Af Renovering på Dagsordenen
Det betaler sig at optimere bygningsmassens klimaskærm for varmebesparelser. Foto: Bygherreforeningen
Sidste efterår udgav Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) en analyse af potentialet for varmebesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Udgangspunktet for analysen var, at de nødvendige tiltag for at indfri potentialet skal være privatøkonomisk rentable, for at de bliver gennemført. En af konklusionerne i analysen var, at der er nogenlunde balance mellem bygningsreglementets krav ved større renoveringer og rentabiliteten i at opfylde kravene. Så langt så godt.
SBi’s analyse indgår som en del af de basisforudsætninger, som danner grundlag for regeringens kommende udspil til energiaftale. Her bliver det særligt interessant at se, hvilken rolle energieffektivisering kommer til at spille. Tidligere har både Klimarådet og Energikommissionen fremlagt analyser af, at energieffektivisering af bygninger spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af vores fremtidige energisystem, mens andre har argumenteret for, at energieffektivisering af bygningers varmeforbrug i det store hele ikke er værd at bekymre sig om, når varmeforsyningen bliver stadig grønnere.
31% reduktion er samfundsøkonomisk optimal
Partnerskabet Renovering på Dagsordenen har undervejs i debatten om fremtidens energisystem argumenteret for, at dette bør ”stå på tre ben” – udbygning af VE med tilhørende infrastruktur, øget elektrificering og øget energieffektivisering, nøjagtig som Energikommissionen anviser. Dette ud fra en afvejning af, hvad der vil være samfundsøkonomisk mest omkostningseffektivt.
Vores fokus og interesse har særligt drejet sig om bygningsmassen, og her slår en helt ny analyse fra EA Energianalyse nu fast, at det samfundsøkonomisk vil være mest optimalt at reducere varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse med hele 31% frem mod 2050 – når man sammenligner direkte med omkostningerne ved at skulle udbygge produktions- og forsyningsleddet til at producere den nødvendige varme.
Indsatsen skal mere end fordobles
For at opnå det samfundsøkonomiske optimum på 31% skal der opnås en gennemsnitlig, årlig besparelse på varmeforbruget på 1 procentpoint. Energistatistikken viser imidlertid, at besparelserne i det faktiske varmeforbrug i den eksisterende bygningsmasse (boliger) gennem de seneste 10 år er faldet til 0,25% årligt og de seneste år helt er stagneret. Selv når man tager højde for, at mange boligejere ”veksler” forbedret bygningsperformance med øget komfort (den såkaldte ”rebound-effekt”) betyder det stadig, at vi skal mere end fordoble reduktionen af varmeforbruget i bygningsmassen hvert år frem til 2050, hvis ikke vi som samfund vil gå glip af milliarder, som vi kunne have sparet i omstillingsomkostninger.
Energirenovering betaler sig
Hvis bygningsejerne ikke foretager de optimale investeringer og dermed optimerer bygningsmassen energimæssigt frem mod 2050, har EA Energianalyse opgjort, at vi som samfund vil tabe 23 mia. kr. (omregnet til nutidsværdi). I 2030 vil tabet udgøre ca. 1 mia. kr. årligt, stigende til 3,2 mia. kr. årligt i 2050. Tager man imidlertid højde for, at en række varmebesparelsestiltag ”kommer af sig selv” og medregner rebound-effekt
vil det samlede nettobesparelsespotentiale vil udgøre 1,6 mia. kr./ år i 2050 med en samlet nutidsværdi i 2020 på 12 mia. kr.
Den klare konklusion man må drage af den nye analyse fra EA Energianalyse er altså, at det samfundsøkonomisk i allerhøjeste grad betaler sig at energieffektivisere vores eksisterende bygningsmasse, og at vi skal accelerere indsatsen – ja, nærmest kickstarte den – med mindre vi som samfund skal gå glip af milliardbeløb.
Interesserede kan finde dokumentationen for pointerne i dette indlæg i disse rapporter:
Statens Byggeforskningsinstitut: Varmebesparelser i eksisterende bygninger, December 2017
EA Energianalyse Marts 2017
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
