2 reduktion i 2030.
Men potentialet for at energirenovere i den almene sektor er langt større en det der realiseres her, og gennemføres alle projekterne fra Landsbyggefonden uden et endnu mere ambitiøst grønt fokus, kan investeringen ende med at være et stort selvmål set fra et klimaperspektiv.
Ingen påstår at renoveringerne med støtte fra Landsbyggefonden ikke er grønne – men spørgsmålet er om de er grønne nok?
For det er når der i forvejen renoveres, at de grønne investeringer skal laves. Her er marginalomkostningen til at gå hele vejen mindst. Det giver ikke økonomisk fornuft at komme løbende efter en renovering for at lede efter energioptimeringer – ikke fordi de ikke er der, men omkostningen bliver unødvendig høj for beboerne. Selv uden dette faktum undrer det, at man ikke tager helt oplagte energigevinster med – det betyder jo reelt at grønne initiativer som nye varmekældre, energistyring og solceller der alle bidrage positivt til beboernes økonomi er taget af bordet.
Dermed risikerer vi at efterlade beboerne i den almene sektor tilbage med boliger, der godt nok får et tiltrængt kvalitetsløft, hvilket i sig selv selvfølgelig er godt – men de efterlades på perronen for den grønne omstilling de næste 20 år – med et højere energiforbrug som resultat.
Løsningen er i stedet at lave klare rammer for, hvordan institutionelle investorer, som pensionskasserne kan supplere midler fra Landsbyggefonden gennem ESCO-modellen med et klart fokus på grønne tiltag når, der renoveres og dermed give den almene boligmasse et løft både kvalitets og klimamæssigt.
Som en bonus for beboerne og boligforeningerne stiller ESCO-modellen garanti for energibesparelserne. Dermed sikres beboerne reelle energibesparelser – uden at Landsbyggefonden skal lave en garantiordning, som også er på bordet ved de nuværende forhandlinger. Det kan og gør markedet allerede i dag.