Blog -

13/04/2016

Samarbejde og kommunikation giver øget produktivitet

Renovering på dagsordenen

 

IMG_0214_lang

 

 

Der er god grund til at beskrive best practice for øget produktivitet i renovering af bygninger. Gennem flere år har renovering fyldt mere i byggeriets aktivitet end nybyggeri. Der bruges mere end 100 mia. kr. årligt på renovering, og mere end 100.000 personer er beskæftiget inden for området. Sådan vil det sandsynligvis blive ved med at være fremadrettet, da store dele af de ældre bygninger skal renoveres i de kommende år.

En ny analyse lavet i regi af branchesamarbejdet Renovering på dagsordenen peger på fem primære drivere for øget produktivitet: Samarbejde, forarbejde, inddragelse af brugere, realistisk budget og tidsplan samt udbudsform.

Analysen viser, at det ikke er byggefaglige eller tekniske løsninger, som primært giver øget produktivitet i renovering, men derimod mere ’bløde’ parametre. Det bør byggebranchen skrive sig bag øret, så der kommer mere fokus på samarbejde, kommunikation og inddragelse. Potentialet for mere produktivitet i renovering er stort. Nu handler det om at indfri det.

Renovering er på mange måder en svær disciplin, fordi der er en stor grad af uforudsigelighed, lav gentagelseseffekt, og der skal tages hensyn til de beboere eller brugere, som anvender bygningerne. Derfor kan man ikke automatisk overføre erfaringerne fra produktivt nybyggeri til renovering. Men selvom renoveringsprojekter er forskellige, og det kan være svært at standardisere og gentage arbejdsgange og metoder, er der alligevel en række muligheder for at gøre det mere effektivt og forbedre produktiviteten.

Den gode nyhed er, at det er muligt at styrke produktiviteten i renovering. Analysen giver indsigt i, hvad der skal til, og den viden skal ud at arbejde. Det gælder både på uddannelserne, i planlægningen af byggeriet og på byggepladserne. Byggebranchen skal være mere ambitiøse, så produktiviteten i bygningsrenovering forbedres.

 

Om analysen
Byggeriets Evaluerings Center har udvalgt seks repræsentative renoveringsprojekter, som udmærker sig ved bl.a. overholdelse af tidsplan og budget, få eller ingen fejl og mangler, ingen arbejdsulykker og høj kundetilfredshed. For hvert projekt er bygherre, rådgiver og udførende blevet interviewet om, hvad der gjorde dette projekt produktivt.

Læs hele analysen her: https://www.renoveringpaadagsordenen.dk/wp-content/uploads/2016/04/Rapport-Hvad-giver-h%C3%B8j-produktivitet-i-renoveringsprojekter.pdf

Analysen blev offentliggjort den 12. april ved en konference på Christiansborg om produktivitet i renovering, som blev afholdt i regi af Renovering på dagsordenen.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA